Germania (Tacitus): Forskelle mellem versioner

 

Dette værk er kun blevet bevaret i et enkeltstående manuskript som blev fundet i [[Hersfeldklosteret]] i byen [[Bad Hersfeld]] i landgrevskabet [[Hessen]] i det daværende [[Tysk-romerske rige|tysk-romerske kejserdømme]] og ført til [[Italien]] i [[1455]], hvor Enea Silvio Piccolomini, den senere pave [[Pius II]], først undersøgte og analyserede det og derefter satte vakte interessen hos tyske [[Humanisme|humanister]] som [[Conrad Celtes]], [[Johannes Aventinus]] og særligt [[Ulrich von Hutten]] som en autentisk kilde om det forhistoriske [[Germania]]. Siden da har behandlingen af teksten angående kulturen hos de tidlige germanske folk i det forhistoriske Tyskland været en særdeles betydningsfuld kilde for [[tysklands historie|tysk historie]], [[filologi]] og etnologiske studier, og i mindre grad også af betydning for studiet af [[norrøn]] kultur og [[nordisk mytologi]].

{{autoritetsdata}}