Neandertaler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Om jagten på deres DNA.
→‎Senere fund: Om Altamura-manden og kannibalisme.
Linje 69:
== Senere fund ==
[[Fil:Carte Neandertaliens.jpg|thumb|400px|right|Steder, hvor der er fundet spor efter neandertalere.]]
I løbet af de næste tiår blev flere lignende knogler gravet frem. I [[1908]] blev et helt skelet fundet i en hule ved La Chapelle i [[Sydfrankrig]] og sendt til [[Palæontologi|palæontologen]] Marcellin Boule i [[Paris]]. Han beskrev neandertalerben med udtryk som "''typisk abelignende træk''" og "''en overvægt af funktioner, som drejede sig om styrke og dyriske funktioner''". Det førte til, at neandertalernes gang blev beskrevet som "ludende", og indtrykket "''forstærket af et tjavset hårlag, som dækkede det meste af kroppen''", skønt der ikke findes tegn til, at neandertalerne var behårede. I 1950’erne undersøkteundersøgte [[Anatomi|anatomer]] skelettet fra La Chapelle og fastslog, at den formodede ludende holdning skyldtes [[gigt]]. Neandertalerne gik ikke med bøjede knæ. Var et individ blevet barberet og iført [[jakkesæt]], kunne han fint tage [[S-tog]]et i [[New York]] uden at vække større opmærksomhed. Nyere forskning støtter også idéen om, at neandertalerne gik oprejst med en [[gangart]] ligesom vores. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 227-9)</ref>
 
De fleste fund er gjort i Europa og det vestlige Asien, men også østligere fund af fortidsmennesker er beskrevet som neandertaler: [[Analyse]] af mtDNA fra fund i Teshik-Tash-hulen i [[Usbekistan]] og Okladnikov-hulen i [[Altai]]-regionen i det sydlige [[Sibirien]], har vist en vis genetisk samhørighed mellem dem og de mere vestlige neandertalere.<ref>Johannes Krause og andre, [http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature06193.html "Neanderthals in central Asia and Siberia"], ''[[Nature]]'', '''449'''(7164):902–904, 2007 oktober.</ref>
 
Indtil videre er der fundet skeletrester fra over 275 individer fra mere end 70 steder. <ref>Jeffrey name="JensenP2006Neandertalerne"K. McKee, ‎Frank E. Poirier, ‎W. Scott Mcgraw: ''Understanding human evolution'' (s. 277), ISBN 978-0131113909</ref>
 
Det ældste DNA fra en neandertaler stammer fra skulderen af '''Altamura-manden'''. Han må have levet for mellem 172.000 og 130.000 siden, da [[gletcher]]ne var på fremmarch. Han faldt ned i et synkehul i et [[karst]]område. Klemt inde mellem de smalle vægge, kunne han ikke komme op igen, og er formentlig død af sult og tørst. Hans knogler var opslugt af hulens vægge, da de tilfældigt blev opdaget i [[1993]]. Forskere fik i [[2009]] tilladelse til at hente et fragment ud af et skulderben, og studerede det i seks år. <ref>http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3046838/Now-S-caveman-Neanderthal-fell-sinkhole-150-000-years-ago-starved-death-FUSED-walls.html</ref>
 
Benfragmenter fra en hule nær [[Namur]] i [[Belgien]] tyder på, at neandertalerne, der holdt til der for mellem 40.500 og 45.500 år siden, praktiserede [[kannibalisme]]. I Goyet-hulerne, <ref>http://www.pasthorizonspr.com/index.php/archives/07/2016/neanderthal-bones-from-goyet-show-signs-of-butchering</ref> udgravet for omkring 150 år siden, afslører benfragmenter, at neandertalerne der havde gnavet kødet af artsfællers knogler, og anvendt nogle - et lårben og tre skinneben - som [[redskab]]er. Benrester fra [[heste]] og [[rensdyr]] i hulerne blev behandlet på samme vis. Kannibalisme er også dokumenteret på fundstederne El Sidrón og Zafarraya i [[Spanien]], og Moula-Guercy og Les Pradelles i [[Frankrig]]. Andre grupper af neandertalere i regionen begravede de døde.<ref>https://www.sciencedaily.com/releases/2016/07/160706092806.htm</ref>
 
== Se også ==