Mani (sindstilstand): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro: sprog |
Weblars (diskussion | bidrag) lidt wikificering |
||
Linje 1:
{{harflertydig|Mani}}
{{wikify|dato=marts 2015}}
==Beskrivelse==
Mani hos en [[psykiatri]]sk patient kan beskrives som værende forhøjet stemningsleje uden grund og kan variere fra ubekymret jovialitet til ustyrlig eksaltation. Opstemtheden ledsages af forøget energi med hyperaktivitet, taletrang og nedsat søvnbehov. Opmærksomheden kan ikke fastholdes, og patienten distraheres meget let. Selvfølelsen er ofte øget til det opblæste med storagtige ideer og overdreven selvtillid. Tab af normale sociale hæmninger kan resultere i adfærd, som er hensynsløs, dumdristig, ude af takt med omstændighederne og patientens sædvanlige opførsel.
=== Graden af mani kan vurderes ud fra følgende symptomer ===
Graden af mani kan vurderes ud fra kønsforskellen, således scorer mænd naturligt lidt højere end kvinder. Mænd kæmper som én gennemsnitsbetragtning hårdere med arbejdsmarkedet end kvindekønnet jf. plejeanbefaling Sundhedsstyrelsen juni 2004.<ref name=note1/> Som en tommelfingerregel vil der være tale om mani, hvis man tilsammen scorer mere end 15 point på skalaen, forudsat at diagnosen er mani.
'''Øget motorisk aktivitet'''
# Normal.
# Let eller tvivlsomt øget motorisk aktivitet (f.eks. levende ansigtsudtryk).
# Konstant motorisk aktiv og rastløs. Kan ikke sidde stille, selv når personen opfordres til det.
'''Øget verbal aktivitet (talepres)'''
# Normal.
# Noget snakkesalig.
# Svær at afbryde.
# Umulig at afbryde, dominerer fuldstændigt samtalen.
'''Tankeflugt'''
# Ikke til stede.
# I nogen grad, levende beskrivende, forklarende og uddybende uden tab af kontakt til samtalens emne.
# Det er ind i mellem svært for personen at holde sig til samtalens emne, han distraheres af tilfældige indskydelser (ofte rim, klange, ordspil, vers eller musik).
# Tankerækken er regelmæssigt afbrudt af helt ny eller anderledes indskydelser.
# Det er svært eller umuligt at følge linjen i personens tankegang fordi han konstant skifter emne.
'''Støjende tale'''
# Ikke til stede.
# Taler højt uden at det er støjende.
# Råbende, skrigende; eller støjende ved at slå på genstande (ofte på grund af hæshed).
'''Irritabilitet og vredagtighed'''
# Ikke til stede.
# I nogen grad utålmodig eller irritabel, men kan beherske sig.
# Personen er provokerende og truende, men kan beroliges.
# Åbenbart fysisk voldsom, håndgribeligt ødelæggende.
'''Øget velbefindende'''
# Ikke til stede.
# Let eller tvivlsomt øget velbefindende, optimistisk, men passende til situationen.
'''Selv-overvurdering'''
# Ikke til stede.
# Let eller tvivlsomt selv-overvurderende, overvurderer lejlighedsvist egne evner.
# Markant urealistiske ideer om at besidde ekstraordinære evner, særlig lærdom (om videnskab, etik, religion etc.), men kan kortvarigt korrigeres.
# Storhedsforestillinger som ikke kan korrigeres.
'''Påtrængende adfærd'''
# Ikke til stede.
# Let eller tvivlsomt geskæftig, f.eks. afbrydende eller påtrængende.
# Moderat, blandende sig i ting der ikke kommer ham ved på en påtrængende måde.
# Dominerende, arrangerende, dirigerende, men i delvis overensstemmelse med rammerne.
'''Nedsat søvnbehov'''
# Normal søvnlængde (7-8 timer).
# Ingen søvn.
'''Øget seksualtrang'''
# Normal.
# Let eller tvivlsomt øget seksualtrang, f.eks. let flirtende.
# Fuldstændig optaget af det seksuelle på en upassende måde.
'''Nedsat arbejdsevne'''
# Personen kan genoptage sit arbejde uden problemer.
# Let eller tvivlsomt øget energi, men arbejdsevnen er noget nedsat fordi motivationen er skiftende og fordi personen er noget distraherbar.
# Øget energi, motivationen er klart svingende. Personen har svært ved at vurdere kvaliteten af sit arbejde, selv om kvaliteten er klart nedsat.
# Arbejdskapaciteten er klart nedsat; personen mister lejlighedsvist selvkontrollen. Han må være sygemeldt.
# Personen er nødt til at være indlagt i hospital og han har vanskelighed ved at deltage i hospitalets aktiviteter.
==Noter==
{{reflist|refs=
<ref name=note1>''Vurdering og visitation af selvmordstruede'' (2004), side 20. Citat: "For mænd har arbejdsrelaterede og økonomiske forhold samt skilsmisse større betydning for selvmordsrisikoen end for kvinder, mens specielt forhold omkring børnene spiller en rolle for kvindernes selvmordsrisiko"</ref>
}}
* ''Vurdering og visitation af selvmordstruede. Vejledning til sundhedspersonale'', Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse (juni 2004) af Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital; Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse; Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse; Andreas Christensen, Line-by-Line; Sigurd Benjaminsen, overlæge, Odense Universitetshospital; Mette Finnedal, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Århus; Marianne Hvid, sygeplejerske, H:S Amager Hospital; Eyd Hansen Høyer, 1. reservelæge, ph.d., Silkeborg Centralsygehus, Center for Registerforskning, Århus; Anna F. Knudsen, afdelingslæge, Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd, Odense; Bente Hjorth Madsen, ledende psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Århus; Merete Nordentoft, overlæge, ph.d., Bispebjerg Hospital; Mette Søgaard, socialrådgiver, Bispebjerg Hospital og August Wang, overlæge dr.med., Amager Hospital. Kapitel 14 om lovgivningsmæssige forhold er udarbejdet af: chefkonsulent Elisabeth Hersby, Sundhedsstyrelsen; Afsnit 11.5 om patientregistrering er udarbejdet af afdelingslæge Ole B. Larsen, Sundhedsstyrelsen.
[[Kategori:Affektive sindslidelser]]
| |||