Forskel mellem versioner af "Mani (sindstilstand)"

507 bytes fjernet ,  for 3 år siden
lidt wikificering
m (→‎Intro: sprog)
(lidt wikificering)
{{harflertydig|Mani}}
{{wikify|dato=marts 2015}}
UdtrykketOrdet '''mani''' stammer fra [[græsk (sprog)|græsk]] og betegner en helbredelig form for [[sindssygdom|sindssyge]]. Den udgør en fase af [[maniodepressiv sindslidelse]]. Manien karakteriseres ved sjælelig og legemelig uro og irritabilitet med tankeflugt, storhedsvandvid og taletrang. Med manisk menes ofte i daglig tale: sygeligt opstemt eller optaget af noget.
 
Manisk: Sygeligt opstemt eller optaget af noget.
 
==Beskrivelse==
Mani hos en [[psykiatri]]sk patient kan beskrives som værende forhøjet stemningsleje uden grund og kan variere fra ubekymret jovialitet til ustyrlig eksaltation. Opstemtheden ledsages af forøget energi med hyperaktivitet, taletrang og nedsat søvnbehov. Opmærksomheden kan ikke fastholdes, og patienten distraheres meget let. Selvfølelsen er ofte øget til det opblæste med storagtige ideer og overdreven selvtillid. Tab af normale sociale hæmninger kan resultere i adfærd, som er hensynsløs, dumdristig, ude af takt med omstændighederne og patientens sædvanlige opførsel.
 
=== Graden af mani kan vurderes ud fra følgende symptomer ===
Graden af mani kan vurderes ud fra kønsforskellen, således scorer mænd naturligt lidt højere end kvinder. Mænd kæmper som én gennemsnitsbetragtning hårdere med arbejdsmarkedet end kvindekønnet jf. plejeanbefaling Sundhedsstyrelsen juni 2004. [note 1]
Graden af mani kan vurderes ud fra kønsforskellen, således scorer mænd naturligt lidt højere end kvinder. Mænd kæmper som én gennemsnitsbetragtning hårdere med arbejdsmarkedet end kvindekønnet jf. plejeanbefaling Sundhedsstyrelsen juni 2004.<ref name=note1/> Som en tommelfingerregel vil der være tale om mani, hvis man tilsammen scorer mere end 15 point på skalaen, forudsat at diagnosen er mani.
 
