De indiske fyrstestater: Forskelle mellem versioner

 

Det er umuligt at give et fuldstændigt overblik over fyrstestaterne, da de eksisterede i hundredvis og med vidt forskellig størrelse, baggrund og kultur. Nogen var havde samme størrelse som England ([[Hyderabad (fyrstestat)|Hyderabad]] og [[Kashmir]]), mens andre kunne måles i hektarer. Staternes herskere havde derudover et væld af forskellige titler: [[maharaja]], [[raja]], [[nizam]], [[nawab]], [[thakur]]; de var enten grundlagt af [[Mogulriget]]s embedsmænd eller af dens ubøjelige modstandere; de var rige eller fattige; muslimske, hindu eller sikh. Nogen var ledt af handlekraftige herskere der slavede for deres folks gode, nogen havde demoraliserede alkoholikere og narkomaner på tronen.

 

Politiske reformer i 1921 frembragte et Fyrstelig Kammer, der skulle balancere den stigende nationalfølelse. Men fyrsterne kunne ikke enes og nationalisterne foragtede dem som britiske lakajer. Da Indien og [[Pakistan]] blev selvstændige i 1947 ved [[Indiens deling]], måtte fyrsterne beslutte hvilket land de skulle tilslutte sig. Nogen af de større stater – [[Kashmir]], [[Junagadh]], [[Hyderabad (fyrstestat)|Hyderabad]], [[Cochin]] – havde håbet at blive uafhængige, hvilket imidlertid ikke lykkedes. I Kashmir og Hydeberad kom det til væbnede kampe, hvilket i Kashmir medførte, at landet de facto belv delt mellem Pakistan og Indien, og i Hydeberad førte til en indisk invasion.