Lerklining: Forskelle mellem versioner

'''Lerklining''' er et [[komposit]] [[byggemateriale]], der bruges til at lave mure, hvor et vævet skelet af træ, ofte af [[Pilefletning|pileflet]] bliver lerklindet med en klæbrig blanding der som regel består af våd [[jord]], [[ler]], [[sand]], dyremøg og strå. Lerklining har været brugt i mindst 6000 år, og er stadig en vigtig byggeteknik i mange dele af verden. Mange historiske bygninger har lerklining som en del af konstruktionen og teknikken er igen blevet populær som en del af [[bæredygtigbæredygtigt byggeri]].

Lerkliningen bliver normaletnormalt fremstillet som en blanding af bestemte ingredienser i tre forskellige kategorier; binder, aggregater og forstækning. Bindere holder blandingen sammen, og kan inkludere [[ler]], [[kalk]], kalkstøv eller [[kalksten]]sstøv. Aggregatet giver blandingen den rette konsistens og dimensionelle stabilitet i materialet, og inkluderer jord, sand, knust kalk og knuste sten. Forstækningen kan være strå, hår, hø eller andre fiberrige materialer, der hjælper med at holde lerkliningen sammen, samtidig med at det kontrollere, hvor meget det trække sig sammen når blandingen tørrer og giver fleksibilitet.<ref>Pritchett, Ian. ''The Building Conservation Directory'', 2001: "Wattle and Daub". [http://www.buildingconservation.com/articles/wattleanddaub Accessed 2 February 2007]</ref> Lerkliningsmassen kan blive blandet med hånden, ved at træde det rundt - enten af mennesker eller dyr, eller det kan gøres mekanisk med eksempelvis en [[cementmixer]]. Det bliver herefter påført pileflettet og får lov at tørre. Ofte er der bruge for flere lage, eller det kan sluttes af med en finere blanding, hvis det skal [[Kalkning (hvidtning)|kalkes]]. Dette gør lerkliningen mere resistent overfor regn.