Neandertaler: Forskelle mellem versioner

[[Fossil]]er er fundet i [[interval]]let fra mellem for 28.000 år siden (i [[Gorhams hule]] i [[Gibraltar]]<ref>[[Clive Finlayson]] og mange andre: [http://dx.doi.org/10.1038/nature05195 "Late survival of Neanderthals at the southernmost extreme of Europe"], ''[[Nature]]'', 443:850-853, 2006 oktober 19.</ref>) og 200.000 år tilbage (fund i [[Wales]]-fund).<ref>[http://www.iflscience.com/editors-blog/structures-built-neanderthals-discovered-french-cave Oldest Known Neanderthal Construction Found In French Cave Is 176,000 Years Old. IFLScience 2016]</ref> Arten menes at være opstået for ca. 250.000 år siden. DeNeandertalerne levede i [[Europa]] i mindst 100.000 år, under [[Weichsel-istiden]], [[Eem-mellemistiden]], [[Saaleistiden]] og [[Holsten-mellemistiden]] - også i det strenge [[klima]], der kaldes "sidste istids [[maksimum]]". ManDe trorvar –små, menomkring ved165 ikkecm sikkerthøje, –med atkorte deben byggedeog en formenorm for læbrystkasse, ogder athar degjort gikdet mednemmere enat typeholde tøjvarmen. DeresDe [[knogle]]rvejede varop tykkeremod end20 moderne menneskers, med gennemsnitligt langt størrepct kraniermere end os. DetDe gjordedybe det svært at indpasse demfurer i enderes [[skalaknogle]]r, der begyndte medhvor [[aberMuskel|musklerne]] med små hjernerhæfter, somviser gradvisderes blevutrolige tilstyrke, menneskehjerner.langt Istørre ''Theend Descentvores. ofDNA-fund Man''tyder frapå, [[1871]]at nævnernogle [[Darwinindivid]]er demvar kunrødhårede. iNeandertalerne forbifarten:var "''Deten måveltilpasset indrømmesart, atsom nogleklarede megetsig gamlei kranier,flere somhundrede dentusinde berømteår fra- meget Neanderdalenlængere, erend godtvi udvikledehar ogværet rummelige.''"her <ref>Elizabeth- Kolbert:men ''Denefter sjettede utryddelsen''moderne (smenneskers ankomst forsvandt de på få tusinde år. 223-7),De forlagetsidste Mime,neandertalere Oslouddøde 2015,på ISBN[[Gibraltarklippen]] 978for 28.000 år siden. <ref>http://videnskab.dk/kultur-82samfund/vi-93441sparkede-02neanderthalerne-1af-banen</ref>

DetDe moderne menneskemennesker ankom Europa for omkring 40.000 år siden,; og så snart de kom ind i et område, hvor der boede neandertalere, forsvandt disse. Måske blev de forfulgt; eller måske blev de kun udkonkurreret af de nyankomnes [[jæger]]e. Godt nok var neandertaleren langt kraftigere bygget og godt rustet til at "mose" et moderne menneske; men han havde ingen [[våben]] med [[projektil]]er, og måtte derfor gå i nærkamp for at nedlægge [[byttedyr]], hvad der gjorde [[jagt]] til et langt mere risikabelt foretagende for ham end for de nyankomne. Men før neandertalerne forsvandt, har der været samvær mellem de to grupper; ved en [[rekonstruktion]] af neandertalernes [[genom]] opdagede man i [[2010]], at alle mennesker udenfor [[Afrika]] har 1-4 pct neandertal-DNA, så neandertalerne er egentlig aldrig helt uddøde, men lever videre i os i dag. <ref>http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/der-er-en-neandertaler-i-os-alle</ref>

[[Morfologi (biologi)|Morfologiske]] studier, hvor man f.eks. undersøger [[kranium|kraniets]] form, synes at pege i retning af, at neandertalere i beskedent omfang blev optaget af de tidlige europæiske ''Homo sapiens''.<ref>Erik Trinkaus, [http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/18/7367 "European early modern humans and the fate of the Neandertals"], ''[[PNAS]]'', 104(18):7367-7372</ref> En nærmere analyse af [[gen]]et ''[[FOXP2]]'' har vist, at neandertalere har samme genotype som det moderne menneske.<ref>{{Cite journal

}}</ref> Dette gen har betydning for udviklingen af [[sprog]], så studiet af netop FOXP2 kunne tyde på at neandertalerne har haft mulighed for sprog. Nye fund knytter tilbøjelighed til afhængighed (fx af rygning) og til at udvikle [[diabetes]] og [[depression]] til gener fra neandertalere.

