Rundorme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Dyr ved hjælp af Hotcat |
Malte (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 9:
| række = Nematoda (Rundorme)
}}
'''Rundorm''' (''Nematoda''
Rundormene er som regel ganske små, og vanskelige at se uden mikroskop. Med det blotte øje ligner de som regel et menneskehår der bevæger sig.<ref name=":0">Lowenfels & Lewis 2010, s. 85</ref> Men der findes talrige undtagelser: f.eks. er menneskets spolorm ca. 30 cm lang, mens [[blåhval]]ens er mange meter lang.
Fordøjelseskanalen går fra mund til anus, der befinder sig for enden af halen. Rundormes hud er faktisk er et vokslag ([[kutikula]]) der beskytter dyret mod både fysisk og kemiske angreb og giver en let, strukturel støtte.
Rundormene er tilpasset de mest forskelligartede [[niche (økologi)|nicher]]: fra arter, som lever af dødt materiale, over andre, som angriber levende plantedele, til rovdyr og snyltere. De forskellige arter har udviklet specialiserede munddele for at angribe og spise deres givne føde. De er formentlig den mest udbredte livsform i dyreriget efter leddyrene med over 20.000 identificerede arter og formentlig et samlet antal omkring en million.<ref name=":0" />
== Sygdomsfremkaldende arter ==
Flere arter fremkalder sygdomme hos mennesker og husdyr, f.eks.
Line 19 ⟶ 25:
* [[trådorm]]
== Rundorme i jord ==
Rundorme, som findes i jord eller planter, kaldes også for "ål". Sammen med protozoer mineraliserer de næringsstoffer fra bakterier og svampe. En teskefuld god muldjord indeholder omring 20 bakteriespisende rundorme, 20 svampespisende og nogle få rovdyr og plantesnyltere, i alt omtrent 40-50 rundorme.<ref name=":0" /> Forholdet mellem bakterie- og svampespisende rundorme er direkte knyttet til tilgængeligheden af disse.
Rundorme, som findes i jord eller planter, kaldes også for "ål". De kan være meget ødelæggende for plantedyrkningen, og de kan forhindre dyrkning af bestemte afgrøder i årevis. Se f.eks.▼
Rundormenes formentlig vigtigste funktion i dyrkningsøjemed er mineralisering.<ref>Lowenfels & Lewis 2010, s. 87</ref> Ved at spise svampe og bakterier frigiver rundorme tidligere utilgængelig [[kvælstof]] i rodzonen i form af [[Ammoniumion|ammonium]]. Hvis mængden af kvælstoffikserende bakterier i området er lavt (som de oftest er når pH er under 7) vil mineraliseret kvælstof som regel findes i form af ammonium, dvs. ikke konverteret til nitrat. Fordi rundorme er større end bakterier, svampe og protozer, kræver de mere porøs jordstruktur for at bevæge sig og deres antal vil være lavere, hvis jordens struktur ikke er egnet eller er for kompakt. Begge disse situationer vil blokere rundormene i deres søgen efter føde og næring og tilførslen af kvælstof til jorden vil dermed falde.
Rundorme hjælper også til at transportere bakterier, der på egen hånd ikke er særligt mobile. Bakterierne sætter sig fast til rundormes hud og spredes til nye områder som rundormen bevæger sig gennem jorden efter føde.
▲
* [[Jordtræthed]]
* [[Kartoffelål]]
Line 31 ⟶ 43:
{{Commonskat|Nematoda}}
== Referencer ==
Lowenfels & Lewis (2010). ''Teaming with microbes''. Portland: Timber Press, s. 85-8{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Rundorme| ]]
| |||