Ringbrynje: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Wikilinks |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
[[Fil:Chainmail making 2014-09-14.jpg|thumb|Fremstilling af en ringbrynje. Fra en stand på det årlige [[Middelaldermarked|marked]] i [[Hvolris Jernalderby]].]]
En '''ringbrynje''' er en rustning, der har været benyttet i store dele af [[Europa]] i over 1000 år. Rustningen består af tusindvis af metalringe, der er sat sammen, så hver ring sidder sammen med 4-6 andre ringe. Dette giver en stærk konstruktion, der kan modstå hug og stik, samtidigt med at det giver stor bevægelsesfrihed. Ringbrynjer er kendt fra [[jernalder]]en, [[vikingetid]]en og [[middelalderen]].
De måske ældste danske eksemplarer stammer fra [[Hjortspring-fundet]], hvor våbenudstyr fra en slagen styrke, deriblandt flere ringbrynjer og en båd, blev ofret i en mose omkring [[350 f.Kr.]]
En komplet ringbrynje kan indeholde 20-30.000 enkeltringe, og vejer typisk 12-25 kg. Romerske brynjer var korte, men havde en krave rundt ved og op over skulderen, der virkede som ekstra beskyttelse mod slag og stik. Vikingetidens brynjer var ofte koftelange, og ærmerne gik til albuen. I middelalderen blev ærmerne længere, og man lavede hætte og "bukser" i ringbrynje.
Man gik også over til at "fylde huller ud" i pladerustninger med ringbrynje. Dvs. man havde solide metalplader på større stykker af kroppen, f.eks. skinnebenet, maven, over- og underarmen, men i led såsom knæhaserne, albuerne og under armene kunne man have et stykke ringbrynje. Dette gav større beskyttelse, mens man stadig havde en vis bevægelighed.
Nogle brynjer var også [[Nitte (mekanik)|
Ringbrynjen beskytter mod skærende eller stikkende våben. Den sørger for, at man ikke får åbne sår, men absorberer ikke slaget så meget, at man ikke kan få indre læsioner. Bliver man hugget i en arm, der er dækket af ringbrynje, med et sværd, vil man ikke få hugget armen af, men man vil temmelig sikkert pådrage sig en [[Fraktur (anatomi)|fraktur]]. Af samme grund blev der oftest båret en ''vams'' eller en ''slagkofte'' under brynjen til at absorbere slagene yderligere. En vams er to eller flere stykker stof, hvor der er fyldt ud med nogen blødt imellem. Slagkoften består af mange lag stof (gerne over 12), der er syet sammen: Begge har den egenskab, at de er tykke og bløde, og derfor kan de absorbere slag og stød.
Linje 21:
{{våbenstub}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Rustning]]
| |||