Neandertaler: Forskelle mellem versioner

I løbet af de næste tiår blev flere lignende knogler gravet frem. I [[1908]] blev et helt skelet fundet i en hule ved La Chapelle i [[Sydfrankrig]] og sendt til [[Palæontologi|palæontologen]] Marcellin Boule i [[Paris]]. Han beskrev neandertalerben med udtryk som "''typisk abelignende træk''" og "''en overvægt af funktioner, som drejede sig om styrke og dyriske funktioner''". Det førte til, at neandertalernes gang blev beskrevet som "ludende", og indtrykket "''forstærket af et tjavset hårlag, som dækkede det meste af kroppen''", skønt der ikke findes tegn til, at neandertalerne var behårede. I 1950’erne undersøkteundersøgte [[Anatomi|anatomer]] skelettet fra La Chapelle og fastslog, at den formodede ludende holdning skyldtes [[gigt]]. Neandertalerne gik ikke med bøjede knæ. Var et individ blevet barberet og iført [[jakkesæt]], kunne han fint tage [[S-tog]]et i [[New York]] uden at vække større opmærksomhed. Nyere forskning støtter også idéen om, at neandertalerne gik oprejst med en [[gangart]] ligesom vores. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 227-9)</ref>

Indtil videre er der fundet skeletrester fra over 275 individer fra mere end 70 steder. <ref>Jeffrey name="JensenP2006Neandertalerne"K. McKee, ‎Frank E. Poirier, ‎W. Scott Mcgraw: ''Understanding human evolution'' (s. 277), ISBN 978-0131113909</ref>