[[Fil:Deutscher Bund.png|thumb|Det tyske forbund (1815-1866) som mønster af en stortysk løsning.]] [[Fil:German language in 1910.png|thumb|right|Det tyske sprogs udbredelse i 1910 (grønt) på et kort med den tidens statsgrænser. Tyskland var i 1871 blevet dannet på et "lilletysk" grundlag.]]
'''Den stortyske løsning''' eller '''Stortyskland''', ([[Tysk (sprog)|tysk]] ''GroßdeutschesGroßdetusche Reich,Lösung'' el. ''Großdeutschland''), er et begreb som stammer fra midten af det [[19. århundrede]], hvor [[Tyskland]] bestod af en lang række små og store konge- og fyrstedømmer. I forbindelse med bestræbelserne på at [[Tysklands samling 1871|samle de tyske stater]] gik diskussionen på, om man skulle tilstræbe en ''stortysk'' eller en ''[[Den lilletysk'' løsning|lilletysk løsning]]. Forskellen på et Stortyskland og et Lilletyskland var [[Østrig]], som ikke var med i den lilletyske model. Diskussionen om den lille- eller stortyske løsning må derfor ses på baggrunden af den tyske dualisme med de to tyske storstater Østrig og Preussen, der konstant kæmpede med hinanden om indflydelse i de tyske områder og Centraleuropa. Mens Østrig favoriserede den stortyske løsning, ønskede Preussen en lilletysk løsning uden det [[katolicisme|katolske]] Østrig og med Preussen som den ledende tyske stat. Da det daværende [[Østrig-Ungarn]] rummede store områder, som ikke var tysksprogede, ville en stortysk løsning have betydet, at et samlet Tyskland kom til at rumme store sproglige minoritetsgrupper.
== Stortyskland under 2. verdenskrig ==
[[Fil:Grossdeutsches Reich - Reichsarbeitsdienst.jpg|thumb|left|160px|Et frimærke fra perioden med det stortyske rige]]
''Stortyskland'' blev under [[2. verdenskrig]] den officielle betegnelse for Tyskland, men var altså ikke et begreb nazisterne havde opfundet.
