Grammofonplade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m →Vinylpladen og cd'en: linkændr |
Flertydige WL: stereo → Stereoanlæg |
||
Linje 14:
De "moderne" grammofonplader er lavet af [[PVC]] (Polyvinyl Chlorid), og er mere følsomme overfor ridser end lakpladerne, men mindre følsomme overfor bøjning og anden fysisk overlast. Lyden blev mere ren, nålestøj og knitren blev stærkt minimeret, og begrebet High Fidelity (Hi-Fi) opstod. Som følge heraf krævedes ligeledes moderniseret afspilningsudstyr og internationale standarder for indspilningsfrekvenser (som også eksisterede tidligere...).
Samtidig med 7″ (18cm) 45-pladerne kom 12″ (30cm)-pladerne, der kørte med 33⅓ omdrejninger i minuttet – hvilket gav anledning til et nyt navn, ''lp-pladen'', hvor lp er en engelsk forkortelse for ''Long Playing''. Dermed var der mulighed for at opbevare en hel times lyd, og fra omkring [[1960]] blev de første plader (på begge hastigheder) udsendt i [[Stereoanlæg|stereo]]. I [[1970'erne]] eksperimenterede man desuden med 4-kanals-stereo, kaldet Qaudrofoni. De første lp'er var primært sammensat af kunstnernes forskellige single-udgivelser, men i [[1960'erne]] blev det mere almindeligt, at en kunstner/gruppe udgav et helt samlet [[lp-album]].
Bemærk: Man bør aldrig spille en 33⅓ rpm plade i 45 rpm hastighed, da det kan skade det øverste frekvensområde, nålen kan ikke følge med på de høje frekvenser.
| |||