Dræning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 212.242.118.216 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[Fil:Zuigslang voor horizontale bronbemaling.jpg|thumb|Drænslange med omviklet jordtekstil.]]
[[Fil:Drænrørsgravere.jpg|thumb|[[L.A. Ring]], ''Drænrørsgravere'', 1885, [[Statens Museum for Kunst]].]]
'''Dræning''' er den planlagte og regulerede bortledning af [[vand]] fra et jordstykke. I nutiden sker det oftest ved hjælp af nedgravede og perforerede plastslanger, men tidligere har man drænet ved hjælp af omhyggeligt nedlagte [[teglrør]]. For endnu længere siden skete bortledningen af overskydende vand enten via nedlagte bundter af kæppe ([[faskine]]r) eller gennem åbne [[grøft]]er, sådan som det stadig kan ses inden for skovbruget.
Jordbruget benytter sig af dræning for at opnå flere fordele:
* En tidligere udtørring af dyrkningslaget, sådan at vækstperioden kan forlænges.
* En dybere gennemiltning af jordbunden, så der kan dannes et større, aktivt rodvolumen.
* En fastlæggelse af den højest mulige grundvandsstand, sådan at der skabes stabile fugtighedsforhold i jorden.
For at undgå en tilslemning af drænet er slangerne ofte omviklet med kokosfibre eller jordtekstil. Desuden lægger man slangerne ned i en seng af filtersand, som kan opfange [[humus]]- og [[ler]]partikler, før de trænger ind i drænet. Slangerne nedlægges gerne med et stabilt fald på nogle få promille (f.eks. 3 mm fald pr. løbende m), og man stræber efter at etablere et netværk af forholdsvis tynde slanger med ca. 50 mm diameter ("sugerne"), der forbindes til nogle tykkere slanger med over 100 mm diameter ("samlerne"), som fører vandet frem til [[recipient]]en, der kan være en grøft, et [[vandløb]] eller en [[sø]].
Dræning giver betydelige fordele for dyrkningen af jorden, men det medfører også en række utilsigtede virkninger. Den vedvarende udtørring af overjorden har f.eks. ført til, at [[biotop]]er som ''våde [[eng]]e'' og ''[[lavmose]]r'' er blevet sjældne. Desuden medfører den ønskede bortledning af vandet en større variation i vandføringen hos de vandløb og søer, som modtager drænvandet. Det bevirker, at der især ved [[Regn|regnskyl]] kan opstå [[overstrømning|overstrømninger]] eller direkte [[oversvømmelser]], som skal undgås. Derfor må man stræbe efter at etablere [[forsinkelsesbassin|forsinkelsesbassiner]] og [[overrislingsanlæg]] inden åerne viderefører vandet til havet.
==Omfangsdræn==
| |||