== Graden af mani kan vurderes ud fra følgende symptomer ==
'''Øget motorisk aktivitet'''
# Normal.
<ol start=0>
# Let eller tvivlsomt øget motorisk aktivitet (f.eks. levende ansigtsudtryk).
<li>Normal.</li>
<li>Let# eller tvivlsomtModerat øget motorisk aktivitet (f.eks. levende ansigtsudtrykgestikuleren).</li>
<li>Moderat# Klart øget motorisk aktivitet, (f.eks.i bevægelse det meste af tiden, rejser sig en eller flere gange i forbindelse levendemed gestikuleren)samtale.</li>
# Konstant motorisk aktiv og rastløs. Kan ikke sidde stille, selv når personen opfordres til det.
<li>Klart øget motorisk aktivitet, i bevægelse det meste af tiden, rejser sig en eller flere gange i forbindelse med samtale.</li>
<li>Konstant motorisk aktiv og rastløs. Kan ikke sidde stille, selv når personen opfordres til det.</li>
</ol>
'''Øget verbal aktivitet (talepres)'''
# Normal.
<ol start=0>
# Noget snakkesalig.
<li>Normal.</li>
<li>Noget# Meget snakkesalig uden pauser i konversationen.</li>
# Svær at afbryde.
<li>Meget snakkesalig uden pauser i konversationen.</li>
# Umulig at afbryde, dominerer fuldstændigt samtalen.
<li>Svær at afbryde.</li>
<li>Umulig at afbryde, dominerer fuldstændigt samtalen.</li>
</ol>
'''Tankeflugt'''
# Ikke til stede.
<ol start=0>
# I nogen grad, levende beskrivende, forklarende og uddybende uden tab af kontakt til samtalens emne.
<li>Ikke til stede.</li>
# Det er ind i mellem svært for personen at holde sig til samtalens emne, han distraheres af tilfældige indskydelser (ofte rim, klange, ordspil, vers eller musik).
<li>I nogen grad, levende beskrivende, forklarende og uddybende uden tab af kontakt til samtalens emne.</li>
# Tankerækken er regelmæssigt afbrudt af helt ny eller anderledes indskydelser.
<li>Det er ind i mellem svært for personen at holde sig til samtalens emne, han distraheres af tilfældige indskydelser (ofte rim, klange, ordspil, vers eller musik).</li>
# Det er svært eller umuligt at følge linjen i personens tankegang fordi han konstant skifter emne.
<li>Tankerækken er regelmæssigt afbrudt af helt ny eller anderledes indskydelser.</li>
<li>Det er svært eller umuligt at følge linjen i personens tankegang fordi han konstant skifter emne.</li>
</ol>
'''Støjende tale'''
# Ikke til stede.
<ol start=0>
# Taler højt uden at det er støjende.
<li>Ikke til stede.</li>
<li>Taler# højtTalen udenkan athøres detpå afstand og er noget støjende.</li>
<li>Talen# Højrøstet, kan høres på lang afstand og, er noget støjende eller syngende.</li>
# Råbende, skrigende; eller støjende ved at slå på genstande (ofte på grund af hæshed).
<li>Højrøstet, kan høres på lang afstand, er støjende eller syngende.</li>
<li>Råbende, skrigende; eller støjende ved at slå på genstande (ofte på grund af hæshed).</li>
</ol>
'''Irritabilitet og vredagtighed'''
# Ikke til stede.
<ol start=0>
# I nogen grad utålmodig eller irritabel, men kan beherske sig.
<li>Ikke til stede.</li>
<li>I# nogen gradMeget utålmodig ellerog irritabel, men kanlet beherskeat sigprovokere.</li>
# Personen er provokerende og truende, men kan beroliges.
<li>Meget utålmodig og irritabel, let at provokere.</li>
# Åbenbart fysisk voldsom, håndgribeligt ødelæggende.
<li>Personen er provokerende og truende, men kan beroliges.</li>
<li>Åbenbart fysisk voldsom, håndgribeligt ødelæggende.</li>
</ol>
'''Øget velbefindende'''
# Ikke til stede.
<ol start=0>
# Let eller tvivlsomt øget velbefindende, optimistisk, men passende til situationen.
<li>Ikke til stede.</li>
<li>Let# eller tvivlsomtModerat øget velbefindende, optimistiskspøgefuld, men passende til situationenleende.</li>
<li>Moderat# Markant øget velbefindende, spøgefuld,overstrømmende både i væremåde og leendetale.</li>
<li>Markant# Yderst øget velbefindende, overstrømmendehelt bådeirrelevant i væremådeforhold ogtil talesituationen.</li>
<li>Yderst øget velbefindende, helt irrelevant i forhold til situationen.</li>
</ol>
'''Selv-overvurdering'''
# Ikke til stede.
<ol start=0>
# Let eller tvivlsomt selv-overvurderende, overvurderer lejlighedsvist egne evner.
<li>Ikke til stede.</li>
<li>Let# eller tvivlsomtModerat selv-overvurderende, overvurderer lejlighedsvisthyppigt egne evner, eller antyder usædvanlige evner.</li>
# Markant urealistiske ideer om at besidde ekstraordinære evner, særlig lærdom (om videnskab, etik, religion etc.), men kan kortvarigt korrigeres.
<li>Moderat selv-overvurderende, overvurderer hyppigt egne evner, eller antyder usædvanlige evner.</li>
# Storhedsforestillinger som ikke kan korrigeres.
<li>Markant urealistiske ideer om at besidde ekstraordinære evner, særlig lærdom (om videnskab, etik, religion etc.), men kan kortvarigt korrigeres.</li>
<li>Storhedsforestillinger som ikke kan korrigeres.</li>
</ol>
'''Påtrængende adfærd'''
# Ikke til stede.
<ol start=0>
# Let eller tvivlsomt geskæftig, f.eks. afbrydende eller påtrængende.
<li>Ikke til stede.</li>
# Moderat, blandende sig i ting der ikke kommer ham ved på en påtrængende måde.
<li>Let eller tvivlsomt geskæftig, f.eks. afbrydende eller påtrængende.</li>
# Dominerende, arrangerende, dirigerende, men i delvis overensstemmelse med rammerne.
<li>Moderat, blandende sig i ting der ikke kommer ham ved på en påtrængende måde.</li>
<li>Dominerende,# arrangerende,Yderst dirigerendedominerende og manipulerende, menikke i delvis overensstemmelse med rammerne.</li>
<li>Yderst dominerende og manipulerende, ikke i overensstemmelse med rammerne.</li>
</ol>
'''Nedsat søvnbehov'''
# Normal søvnlængde (7-8 timer).
<ol start=0>
<li>Normal# 25% nedsat søvnlængde (75-86 timer).</li>
<li>25# 50% nedsat søvnlængde (53-64 timer).</li>
<li>50# 75% nedsat søvnlængde (3-42 timer).</li>
# Ingen søvn.
<li>75% nedsat søvnlængde (2 timer).</li>
<li>Ingen søvn.</li>
</ol>
'''Øget seksualtrang'''
# Normal.
<ol start=0>
# Let eller tvivlsomt øget seksualtrang, f.eks. let flirtende.
<li>Normal.</li>
<li>Let# eller tvivlsomtModerat øget seksualtrangseksualitet, f.eks. letutvetydigt flirtende eller indladende.</li>
<li>Moderat# Markant øget seksualitet, f.eks. utvetydigtoverdrevent flirtende ellerevt. med provokerende indladendepåklædning.</li>
# Fuldstændig optaget af det seksuelle på en upassende måde.
<li>Markant øget seksualitet, overdrevent flirtende evt. med provokerende påklædning.</li>
<li>Fuldstændig optaget af det seksuelle på en upassende måde.</li>
</ol>
'''Nedsat arbejdsevne'''
# Personen kan genoptage sit arbejde uden problemer.
<ol start=0>
# Let eller tvivlsomt øget energi, men arbejdsevnen er noget nedsat fordi motivationen er skiftende og fordi personen er noget distraherbar.
<li>Personen kan genoptage sit arbejde uden problemer.</li>
# Øget energi, motivationen er klart svingende. Personen har svært ved at vurdere kvaliteten af sit arbejde, selv om kvaliteten er klart nedsat.
<li>Let eller tvivlsomt øget energi, men arbejdsevnen er noget nedsat fordi motivationen er skiftende og fordi personen er noget distraherbar.</li>
# Arbejdskapaciteten er klart nedsat; personen mister lejlighedsvist selvkontrollen. Han må være sygemeldt.
<li>Øget energi, motivationen er klart svingende. Personen har svært ved at vurdere kvaliteten af sit arbejde, selv om kvaliteten er klart nedsat.</li>
# Personen er nødt til at være indlagt i hospital og han har vanskelighed ved at deltage i hospitalets aktiviteter.
<li>Arbejdskapaciteten er klart nedsat; personen mister lejlighedsvist selvkontrollen. Han må være sygemeldt.</li>
<li>Personen er nødt til at være indlagt i hospital og han har vanskelighed ved at deltage i hospitalets aktiviteter.</li>
</ol>
 
