Arkæologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) indsat noter |
||
Linje 11:
Som et led i det arkæologiske arbejde indgår også beskrivelsen af fundene, rekonstruktionen af dem på grundlag af fundne spor og brudstykker (fx af itubrudte lerkar) samt bestemmelse af hvilke(n) type(r), de(t) tilhører og dermed også en tidsbestemmelse og henføring til en [[Kultur# Kultur i forskellige former|arkæologisk kultur]].
Arkæologi inddrager mange forskellige hjælpediscipliner i beskrivelsen af vores historie, både de materielle levn som er efterladt, og de skriftlige og billedlige overleveringer eksempelvis i form af [[arkæologisk illustration|arkæologiske illustrationer]], således rekonstruktioner. Naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder er i stadig udvikling og inddrages i stort omfang. Til datering benyttes eksempelvis [[dendrokronologi]], [[kulstof 14-datering]], [[kornaftryk]] og [[Pollenanalyse]]. I visse tilfælde benyttes også [[filologi]] til at skabe
== Arkæologiske discipliner ==
Linje 31:
Arkæologien har lånt det [[etnografi]]ske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkæologisk sammenhæng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx [[Hellenisme|Hellenistisk kultur]], [[Kurgan-hypotesen|Kurgankulturen]] eller [[Ertebøllekulturen]].
Den arkæologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af de jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, som man begyndte at gøre, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem når nye, lignende fund blev gjort. Den første arkæologiske skelnen blev indført af [[Christian Jürgensen Thomsen]], der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder.<ref>Bibby (1980), s. 15, 70</ref> Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at udskille ulige udformninger af samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt [[jægerstenalder]]) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt [[bondestenalder]]).<ref>Bibby (1980), s. 80</ref> I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnedes mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem [[bronzealder|ældre bronzealder]] og [[bronzealder|yngre bronzealder]]). Det var den schweiziske forhistoriker [[Gabriel de Mortillet]], der gjorde sig til talsmand for at inddele karakteristiske arkæologiske fundkomplekser i kulturer som hovedregel - men ikke altid - navngivne efter det sted, hvor de først er fundet eller er mest udprægede.<ref>Bibby (1980), s. 42</ref>
Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ''ledetyper'' det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. Tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former, mens benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.<ref>Tauber, s. 28</ref>
Til trods for, at denne kulturinddeling udvikledes allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog [[Vere Gordon Childe]], der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.
Linje 43:
Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om "teknokomplekser" (engelsk: ''Techno-Complex'', en forkortelse for Technology-Complexes) for derved at understrege, at man alene betegner genstandskulturen men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning (herunder i sproglig eller etnisk/national henseende), der har skabt den.
== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* [[Geoffrey Bibby]]: ''I Dilmun tier ravnen''; Wormanium 1971; ISBN 87-85-1600-40
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* Henrik Tauber: "Det store hvornår? Om den svære kunst at datere fortiden" ([[Kronik]] i ''[[Skalk]]'' 1972 Nr. 1; s. 22-29)
== Se også ==
Line 86 ⟶ 89:
** [[Minoisk civilisation]]
==
{{Commonscat|Archaeology}}
| |||