Ilt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m +kilde |
Hejsa (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 51:
| E-nummer = E-948
}}
'''Ilt''', i [[kemisk forbindelse|forbindelser]] kaldet '''Oxygen''', er et [[grundstof]] med symbolet '''O''' og [[atomnummer]]et 8. Det er en del af [[gruppe (periodiske system)|gruppen]] af [[chalkogen]]er i det [[periodiske system]], og er et stærkt [[Kemisk reaktion|reaktivt]] [[ikkemetal]] og et [[oxidationsmiddel]], som nemt danner [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] (især [[oxid]]er) med de fleste andre grundstoffer.<ref>{{cite web |title=WebElements: the periodic table on the web – Oxygen: electronegativities |url=http://www.webelements.com/oxygen/electronegativity.html |publisher=WebElements.com |accessdate=November 7, 2011}}</ref> Rangeret efter masse er ilt det tredje-mest forekomne grundstof i universet, efter [[hydrogen|brint]] og [[helium]].<ref name="NBB297">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.297</ref> Ved [[standardbetingelser|almindelig temperatur og tryk]] danner to iltatomer en [[kemisk binding]] og danner [[allotropi|iltallotropen]] [[dioxygen]], der er en farveløs og lugtfri [[diatomiske gasser|diatomisk gas]] med den kemiske formel {{chem|O|2}}. Diatomisk iltgas udgør 20,8% af [[
Mange større klasser af [[organisk kemi|organiske molekyler]] i levende organismer indeholder ilt - heriblandt [[protein]]er, [[nukleinsyre]]r (såsom deoxyribonukleinsyre, ofte forkortet "[[DNA]]"), [[kulhydrat]]er og [[fedtstof]]fer, og der samme gør de store [[uorganisk forbindelse|uorganiske forbindelser]] i dyrs skjolde, tænder og knogler. Det meste af levende organismers masse er ilt som en komponent i [[vand]], der er den største bestanddel i livsformer. Ilt bruges til [[aerob respiration]] og udledes ved [[fotosyntese]], som bruger sollys til at producere ilt fra vand og kuldioxid. Ilt er for kemisk reaktivt til at kunne forblive et frit element i luften, hvis ikke det konstant genopbygges ved levende organismers fotosyntese. En anden iltallotrop, [[ozon]] ({{chem|O|3}}), absorberer [[ultraviolet|ultraviolet B]]-stråling meget kraftigt, og Jordens højtliggende [[ozonlag]] hjælper dermed til at beskytte [[biosfære]]n fra ultraviolet stråling. Tættere på jordoverfladen er oxon dog et forurenende stof og et biprodukt af [[smog]]. Ved [[lavt jordkredsløb]]shøjde eksisterer der nok atomisk ilt til at kunne forårsage [[korrosion]] på rumskibe.<ref>{{cite web|accessdate=August 8, 2009|url=http://www.spenvis.oma.be/spenvis/help/background/atmosphere/erosion.html|title=Atomic oxygen erosion|archiveurl = https://web.archive.org/web/20070613121048/http://www.spenvis.oma.be/spenvis/help/background/atmosphere/erosion.html |archivedate = June 13, 2007|deadurl=yes}}</ref>
Linje 287:
Da ilt opfattes som et mildt [[Narkotikum|euforiserende stof]], er det ofte blevet anvendt i [[oxygenbar]]er og visse [[sport]]sgrene. Oxygenbarer har siden 1990'erne kunnet findes i [[Japan]] og visse steder i [[USA]], såsom [[Californien]] og [[Las Vegas]], hvor man kan betale for at blive udsat for en større {{chem|O|2}}-mængde.<ref name="FDA-O2Bars">{{cite web|url=http://www.fda.gov/Fdac/features/2002/602_air.html| title=Oxygen Bars: Is a Breath of Fresh Air Worth It?|last=Bren|first=Linda|work=FDA Consumer magazine|publisher=U.S. Food and Drug Administration|date=November–December 2002|accessdate=December 23, 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20071018041754/http://www.fda.gov/Fdac/features/2002/602_air.html|archivedate=October 18, 2007|deadurl=yes}}</ref> Professionelle atleter, særligt inden for [[amerikansk fodbold]], går somme tider fra banen i pausen for at tage iltmasker på og øge deres ydeevne. Den farmakologiske effekt er tvivlsom, og en [[placebo]]-effekt er en mere sandsynlig forklaring.<ref name="FDA-O2Bars"/> Available studies support a performance boost from enriched {{chem|O|2}} mixtures only if it is breathed ''during'' aerobic exercise.<ref>{{cite web|url=http://www.pponline.co.uk/encyc/1008.htm|title= Ergogenic Aids|accessdate=January 4, 2008|publisher=Peak Performance Online |archiveurl = https://web.archive.org/web/20070928051412/http://www.pponline.co.uk/encyc/1008.htm <!--Added by H3llBot--> |archivedate = September 28, 2007}}</ref>
Blandt andre former for rekreativt brug er indenfor [[pyroteknik]], såsom [[George Goble]]
===Industrielt===
| |||