Versionen fra 26. jun. 2016, 23:20 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.377 edits m Fjernede Kategori:Antisemitisme ved hjælp af Hotcat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jun. 2016, 08:06 redigér fjern redigering Metalindustrien (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 33.334 edits Indsætter kilder Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Anti-Defamation League''' (ADL) er en [[USA\|amerikansk]], [[jødedom\|jødisk]] [[lobbyisme\|lobbyorganisation]] grundlagt i [[1913]] med det formål at stoppe krænkelse af jøder og jødedom. ADL's formålsparagraf slår fast at "[t]he immediate object of the League is to stop, by appeals to reason and conscience and, if necessary, by appeals to law, the defamation of the Jewish people. Its ultimate purpose is to secure justice and fair treatment to all citizens alikeand to put an end forever to unjust and unfair discrimination against and ridicule of any sect or body of citizens".<ref name=ADLCharter>{{cite web\|url=http://www.adl.org/about.asp\|title=About ADL\|accessdate=May 28, 2007 \|publisher=ADL}}</ref><ref>{{cite web\|publisher=ADL\|title=More About ADL\|url=http://www.adl.org/about_more.asp}}</ref>▼ ~~{{kilder\|dato=Uge 2, 2009}}~~ ▲'''Anti-Defamation League''' (ADL) er en [[USA\|amerikansk]], [[jødedom\|jødisk]] [[lobbyisme\|lobbyorganisation]] grundlagt i [[1913]] med det formål at stoppe krænkelse af jøder og jødedom. ADL's formålsparagraf slår fast at "[t]he immediate object of the League is to stop, by appeals to reason and conscience and, if necessary, by appeals to law, the defamation of the Jewish people. Its ultimate purpose is to secure justice and fair treatment to all citizens alikeand to put an end forever to unjust and unfair discrimination against and ridicule of any sect or body of citizens". Organisationen kæmper mod organisationer, institutioner og enkeltpersoner som de opfatter som "[[antisemitisme\|antisemitiske]]" eller "[[ekstremisme\|ekstremistiske]]". Den kæmper også mod diskriminering og hetz mod andre trosretninger, og har haft nære bånd til amerikanske borgerretsorganisationer.{{km}} Kritikere, heriblandt [[Noam Chomsky]], har beskrevet organisationen som havende et ensidigt fokus på at støtte israelsk politik, og betegne alle former for kritik af organisationen som "antisemitisk"<ref>[http://home.nvg.org/~skars/ni/ni-c10-s20.html Noam Chomsky, Necessary Illusions, Appendix V, Segment 20]</ref>. Det er også kontroversielt at organisationen har ført mapper og oversigter over Israelkritiske grupper,<ref>{{cite web \|url=http://www.adl.org/ADLHistory/1930_1940.asp \|title=1930–1940 The World and ADL Were Changing... \|work=History of the ADL \|publisher=ADL}}</ref> der også har inkluderet organisationer såsom [[American Civil Liberties Union]] og [[African National Congress]].<ref name="Paddock">Richard C. Paddock, "[http://articles.latimes.com/1993-04-13/news/mn-22383_1 New Details of Extensive ADL Spy Operation Emerge]," Los Angeles Times, April 13, 1993, A1</ref><ref>{{cite web \|url=http://www.refuseandresist.org/big_brother/011697antifa.html \|title=The 'Public-Private Partnership' \|last=Burghardt \|first=Tom \|date=January 16, 1997 \|publisher=Antifa Info-Bulletin}}</ref> Kritikere beskriver organisationen som ekstremistisk og ekskluderende. ADL støtter staten Israel og opfordrer til prozionistisk aktivisme, hvilket en del finder dobbeltmoralsk, idet det er den eneste tilladte nationalisme. Det er også kontroversielt at organisationen fører mapper og oversigter over Israelkritiske jøder. Organisationen har blandt andet været i konflikt med [[Nation of Islam]] og [[African National Congress]]. ~~Selv om ADL er en amerikansk organisation har den kontakter over store dele af verden.