Skiringsal: Forskelle mellem versioner

 

== Forskningshistorien ==

 

I [[Heimskringla]]s ''[[Ynglingasaga]]'' finder man en antydning til en geografisk deling af [[Vestfold]], som før [[rigssamlingen af Norge]] var et eget [[konge]]dømme. Det skulle bestå af [[Borre]] i nord og Skiringssal i syd. Borre kendte man godt, og ligeledes [[gravhøj]]ene ved kirkestedet. For de gamle polyhistorer var imidlertid Skiringssal et mysterium. Mange forslag blev fremsatte, blandt andet af [[Gerhard Schøning]]. Han fremhævede, at Skiringssal må have været et vigtigt sted med kongesæde og "tempel", men han kunne ikke stedfæste det. I 1802 koplede den svenske historiker [[Jakob Frederik Neikter]] sagaernes Skiringssal til den såkaldte [[Ottar fra Hålogaland|Ottars beretning]], nedtegnet i [[England]] ca. 900. Her nævnes nemlig et sted kaldet ''Sciringes heal''. Uafhængig af Neikter kom [[Nikolai Grundtvig]] til samme konklusion næsten 20 år senere. Men i 1815 konkluderede [[Rasmus Rask]], at Sciringes heal måtte være identisk med [[Konghelle]] i [[Bohuslän]]. Da Rask senere blev kendt med Neikters syn, erklærede han sig enig i, at Sciringes heal uden tvivl var identisk med Skiringssal. Men allerede i 1800 antydede [[Henric Gabriel Porthan]], at Sciringes heal måske måtte søges i Kristiansands stift. Senere er dette spørgsmål blevet taget op af Alvar Ellegård, Einar Gunnar Birgisson og Kjell-Olav Masdalen. I dag kan det ikke anses som videnskabeligy dokumenteret, at Sciringes heal var identisk med Skiringssal.