[[FileFil:Feldhofer-Kalkofen.JPG|thumb|Rester af det oprindelige fundsted som det så ud i oktober [[2007]].]]

Det første kendte neandertalerfund var i ''Kleine Feldhofer''-[[grotte]]n ved et kalkbrud[[kalksten]]sbrud i Neanderdalen nær [[Düsseldorf]] i 1856, <ref name="JensenP2006Neandertalerne">[[Peter K.A. Jensen]], "Neandertalerne – istidens hårdføre menneske-art", ''[[Aktuel Naturvidenskab]]'', nummer 6, 2006.</ref> kun et par år før udgivelsen af Darwins bog ''[[Arternes Oprindelse]]''. Fundet blev gjort af nogle minearbejdere, der regnede det som [[affald]]. Sandsynligvis var knoglerne gået tabt for altid, hvis stenbruddets ejer ikke havde hørt om dem og insisteret på at redde fundet. Fordi han troede, knoglerne var rester efter en [[hulebjørn]], gav han dem videre til en lokal skolelærer, [[Johann K. Fuhlrott]], der interesserede sig for fossiler og mente, at deknoglerne måtte stamme fra "''et primitivt medlem af vor [[race]]''". Fuhlrott gav dem videre til en professor i [[anatomi]] i [[Bonn]], [[Hermann Schaffhausen]]. Skeletresterne fra dette fund er: Begge [[lårbensknogle]]r, en del af et [[bækken (anatomi)|bækkenetbækken]], nogle [[ribben]], lidt af skulderbladet, det meste af begge [[Humerus|overarmsknogler]], noget af underarmsknoglerne, toppen af et kranium og et kraveben. Fundet blev snart en del af debatten[[debat]]ten omkring Darwins teorier om menneskehedens oprindelse. Modstanderne afviste Fuhlrotts påstande, og mente, at knoglerne skrev sig fra en almindelig person, en [[kosak]], der var indvandret efter [[napoleonskrigene]] og havde bøjede lårben, fordi kosakker sidder så meget til hest. En anden forklaring var, at knoglerne stammede fra en mand med [[rakitis]], der påførte så megen smerte, at han gik med kronisk rynket pande og derved udviklende en fremstående pande. (Det blev ikke diskuteret, hvad der skulle få en forpint mand til at kravle op ad en bjergskråning og ind i en hule.) <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 226-7)</ref>

Det var fra dette fund, at det lykkedes at udvinde mtDNA. <ref>Matthias Krings, Anne Stone, Ralf W. Schmitz, Heike Krainitzki, Mark Stoneking og [[Svante Pääbo]], [http://dx.doi.org/10.1016/S0092-8674(00)80310-4 "Neandertal DNA Sequences and the Origin of Modern Humans"], ''[[Cell]]'', 90(1):19-30, 11. juli 1997.</ref> Selve fundstedet er borte i dag - kalkstenen udvundet og kørt væk som byggesten. I stederstedet er der rejst et [[museum]], ''Das Neanderthal Museum'', <ref>http://www.neanderthal.de/de/ausstellung.html</ref> en moderne bygning med en have tilplantet med vækster fra istiden, og stier frem til det forsvundne fundsted. Man kan købe et [[portrætfoto]] af sig selv, samt et porrtræt[[portræt]], hvor ens ansigtstræk er justeret til det udseende, man havde haft, hvis man var født som neandertaler.

I løbet af de næste tiår blev flere lignende knogler gravet frem. I [[1908]] blev et helt skelet fundet i en hule ved La Chapelle i [[Sydfrankrig]] og sendt til [[Palæontologi|palæontologen]] Marcellin Boule i [[Paris]]. Han beskrev neandertalerben med udtryk som "''typisk abelignende træk''" og "''en overvægt af funktioner, som drejede sig om styrke og dyriske funktioner''". Det førte til, at neandertalernes gang blev beskrevet som "ludende", og indtrykket "''forstærket af et tjavset hårlag, som dækkede det meste af kroppen''", skønt der ikke findes tegn til, at neandertalerne var behårede. I 1950’erne undersøkte [[Anatomi|anatomer]] skelettet fra La Chapelle og fastslog, at den formodede ludende holdning skyldtes [[gigt]]. Neandertalerne gik ikke med bøjede knæ. Var et individ blevet barberet og iført [[jakkesæt]], kunne han fint tage [[S-tog]]et i [[New York]] uden at vække større opmærksomhed. Nyere forskning støtter også idéen om, at neandertalerne gik oprejst med en [[gangart]] somligesom vores. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 227-9)</ref>