Rhinen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
IvarT (diskussion | bidrag) Gennemgribende gennemskrivning på baggrund af engelsk, tysk og hollandske Wiki artikler |
m Flertydige WL: Petjora → Petjora (flod), Kama → Kama (flod), Lindau → Lindau (ø), Ems → Ems (flod), træ → træ (materiale), ha → Hektar |
||
Linje 14:
| afvandingsareal = 198.735
}}
'''Rhinen''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Rhein'', [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''le Rhin'', [[Hollandsk (sprog)|hollandsk]]: ''Rijn'') er en europæisk [[flod]], der [[udspring]]er ved [[Tomasee]] nær ved [[Oberalppass]], i den [[schweiz]]iske kanton [[Graubünden]] i den sydøstlige del af de schweiziske [[Alperne|Alper]]. Floden danner grænse mellem Schweiz og [[Østrig]], senere mellem Schweiz og [[Liechtenstein]] og igen mellem Schweiz og Østrig inden den løber ud i [[Bodensee]], hvor den danner grænse mellem Schweiz og Tyskland. Nord for [[Basel]] danner Rhinen grænse mellem [[Frankrig]] og [[Tyskland]] indtil et punkt sydvest for [[Karlsruhe]] hvorfra Rhinen løber gennem det tyske [[Ruhr-distriktet|Ruhr-distrikt]]. Øst for [[Nijmegen]] løber Rhinen videre ind i [[Holland]] for til sidst at løbe ud ved den hollandske [[Nordsø]]kyst. Den største by langs Rhinen er [[Køln]] med et indbyggertal på 1.024.373 (2012).<ref>[http://www.it.nrw.de/statistik/a/daten/bevoelkerungszahlen_zensus/index.html Folketælling i Köln fra 9. maj 2011], www.it.nrw.de</ref>. Rhinen er med sine 1.232 km den 12. længste flod i [[Europa]], kun overgået af floderne [[Volga]], [[Donau]], [[Ural|Uralfloden]], [[Dnepr]], [[Don]], [[
Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald [[Rheinfall]] nær ved [[Schaffhausen]]. Der er mange [[legende]]r om floden. Den mest kendte er beretningen om [[Lorelei]], som druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en [[havfrue]]. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Hendes statue kan ses på en landtange mellem [[St. Goar]] og [[St. Goarshausen]] omkring 26 km nord for [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]]. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.
Linje 71:
===== Bodensøen Obersee =====
Man kan følge Rhinens kolde grå bjergvand et stykke ind i søen. Det kolde vand løber tæt ved overfladen indtil et sted i søen, som kaldes 'Rheinbrech', hvor det kolde vand synker i dybet. Lidt vest for øen [[Lindau (ø)|Lindau]] kan man følge strømmen igen. Afhængig af vandstanden kan man stort set følge strømmen hele vejen gennem søen.
===== Seerhein =====
Linje 924:
* Marne-Rhinen kanalen (Canal de la Marne au Rhin) forbinder Rhinen fra [[Strassburg]] til [[Vitry-le-François]] ved [[Marne]], hvorfra man kan sejle videre til [[Seinen]] og [[Paris]]. Undervejs på de 313 km er der 4 tunneller og 154 sluser, så kanalen er kun egnet til sportsbåde og små skibe op til 38,5 meters længde og 5,05 meters bredde.
* Gennem floden [[Main]] og videre ad [[Main-Donau-Kanalen]] til [[Donau]] er den korteste sejlrute fra [[Nordsøen]] til [[Sortehavet]]. Kanalen blev indviet i 1992 og der er 16 sluser på de 171 km.
* Fra Rhinen ved Duisburg er der forbindelse gennem [[Rhein-Herne-Kanal]] og videre fra [[Wesel]] gennem [[Wesel-Datteln-Kanal]] til [[Ems (flod)|Ems]] hvor man når [[Dortmund-Ems-Kanal]]. Herfra kan man sejle videre ad den vigtige Vest-Øst-Forbindelse [[Mittellandkanal|Mittellandkanalen]] gennem den [[Nordtyske Slette]] til [[Weser]], [[Elbe]] og [[Oder]].
* Fra [[Venlo]] ved [[Maas]] til Rhinen ved [[Rheinberg]] påbegyndtes kanalen [[Fossa Eugeniana]] i 1626, men den blev aldrig færdig.
* [[Napoleon 1. af Frankrig]] gjorde 1809 et nyt forsøg på at skabe forbindelse fra Maas til Rhinen. Hans projekt, [[Nordkanal]], startede ved [[Grimlinghausen]] ved Rhinen via [[Neuss]]) til [[Venlo]] ved [[Maas]], men også dette projekt blev opgivet.
Linje 948:
[[Billede:Worms Nibelungenbrücke Brückenturm 2005-05-27a.jpg|thumb|Nibelungenbrücke Worms, vejbro af spændbeton fra 1950'erne, brotårnet er dog fra 1900]]
[[Bro|Broerne]] langs Rhinen sætter sit eget præg på floden. Den første bro opførte Julius Cäsar 53 år f.Kr. ved [[Urmitz]]. [[Romerriget | Romerne]] anvendte materialerne [[sten]] eller [[træ (materiale)|træ]], på samme måde som senere brobyggere i [[Middelalderen]] og [[Tidlig moderne tid]]. Romertidens broer lå ved [[Bad Zurzach]], [[Stein am Rhein]], [[Kaiseraugst]], [[Breisach am Rhein]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz ]] og [[Köln]]<ref>Johannes Hoops: ''Reallexikon der Germanischen Altertumskunde'' Band 24, S. 531.</ref>.
I midten af det [[19. århundrede]] var der nedenfor Basel udelukkende [[Pontonbro|Pontonbroer]] over Rhinen.<ref>Vgl. [[Heinrich Meidinger]]: ''Die deutschen Ströme in ihren Verkehrs- und Handels-Verhältnissen, mit statistischen Uebersichten'': Abt. 2: Der Rhein, Leipzig: Fleischer 1853, [http://books.google.de/books?id=uVw0AAAAMAAJ&hl=de&pg=PA14#v=onepage&q&f=false S. 14–16.].</ref>. Broerne kunne åbnes således at skibe og de store [[Tømmerflådning|tømmerflådninger]] kunne passere.
Linje 1.003:
=== Parker ===
Langs Rhinens bredder ligger en række parkanlæg. Den første tyske kejserinde [[Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach]], gift med kejser [[Wilhelm 1. af Tyskland]] anlagde 1856 en park ved Rhinens bred i [[Koblenz]]. Senere blev parken udvidet til en længde på 3,5 km. Parken blev 2011 grundigt restaureret i forbindelse med den nationale tyske haveudstilling.
I [[Bingen]] anlagdes ligeledes et parkanlæg 2008 i forbindelse med en haveudstilling. I [[Köln]] anlagde man 1957 tilsvarende parkanlæg af samme årsag. [[Bonn]] inddrog enge og landbrugsjord og anlagte et 160 [[Hektar|ha]] parkanlæg da de afholdt haveudstillingen 1979. I dag fungerer det som et rekreativt område og bruges til store begivenheder såsom [[udendørs koncerter]], festivaler og [[loppemarked|loppemarkeder]].
=== Romantik ===
| |||