Versionen fra 8. sep. 2016, 13:32 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Konkurrence med Homo sapiens?: Om artens forsvinden. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. sep. 2016, 15:43 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Sygdom: Mere om gener. Gå til næste forskel →
Linje 98: Neandertalerne havde eksisteret i omkring 200.000 år, før de mødte moderne mennesker, og nogle af deres tilpasninger blev arvet af fælles efterkommere, [[hybrid]]erne. Især har neandertalergener for immunitet vist sig arvelige. Nyser man af [[pollen]], eller reagerer [[allergi]]sk på [[kat]]te, kan det altså være et udslag af neandertaler-DNA. Hos nogle befolkningsgrupper i Asien og Europa har disse gener overlevet hos halvparten af befolkningen. <ref>http://www.amren.com/news/2016/01/your-neanderthal-dna-may-help-you-fight-disease-and-give-you-allergies/</ref> En del af vort [[immunsystem]], der hjælper [[hvide blodlegemer]] til at genkende og ødelægge indtrængere i kroppen, kan skyldes neandertaler-DNA. Nogle forskere mener, at netop arvestof fra neandertalere gør ikke-afrikanere mere sårbare overfor [[diabetes mellitus type 2]]. <ref>http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3046838/Now-S-caveman-Neanderthal-fell-sinkhole-150-000-years-ago-starved-death-FUSED-walls.html</ref> Nye fund knytter tilbøjelighed til afhængighed (fx af [[Tobaksrygning\|rygning]]) og til at udvikle diabetes og [[depression]] til gener fra neandertalere. <ref>http://www.bbc.com/news/science-environment-25959072</ref> Man har også sporet en forbindelse mellem [[virus]] hos neandertalere og moderne sygdomme såsom [[AIDS]] og [[kræft]]. <ref>http://www.ancient-origins.net/news-evolution-human-origins/neanderthal-viruses-dating-back-500000-years-discovered-modern-human</ref> Forskere fra en række lande har samarbejdet om at undersøge generne til tre neandertalere fundet i Spanien, Kroatien og Sibirien. De tre individers arvestof varierer påfaldende lidt i betragtning af de store afstande og de mange tusinde år, der skilte dem. Variationen de tre imellem var mindre end hos moderne mennesker. Deraf kan sluttes at neandertalere sandsynligvis levede i små grupper, isoleret fra de andre. Dermed ændrede arvestoffet sig kun langsomt. Hos moderne mennesker ses meget forskellige [[hudfarve]]r, fra blåsort til mælkehvid, mens neandertalere havde en ret ens hudfarve. Der var også mindre variation i de gener, der påvirker [[adfærd]]. Derimod var der større variation i skelet og kropsfaçon end hos moderne mennesker. Når det gælder arvestof som kontrollerer [[stofskifte]]t, har europæere tre gange så meget neandertaler-DNA som asiater. Der er tale om den del af stofskiftet, som kontrollerer spaltning og nedbrydning af [[næringsstof]]fer, og det påvirker europæernes [[fordøjelse]] positivt. <ref>http://forskning.no/menneskekroppen-dna-evolusjon/2014/04/du-har-hud-og-har-fra-neandertaleren</ref> Med prøver fra 51 ''Homo sapiens'', som levede i Europa for mellem 45.000 og 7.000 år siden, har man kunnet fastslå, at de havde arvet 3-6 pct neandertaler-DNA, hvor nutidens europæere kun har omkring 2 pct. Gennemgående slår nedarvet neandertaler-DNA uheldigt ud, og af studien fremgår, at [[Evolution\|naturligt udvalg]] gradvis vil gøre dette arvestof endnu sjældnere hos mennesker. <ref>http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3569545/The-founding-fathers-Europe-DNA-reveals-Europeans-related-group-lived-Belgium-35-000-years-ago.html</ref>

Neandertaler: Forskelle mellem versioner