Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner

'''Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach''' (født [[28. november]] [[1700]] i [[Schönberg (Lauf)|Schönberg]] ved [[Lauf]], død [[27. maj]] [[1770]] på [[Christiansborg Slot]]<ref name="GravstedSM"> [http://gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophiemagdalene "Sophie Magdalene" (Gravsted.dk)]</ref>) var datter af [[markgreve]] [[Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach]] og blev via ægteskab med [[Christian 6.]] dronning af [[Danmark-Norge]]. Sophie Magdalene var af den mægtige [[Hohenzollern]]-fyrsteslægt.

Sophie Magdalene blev i samtidensamtid og eftertideneftertid især kendt for sin tilbagetrukne tilværelse i forhold til folket samtog for hendessin ombygning af Hirschholm Slot. Mindre kendt, men med større perspektiv var det, at hun blev landboreformernes pioner, da hun i årene fra 1759 til 1761 gjorde bønderne under slottetHirschholm Slot til arvefæstere,: det vil sigehun sikrede dem mod opsigelse og fratrædelse af deres gårde ved død og skifte.

Prinsessen blev født på slottet ''Schönberg'' som den niende9. af 14 søskende, og i sin ungdom ydede hun hoftjeneste hos en fjern slægtning, [[August 2. af Polen|August den Stærke af Sachsen-Polens]] hustru, dronning [[Christiane Eberhardine af Sachsen-Polen|Christiane Eberhardine af Polen]]. Denne var overbevist lutheraner og derfor levede adskilt fra sin katolske ægtefælle i [[Dresden]].<ref name="kvinfo">[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1351/origin/170/ "Sophie Magdalene (1700 - 1770)" (Kvinfo.dk)]</ref>

Den danske kronprins fik af sin livsglade far, [[Frederik 4.]], lov til selv at finde en hustru. Under en rejse gennem [[Europa]] ledsaget af storkansler [[Ulrik Adolf Holstein (storkansler)|Ulrik Adolph Holstein]] fandt kronprinsen hende i hoftjeneste hos den sachsisk-polske dronning på slottet [[Pretzsch]]. Prinsessen stammede fra et lille (faderens [[markgrevskab]] var ikke meget større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof. Hun havde 13 søskende og regnedes for et "dårligt" parti for Danmark. Kronprinsen var i juli 1721 rejst til slottet Pretsch i Sachsen, hvor Sophie Magdalene den gang opholdt sig. Det indtryk, han fik af hende, var så fordelagtigt, at han straks skrev til faderen, at han var bestemt på at leve og dø med hende, og Frederik IV samtykkede uden tøven i forbindelsen.<ref name="Holm 176">[http://runeberg.org/dbl/16/0178.html E. Holm: "Sophie Magdalene" (''Dansk biografisk Lexikon''; XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup; Kjøbenhavn 1902; s. 176]</ref> I Christian 6.'s breve står, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen. Den skulle påvirke hans regeringstid.

De blev gift [[7. august]] [[1721]], mens Christian var kronprins. Brylluppet blev afholdt på Pretzsch i [[Sachsen]]. I forbindelse med kroningen blev der lavet en ny dronningekrone, som blev en formindsket kopiudgave af kongekronen. Diamanterne genbrugt, hvorfor udgiften til den nye krone var mindre end til kongens nye skospænder og strømpebånd. Til salvingen anskaffedes juveler, et spisestel af guld til 60 personer, og året efter fik hun et guldtoilette på 56 dele.<ref name="kvinfo"/>

Prinsesse [[Louise af Danmark (1726-1756)|Louise]] var en livlig og frisk natur, som udviste lede ved den stive hoftone ved hendes forældres hof, hvilket gjorde, at hun ikke stod dem meget nær. Under Frederik VsV.'s regering ser det stærkt ud til, at der var ved at udvikle sig en gensidig kærlighed imellem hende og en kammerjunker Ahlefeldt, men det var upassende, og Ahlefeldt måtte bøde for sin dristighed med nogle års fængsel på [[Munkholm]], mens prinsessen snart efter blev gift med hertug [[Ernst Frederik 3. af Sachsen-Hildburghausen|Ernst Frederik Carl af Sachsen-Hildburghausen]].<ref>[http://runeberg.org/dbl/10/0405.html E. Holm: "Louise" (''Dansk biografisk Lexikon''; X. Bind. Laale - Løvenørn; Kjøbenhavn 1896; s. 403]</ref>

Dronningen var meget langt ude i familie med Christian 7.'s elskerinde, Anne Cathrine Benthagen, den berygtede [[Støvlet-Cathrine]]. Cathrine var uægte datter af prins [[Georg af Braunschweig-Bevern]], hvis søster var gift med en af dronningens brødre.<ref>Ulrik Langen – Den Afmægtige, 2008, s. 210 f.</ref>

Det er blevet hævdet, at Sophie Magdalene førte en ekstravagant livsstil – trods Danmarks vaklende økonomi.<ref name=autogeneret1>[http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0909.html Salmonsen, s. 881]</ref> Dette misvisende billede er til dels skabt af [[Charlotte Dorothea Biehl, der skrev for det københavnske borgerskab og efter nederlaget i 1864]].<ref name="kvinfo"/>

[[Frederik 5.|Frederik V]] havde allerede ved tronbestigelsen udviklet et betydeligt alkoholproblem, som enkedronningen næppe kan have været blind for. Det betød, at den nye konge var påvirkelig, og der var folk i kongens omgangskreds, som var rede til at udnytte de muligheder, som kongens tilstand bevirkede. Under Frederik VsV.'s styre førte Sophie Magdalene et stille liv som enkedronning. Modsætningen imellem sønnens og hendes personligheder og temperamenter var for stor til, at der kunne være nogen ret sympati imellem dem, og desuden kunne hun ikke udstå hans yndling [[A.G. Moltke]], som hun - næppe uden grund - mente skilte ham fra hende.<ref name="Holm 178"/> Moltke havde være page hos kronprins Christian inden, han var blevet konge. Da han som Christian VI havde besteget tronen, blev Moltke kronprinsens kammerpage. Det religiøse kongepar havde stolet på hans evner til at lære den nye kronprins at styre sig, og da kronprinsen havde ægtet den senere dronning Louise i 1743, var Moltke blevet leder for kronprinseparrets hofstat.<ref name="Feldbæk 217"/> Moltke gjorde imidlertid intet for at styre hverken Frederiks seksuelle appetit eller hans alkoholforbrug, og som konge stolede Frederik V på, og var reelt helt afhængig af Moltke, som både blev hovedrig og protegerede sine egne børn.<ref>Feldbæk, s. 216f</ref> Sophie Magdalene må have forstået dette men var ikke længere i stand til at rette sin søns skæve levevis op. I stedet satsede hun sin energi på den næste generation.

Sophie Magdalene led livet igennem af [[hovedpine]], tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst' <ref>Langer</ref>. Da dronningen aldrig var rigtig syg og blev næsten 70-årig, tillægger nogle historikere hende (og kongen) [[hypokondri]]ske tendenser.