Europæisk ål: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra IVqqwwwwq (diskussion | bidrag) |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 23:
Den europæiske ål har en særpræget livscyklus. Den migrerer omkring 6000 km fra dens gydesteder i [[Sargassohavet]] syd for [[Bermuda]]-øerne til dens levesteder i Europa og Nordafrika. Livscyklussen har seks stadier: Æg, larver (''leptocephali''), glasål, gulål, blankål og gydeål.
[[
'''Æggene''' klækkes og larverne kaldes for ''Blommesæklarver'', da
=== Bestemmelse af gydepladser ===
Der er forsket intensivt i de tidlige stadier af ålens liv, men et eksakt gydested er endnu ikke bestemt. Det er på baggrund af den danske havbiolog [[Johannes Schmidt (biolog)|Johannes
== Bevaringsstatus ==
Videnskaben har siden 1960'erne rapporteret en dramatisk tilbagegang af europæiske ål, og arten er nu
{{cite encyclopedia
| last = Freyhof
Linje 42:
| url = http://www.iucnredlist.org/details/full/60344/0
| accessdate = 24. maj 2013
}}</ref>. Rekrutteringen af glasål har været nedadgående siden 1980, og bestanden er i dag nok
Tilbagegangen kan skyldes en lang række årsager: fiskeri, ødelæggelse og blokering af habitater, klimaforandringer og parasitter.
Linje 75:
== Lovgivning ==
I 2007 udfærdigede [[Den Europæiske Union]] en samling regulativer, der kræver, at medlemslandene opstiller en aktiv plan for bevaring af ålen. Hovedmålet var at mindske menneskeskabte miljøpåvirkninger i dens levesteder, overfiskeri m.m. Unionen tilstræber, at opnå en migration på mindst 40 % af, hvad det estimerede antal var før populationens nedgang. Antal individer, der når fra vandløbene og tilbage i havet, skal forhøjes. På den måde er håbet, at stoppe den negative tendens, hvor rekrutteringen af glasål er faldende, grundet mindsket blankåls-migration. Danmark og EU's andre medlemslande har udarbejdet en genopretningsplan for den europæiske ål. Målet er at øge mængden af blankål der søger fra ferskvand mod Sargassohavet for at gyde.
Den 1. juli 2009 blev der gennemført en række stramninger på området inden for erhvervsfiskeri af ål. Siden den 31. december 2012 har det bl.a. resulteret i:
* Reducering af kommercielt fiskeri
* Begrænsning af fritidsfiskeri
* Genudsætnings-foranstaltninger
* Strukturelle tiltag der forbedrer levestederne i floderne og gør det lettere for ålen at passere, samt andre miljømæssige tiltag
* Transport af blankål til steder hvorfra de frit kan svømme til Sargassohavet
* Midlertidige ophold i turbiner i vandkraftværker
== Akvakultur ==
Opdræt af den europæiske ål i [[akvakultur (vandlevende organismer)|akvakultur]] startede for ca. 30 år siden. Ålefarmere indfanger og anvender glasål, da de af flere grunde giver det mest effektive resultat. Næsten alle indfangede ål tager under de rigtige omstændigheder føde til sig umiddelbart efter anbringelse i fangenskab.
Føden er typisk børsteorme eller torskerogn. Glasål har en høj adaptionsevne. Det udnyttes til gradvist at udskifte den primære fødekilde med kunstigt foder. Det kan være foderpiller med megen energi. Glasål i akvakultur har også den fordel, at de generelt bærer færre parasitter og sygdomme end ål i mere udviklede stadier. Derudover kan de leve på meget lidt plads. Der går omkring 2,5 kg glasål til opdræt af 1 ton voksne gulål i den europæiske akvakultur. Et kilo glasål er mellem 2800 og 3300 individer.
Linje 105:
* Lone Skafte Jespersen, Helle Houkjær: [http://virtuelgalathea3.dk/artikel/fra-g-til-voksen-l VirtuelGalathea3: Fra æg til voksen ål]
* www.fisketegn.dk: [http://m.fisketegn.dk/%C3%A5l.aspx?ID=45623 Fiskeleksikon - ålen]
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Ålefisk]]
|