Førromersk jernalder: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 1:
[[Fil:Pre-roman iron age (map).PNG|right|200px|thumb|Før-romersk jernalder i Nordeuropa (5. årh. – 1. årh f.v.tKr.); røde områder markerer den Nordiske gruppe, magenta markerer Jastorfkulturen]]
'''Førromersk jernalder''' eller '''keltisk jernalder''' betegner perioden fra ca. 500 f.v.tKr. til ca. 1 e.v.tKr. og omfatter den ældste del af [[jernalder]]en i [[Skandinavien]], [[Nordtyskland]] og [[Nederlandene]] i området nord for [[Rhinen]]. I hele dette område er der gjort arkæologiske fund, der viser at overgangen fra [[Bronzealder|yngre bronzealder]] skete uden et afgørende kulturelt brud, men også at indflydelsen fra de [[keltisk]]e [[hallstattkultur|Hallstatt]] og [[La Tène kultur]]er kulturer i [[Centraleuropa]] var meget stærk. I det 1. århundrede f.v.t. begyndte den [[romersk]]e indflydelse at blive stærk også i det nuværende Danmark.<ref>Dina P. Dobson, "Roman Influence in the North" ''Greece & Rome'' '''5'''.14 (February 1936:73-89).</ref> Perioden deles to hovedfaser I (500-250/225 f.v.tKr.) og II (250/225 f.v.tKr. – Kr.f.), som hver kan underopdeles to til fire faser afhængig af, hvor i området man befinder sig. I Danmark kan ældre førromersk jernalder inddeles i to faser IA og IB, yngre førromersk jernalder i IIA og IIB. Områderne i Nordtyskland og det sydlige Danmark tilhørte [[Jastorfkulturen]] mens det øvrige Norden tilhørte den Nordiske gruppe.<ref name=odenmusjern>[http://museum.odense.dk/viden-om/arkaeologi/arkaeologi-paa-fyn/de-arkaeologiske-perioder/foerromersk-jernalder.aspx Odense museum; Førromersk jernalder]</ref>
 
== Kendetegn ==
Adskillelsen af den tidlige jernalder i en før-romersk og [[Romersk jernalder|romersk]] periode blev første gang foreslået af [[arkæolog]]en [[Emil Vedel]]. I 1866 gjorde han en række fund på [[Bornholm]], der i modsætning til fund fra de første århundreder e.Kr. ikke bar præg af en stærk romersk indflydelse. På det grundlag konkluderede han at dele af [[Nordeuropa]] endnu ikke var kommet i kontakt med Romerriget i begyndelsen af jernalderen.<ref>Vedel, ''Bornholms Oldtidsminder og Oldsager'', (København 1886).</ref> Brandgravsskikken, som den kendes fra den tidligere [[Urnemarkskulturen|Urnemarkskultur]], blev fortsat benyttet.
 
Fundene i Nordeuropa adskiller sig markant fra fx den keltiske [[La Tène]] kultur mod syd, herfra fik nordeuropæerne omkring 600 f.v.t. adgang til en avanceret jernteknologi, som gjorde dem i stand til selv at udvinde [[jern]] af [[myremalm]]. De ældste jernfund består primært af nåle, men værktøj og sværd er dog også fundet. Bronze blev stadig anvendt gennem hele perioden, men nu i højere som dekoration; fx er der fundet [[torques]] og kedler, fremstillet i den samme stil som kendes fra bronzealderen. På [[Dejbjergvognene]], et af periodens mest spektakulære fund, blev der udelukkende benyttet bronze til at samle træet. Fund tyder på at den kulturelle indflydelse fra Centraleuropa spredte sig til Sydskandinavien gennem det nordvestlige Tyskland. Allerede i de sidste på århundreder af bronzealderen kan der i de arkæologiske fund observeres en faldende tendens i mængden af bronzegenstande, hvilket tyder på et fald i importmængden fra [[Sydeuropa]]; den sandsynlige erfaring er at den ekspanderende Hallstattkultur afskar Nordeuropa fra kontakten med Sydeuropa, og den rivende udvikling det område befandt sig i på det tidspunkt.<ref name=odenmusjern />
 
En væsentlig samfundsforandring i overgangen til jernalderen er de samlede og indhegnede landsbybebyggelser. Efterhånden bliver jernalderens huse både større og mere specialiserede, gårde med forskellige hustyper tilknyttet indhegnes separat indenfor landsbyområdet. Gradvist kan man også spore forskelle på husenes størrelse internt i landsbyfællesskaberne, hvilket sandsynligvis er resultatet af en social stratificerings proces. Gravpladserne bliver også mindre monumentale, de blev anlagt i meget mindre tueformede gravhøje og på større fælles gravpladser nær landsbyerne. Ligbrænding var dominerende, hvor asken ofte var anbragt i en urne.<ref name=kongeh>[http://www.kongehojen.dk/bogen/ Kongehøjen]</ref>