Som en tommelfingerregel vil der være tale om mani, hvis man tilsammen scorer mere end 15 point på skalaen, forudsat at diagnosen er mani.
 
[note 1]
 
==Noter==
"For mænd har arbejdsrelaterede og økonomiske forhold samt skilsmisse større betydning for selvmordsrisikoen end for kvinder, mens specielt forhold
{{reflist|refs=
omkring børnene spiller en rolle for kvindernes selvmordsrisiko", side 20
<ref name=note1>''Vurdering og visitation af selvmordstruede'' (2004), side 20. Citat: "For mænd har arbejdsrelaterede og økonomiske forhold samt skilsmisse større betydning for selvmordsrisikoen end for kvinder, mens specielt forhold omkring børnene spiller en rolle for kvindernes selvmordsrisiko"</ref>
}}
 
* ''Vurdering og visitation af selvmordstruede. Vejledning til sundhedspersonale'', Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse (juni 2004) af Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital; Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse; Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse; Andreas Christensen, Line-by-Line; Sigurd Benjaminsen, overlæge, Odense Universitetshospital; Mette Finnedal, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Århus; Marianne Hvid, sygeplejerske, H:S Amager Hospital; Eyd Hansen Høyer, 1. reservelæge, ph.d., Silkeborg Centralsygehus, Center for Registerforskning, Århus; Anna F. Knudsen, afdelingslæge, Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd, Odense; Bente Hjorth Madsen, ledende psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Århus; Merete Nordentoft, overlæge, ph.d., Bispebjerg Hospital; Mette Søgaard, socialrådgiver, Bispebjerg Hospital og August Wang, overlæge dr.med., Amager Hospital. Kapitel 14 om lovgivningsmæssige forhold er udarbejdet af: chefkonsulent Elisabeth Hersby, Sundhedsstyrelsen; Afsnit 11.5 om patientregistrering er udarbejdet af afdelingslæge Ole B. Larsen, Sundhedsstyrelsen.
Vurdering og visitation af selvmordstruede
Vejledning til sundhedspersonale
Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital
Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse
Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse
Andreas Christensen, Line-by-Line
Sigurd Benjaminsen, overlæge, Odense Universitetshospital
Mette Finnedal, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Århus
Marianne Hvid, sygeplejerske, H:S Amager Hospital
Eyd Hansen Høyer, 1. reservelæge, ph.d., Silkeborg Centralsygehus, Center for
Registerforskning, Århus
Anna F. Knudsen, afdelingslæge, Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd, Odense
Bente Hjorth Madsen, ledende psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Århus
Merete Nordentoft, overlæge, ph.d., Bispebjerg Hospital
Mette Søgaard, socialrådgiver, Bispebjerg Hospital
August Wang, overlæge dr.med., Amager Hospital
Kapitel 14 om lovgivningsmæssige forhold er udarbejdet af chefkonsulent Elisabeth
Hersby, Sundhedsstyrelsen
Afsnit 11.5 om patientregistrering er udarbejdet af afdelingslæge Ole B. Larsen,
Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
Postboks 1881
2300 København S
sst@sst.dk
URL: http://www.sst.dk
Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juni 2004
 
[[Kategori:Affektive sindslidelser]]