Vendeltiden: Forskelle mellem versioner

Perioden omfatter tiden mellem [[folkevandringstiden]] og [[vikingetiden]], fra ca år [[550]] til år [[800]] e.Kr., og indbefatter blandt andet gravfelter og [[bådgrav]]e fra [[Vendels socken|Vendel]] og [[Valsgärde]] nord for [[Gamla Uppsala]], og gravfeltet ved [[Ultuna]] ved [[Fyrisåen]], en5 halv milkm syd for [[Uppsala]].

I [[1881]] fandt man bådgrave i Vendel i forbindelse med en udvidelse af kirkegården, og elleve bådgrave, hvoraf nogle var blevet plyndrede, blev der efterderefter udgravede af [[Hjalmar Stolpe]]. I [[1893]] udgravedes yderligere tre grave. Gravene var i datiden de rigeste, som var fundet i Sverige. I Bådgrav XII havde den døde i båden fået to tveæggede og et enægget sværd, to skjolde, en hjelm, et spyd samt pile til en bue med sig i graven, der ud overderudover glasbægre, spillebrikker, hestebidsel og redskaber samt uden for båden ofrede heste og hunde.<ref>''Nationalencyklopedin'' multimedia plus, 2000.</ref>

Under den tidlige vendeltid regerede, ifølge sagaerne, de sidste konger af den gamle [[Ynglingeætten|Ynglingeæt]]. En magtkoncentration kan formodes at afspejle sig i de store [[kongehøj]]e og de senere talrige [[bådgrav]]e i [[Svealand]]. Vedrørende Ynglingeættens to sidste kongers, [[Bröt-Anund]]s og [[Ingjald Illråde]]s, formodede gravhøje, [[Anundshøjen]] i [[Västmanland]]s og tillige [[Sverige]]s største [[kongshøj]] og [[Uppsa kulle]], [[Södermanland]]s største kongshøj er dog ingen nærmere arkæologiske undersøgelser eller dateringer væretblevet foretaget.

Efterhånden blev højene betydeligt mindre, og i [[vikingetid]]en er de blot nogle få meter i diameter, dog gerne placerede i nærheden af de gamle høje i [[Gamla Uppsala]]. En anden [[gravskik]], som kom frem under vendeltidvendeltiden, var [[bådgrav]]ene. Disse findes flere steder i [[Svealand]], men de mest kendte turdeer væreformentlig dem i [[Valsgärde]] nogle kilometer nord for Gamla Uppsala og dem i [[Vendels socken|Vendel]], som har givet epoken dens navn. Bådgravene viser lige som [[bronzealder]]ens [[skibssætning]]er, at søvejene var vigtige. Bådgravene fra vendeltidvendeltiden er rige på gravfund, og at kontakterne med udlandet var vigtige viser sig blandt andet ved, at man i bådgraven i [[Sutton Hoo]] i [[England]] har gjort fund, som udviser et nært slægtskab med fx dem, man har gjort i Valsgärde.

Sagaerne, som dog formodes at være prægede af [[digt]]ning, beretter tillige om, hvorledes, [[Ivar Vidfadme|Ivar Vidfamne]] noget senere, som den første konge efter Ynglingeætten, skaber et rige eller en union, som skulle have bestået af såvel dele af England, [[Skandinavien]] og provinser på den anden side af [[Østersøen]]. Dette rige skulle siden være blevet opløst som følge af det i flere kilder omtalte [[slaget ved Bråvalla|Bråvallaslag]] mellem [[Harald Hildetand]] og [[Sigurd Ring]].

I [[700-tallet]], ikke mindst efter at [[Birka]] var blevet anlagt som erstatning for [[Helgö]], intensifieredesintensiveredes handelen successivt og da især den mod øst. Det er derfor ikke muligt at angive noget nøjagtigt år for, hvornår, Sverige gik ind i [[vikingetiden]] på samme måde som for de vestlige vikingefærder, hvor [[viking]]ernes opdukken ved [[Lindisfarne]] i [[793]] regnes som det traditionelle starttidspunkt.

Image:Bronsplåt pressbleck öland vendeltid.jpg|Bronzeplade fra vendeltiden med ophøjedefigurer billederi fortyndt presning af tyndtpresset bronzeblik, fundet på Björnhovda i Torslunda sockensogn, [[Öland]] i en gravhøj. Figuren til venstre forestiller muligvis [[Odin]] og figuren til højre en [[Bersærkergang|bersærk]] eller ''ulvhedin''.