Græs-familien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Forekomst: Græssets alder og navnets ophav. |
|||
Linje 134:
Hos følsomme mennesker kan [[pollen]] fra græsser udløse dannelsen af [[Antistof (biologi)|antistoffet]] [[immunoglobulin E]] (IgE), hvilket er kendt som [[høfeber]]. Såkaldte [[glykoprotein]]er, der er hæftet på pollenoverfladen, bliver let afgivet på slimhinderne og kan frembringe [[allergi]]ske reaktioner. Desuden kan prolaminer i kornets såkaldte aleuronlag udløse sygdommen [[cøliaki]] på grund af en immunologisk overfølsomhedsreaktion.
==
Tidligere var 55 millioner år gammelt, [[fossil]]t græs fra [[Tennessee]] det ældste fund, man kendte af græs. 70 millioner år gammelt græspollen var imidlertid fundet i [[Egypt]]. Men i [[2005]] påviste undersøgelser af fossil [[afføring]] efter [[dinosaur]]er bittesmå phytolitter ([[kisel]]celler), der kun findes i græs. Opdagelsen afslørede, at fem typer græs i slægt med moderne varianter fandtes i [[Gondwanaland|Gondwana-delen]] af [[det indiske subkontinent]] for 71-65 millioner år siden. <ref>http://www.livescience.com/3912-dung-reveals-dinosaurs-ate-grass.html</ref>
== Navnet ==
Ordet "græs" er fælles for de germanske sprog og stammer fra det [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske]] ''*ghre'' (= at gro, spire). Da det, som spirer og gror, har den samme [[farve]], kommer "[[grøn]]t" fra det samme ophavsord; det samme gælder "[[gran]]". Udtrykket "at bide i græsset", kommer fra tysk ''ins Gras beissen'', mens det på engelsk hedder ''bite the dust''. Udtrykket stammer fra den gamle iagttagelse, at sårede [[soldat]]er bider i græs eller jord for at holde smerterne ud. Udtrykket findes allerede hos [[Homer]], og på [[latin]] hed det ''humum ore mordere'' (= "i [[humus]]/jord med munden bide"). <ref>Johan Rosbach: ''Etymologi for alle'' (s. 90), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3179-8</ref>
== Forekomst ==
Græsser er udbredt over hele verden. De forekommer fra havkysten til højfjeldet, fra [[ækvator]] til den anden side af [[polarkreds]]ene i næsten alle terrestiske [[økosystem]]er og er altså udbredt vidt forskellige steder økologisk set. De vokser såvel på en konstant våd bund som på en ekstremt tør ligesom de både vokser meget varmt og i arktisk kulde.
| |||