Terrorbalance: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 76.24.193.7, fjerner ændringer fra 80.196.98.114 (diskussion | bidrag)
Udvidelse med andre betydninger end koldkrigsdoktrinen
Linje 1:
En '''terrorbalance''' er en situation, hvor der hersker balance og dermed ro imellem to modparter, fordi begge parter kan udslette hinanden; terrorbalancen er dermed en afledning af teorien om [[Magtbalanceordning|magtbalance]].<ref>{{Cite web|url=http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/terrorbalance|title=terrorbalance|work=Den Store Danske|accessdate=13. juli 2016}}</ref>
[[Fil:US and USSR nuclear stockpiles.svg|lang=da|thumb|350px|Billedet viser USA's og Sovjetunionens besiddelser af atomvåben fra 1945-2014]]
'''Terrorbalance''' er et begreb der kom frem under [[den kolde krig]]. Det er balancen mellem [[USA]]'s og [[Sovjetunionen]]s arsenal af [[atomvåben]], og dermed deres evne til at ødelægge hinanden med atomvåben i tilfælde af [[krig]]. Dette var et vigtigt princip for den militærteknologiske udvikling under den kolde krig.
 
Begrebet ''terrorbalance'' bruges almindeligvis om situationen under [[den kolde krig]], hvor balancen mellem [[USA]]'s og [[Sovjetunionen]]s arsenal af [[atomvåben]] gjorde det muligt for begge parter at ødelægge hinanden i tilfælde af [[krig]]. Dette var et vigtigt princip for den militærteknologiske udvikling under den kolde krig. Begrebet kan imidlertid også bruges bredere om situationer, hvor to parter er holdt i skak af frygten for voldelig gengældelse fra modparten,<ref>{{Cite web|url=http://www.haaretz.com/analysis-the-extreme-right-has-sought-to-establish-a-balance-of-terror-1.256501|title=The Extreme Right Has Sought to Establish a 'Balance of Terror'|last=Harel|first=Amos|date=3. november 2008|work=Haaretz|accessdate=13. juli 2016}}</ref> eller der kan være tale om f.eks. gensidig frygt for økonomiske sanktioner.<ref>{{Cite web|url=http://www.darientimes.com/29678/rickards-the-new-balance-of-financial-terror/|title=Rickards: The new balance of financial terror|date=14. marts 2014|work=Darien Times|accessdate=13. juli 2016}}</ref>
Ved tidligere rustningskapløb kunne et land fristes til at starte en krig, hvis det var numerisk overlegent mht. fly, ubåde, tanks, ryttere, bueskytter mm. Efter indførelsen af kernevåben blev en mætning nået. USA kunne ødelægge Jordens overflade 2.000 gange og Sovjetunionen 3.000 gange. Da Jordens overflade kun kan ødelægges én gang vil en numerisk overlegenhed ikke være fordelagtig. Terrorbalancen handlede om troværdigheden af landenes atomslagstyrker. Prøvesprængninger af kernevåben og prøveflyvning af missilerne skulle bevise at materiellet ville kunne virke. Da varslingstiden typisk var på 15 minutter skulle raketterne kunne affyres uden forsinkelser. Forskellige tekniske fejl i rækken fra betondækslets flytning til kernevåbnets detonation over målet ville nedsætte slagkraften – derfor dette overkill.
 
== Gensidig atomar ødelæggelse ==
[[Fil:US and USSR nuclear stockpiles.svg|lang=da|thumb|350px|Billedet viser [[USA]]'s og Sovjetunionens[[Sovjetunionen]]s/[[Rusland]]s besiddelser af atomvåben fra 1945-2014]]
{{uddybende|Mutual assured destruction}}
Ved tidligere rustningskapløb kunne et land fristes til at starte en krig, hvis det var numerisk overlegent mht. [[Militærfly|fly]], ubåde[[ubåd]]e, tanks[[kampvogn]]e, [[Kavaleri|ryttere]], bueskytter[[bueskytte]]r mm. Efter indførelsen af [[kernevåben]] blev en mætning nået. USA kunne ødelægge Jordens overflade 2.000 gange og Sovjetunionen 3.000 gange. Da Jordens overflade kun kan ødelægges én gang vil en numerisk overlegenhed ikke være fordelagtig. Terrorbalancen handlede om troværdigheden af landenes atomslagstyrker. Prøvesprængninger af kernevåben og prøveflyvning af missilerne skulle bevise at materiellet ville kunne virke. Da varslingstiden typisk var på 15 minutter skulle raketterne kunne affyres uden forsinkelser. Forskellige tekniske fejl i rækken fra betondækslets flytning til kernevåbnets detonation over målet ville nedsætte slagkraften – derfor dette overkill.
 
== Se ogsåNoter ==
{{reflist}}
 
== Se også ==
* [[MAD-doktrinen]]
{{Efterkrigstiden}}
 
[[Kategori:Teorier i international politik]]
[[Kategori:Den kolde krig]]