Socialantropologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Linje 3:
Socialantropologien har sin oprindelse i England og kom til Danmark i 1950-erne, hvor især [[Johannes Nicolaisen]] blev en fremtrædende talsmand for denne tilgangsvinkel. Det vigtigste danske studium indenfor området er [[Holger Rasmussen (etnolog)|Holger Rasmussen]]s undersøgelse af limfjordsfiskeriet før 1825, der skønt historisk i sin tilgang ikke desto mindre viste hvorledes et enkelt led i tilværelsen, sæsonfiskeriet i Limfjorden, satte et betydeligt præg på befolkningen langt ind i baglandet takket være det samarbejdet og den indbyrdes hensyntagen til hinanden, som var en forudsætning for fiskeriets udøvelse. Ligeledes påvises hvorledes stedlige interesser kunne være (og var) i konflikt med nationale interesser repræsenteret ved centralmyndighederne i Hovedstaden med disses indgriben i form af love og andre bestemmelser, tilsyn og lignende.
 
== Livsformer og statsformer ==
Socialantropologien blev senere videreudviklet med studier i [[livsform (etnologi)|livsformer]].
 
En helt særlig dansk udvikling af etnologien indtrådte omkring 1980 med introduktionen af [[Livsform (etnologi)|livsform]]-begrebet. Begrebet livsform anvendtes traditionelt inden for etnologien til at betegne "de sammenhængende, men forskellige helheder i menneskenes liv."<ref>Henningsen, s.317</ref> I 1983 fremkom etnologen [[Thomas Højrup]]s bog "''Det glemte folk''", hvori han sætter begrebet ind i en ny, mere politiserende, sammenhæng. Ifølge Højrup må folk opfattes i forhold til deres stilling i samfundet, og livsformer må sættes ind i en dels historisk, dels socialøkonomisk sammenhæng. Højrup skelner mellem et førindustriel samfund (den "enkle produktionsmåde" i hans marxistisk inspirerede sprogbrug) og industrielt samfund, hvor man kan skelne mellem den selvstændiges livsform, arbejderlivsformen, karrierelivsformen og den borgerligere livsform (senere er fra engelsk kommet endnu en livsform: "down and out" – de, der står uden for arbejdslivet). Højrup selv ønskede ikke, at hans "livsformer" skulle anvendes til grupperinger af borgerne (men det er netop det, der ofte er sket sidenhen), hans egentlige budskab var, at i og med at folk har uens opfattelser af fænomenet "et godt liv", så bliver lovgivningsindgreb fra centralmagtens (statens) side også opfattet uens af dem og faren for, at statsmagten foretager indgreb i livsformernes dagligdag, der af de berørte opleves som "overgreb" og "magtmisbrug", er overhængende. I Højrups konkrete studie var det indgreb mod fritidsfiskeriet (hvilket formodet skulle være til gavn for erhvervsfiskeriet) i Limfjorden, som gav anledning til voldsomme protester blandt de berørte.<ref>Højrup (1983)</ref>
 
== Litteratur ==