~~ == Historie == ADL blev grundlagt i [[1913]] som en direkte respons på justitsmordet mod [[Leo Frank]], en jødisk fabrikejer i staten Georgia som var blevet anklaget for mord (senere efterforskning viste at han var uskyldig) og derefter lynchet af en racistisk pøbel mens han ventede på at sagen skulle komme op igen for retten.<ref>{{cite book\|last=Moore\|first=Deborah Dash\|title=B'nai B'rith and the Challenge of Ethnic Leadership\|year=1981\|publisher=State University of New York Press\|isbn=978-0873954808\|page=108}}</ref><ref>{{cite book\|title=Jews in American Politics: Essays\|year=2001\|publisher=Rowman & Littlefield\|isbn=978-0742501812\|page=105\|author=Jerome A. Chanes\|editor1=Louis S \|editor2=y Maisel \|editor3=Ira N. Forman \|editor4=Donald Altschiller \|editor5=Charles Walker Bassett \|chapter=Who Does What?}}</ref> Siden grundlæggelsen af staten [[Israel]] har forsvaret af denne været særligt vigtigt. ADL slår fast at "[c]riticism of particular Israeli actions or policies in and of itself does not constitute anti-Semitism. Certainly the sovereign State of Israel can be legitimately criticized just like any other country in the world. However, it is undeniable that there are those whose criticism of Israel or of "Zionism" is used to mask anti-Semitism."<ref>{{cite web \|url=http://www.adl.org/israel/advocacy/how_to_respond/anti_semitism_criticism.asp?xflag=1 \|title=Anti-Semitism and Criticism of Israel \|publisher=ADL}}</ref> == Kritik af ADL == [[Norman Finkelstein]], forfatter af den kontroversielle "The Holocaust Industry", har anklaget ADL for at fremstille jøderne som historiens største offerfolk.<ref name=Finkelstein21>Finkelstein, Norman. ''Beyond Chutzpah: On the Misuse of Anti-Semitism and the Abuse of History'', University of California Press, 2005, pp. 21–22.</ref> Ifølge Finkelstein bidrager en sådan fremstilling til at dæmpe betydningen af undertrykkelse og forfølgelse af andre folkegrupper, som [[sigøjner]]e, [[Armenien\|armenerne]] i Tyrkiet og [[Palæstina\|palæstinensere]] i dagens Israel. Han anklager dem, i lighed med flere kritikere, for at sætte lighedstegn mellem kritik af Israel og antisemitisme. Kritikere mener også at ADL overdriver omfanget av antisemitisme, både i sig selv og i forhold til hetzen mod andre grupper, for at fremhæve særlige jødiske og/eller zionistiske mål.▼ I [[2002]] blev ADL kendt skyldig i at have spioneret mod flere prominente pro-palæstinske aktivister i USA, deriblandt [[Jeff Blankfort]].<ref><!-- Pålidelig kilde? -->http://www.counterpunch.org/2002/02/25/the-adl-spying-case-is-over-but-the-struggle-continues/</ref>▼ == Fodnoter == ▲[[Norman Finkelstein]], forfatter af den kontroversielle "The Holocaust Industry", har anklaget ADL for at fremstille jøderne som historiens største offerfolk. Ifølge Finkelstein bidrager en sådan fremstilling til at dæmpe betydningen af undertrykkelse og forfølgelse af andre folkegrupper, som [[sigøjner]]e, [[Armenien\|armenerne]] i Tyrkiet og [[Palæstina\|palæstinensere]] i dagens Israel. Han anklager dem, i lighed med flere kritikere, for at sætte lighedstegn mellem kritik af Israel og antisemitisme. Kritikere mener også at ADL overdriver omfanget av antisemitisme, både i sig selv og i forhold til hetzen mod andre grupper, for at fremhæve særlige jødiske og/eller zionistiske mål. {{reflist}} ▲I [[2002]] blev ADL kendt skyldig i at have spioneret mod flere prominente pro-palæstinske aktivister i USA, deriblandt [[Jeff Blankfort]]. {{autoritetsdata}} {{coord wd\|region=US\|type=landmark}}

Anti-Defamation League: Forskelle mellem versioner