Wikipedia:Svar til kritikere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Systematisk ensidighed: Småjusteringer af sprog.
Linje 107:
----
 
== Mange Wikipedia -artikler er af en dårlig kvalitet, og der er ikke nogen brugerbedømmelsesproces; ingen selv-respekterede intellektuelle med respekt for sig selv vil associeres med dette ==
 
'''Det virker som om, at der skal være et kæmpe "under udarbejdelse" -skilt på hver eneste side på Wikipedia. Det virker værdiløst som en reference/kilde. Jeg forstår ikke, hvad pointen er.'''
 
:Wikipedia er både et produkt og en proces. Som et produkt, lige nu, virker det måske ikke lige nu særlig spændende eller respektabelt overhovedet. Som en proces derimod er det ganske bemærkelsesværdigt. Ser man det som en proces, så kan Wikipedia dømmes, ikke ud fra dets tilstand på et givent tidspunkt, men udfraud fra, hvordan sidenwebstedet er voksende, hvor godt det bliver, hvad det ønsker at blive.
 
:En måde at forstå processen er at forestille sig en perfekt artikel - en, der bedømmes som 100 på en 100-skala. En artikel, der ikke eksisterer, vil være 0, og en stump af en artikel vil måske være 1. Wikipedia-processen virker ved en konstant forbedring af kvaliteten på en given artikel, sådan at hver eneste betydelig ændring vil gøre artiklen 10 % tættere på at være perfekt.
 
:Den første redigering kan flytte en artikel fra 0 til 10 på 100-skalaen. Som et produkt, så er en artikel med en bedømmelse på 10 ret dårlig. Men som processen fortsætter, forbedrer artiklen sig konstant. Den næste redigering flytter den 10 % tættere (til 19), den næste til 27,1 osv. Som redigeringen opbygges, bliver kvaliteten på artiklen tættere på perfekt, og derved også kvaliteten af encyklopædien som helhed.
 
:De mennesker, der arbejder her, mener, at Wikipedia -processen er bemærkelsesværdig, og de tror, at det bliver et fantastisk produkt.
 
 
'''Det er da ''umuligt'' at særlig mange redelige intellektuelle vil deltage i opbygningen af Wikipedia. Trods alt er en wiki nok den mest brogede form for forlagsvirksomhed der findes - Wikipedia vil acceptere hvad som helst fra hvem som helst!'''
 
:Men det ''er'' muligt, fordi mange redelige intellektuelle ''deltager'' i opbygningen af Wikipedia. Først og fremmest er det sjovt! Men det er kun sjovt for intellektuelt seriøse folk hvis vi er sikre på at vi skaber kvalitet. Og hvordan ved vi det? Hovedtrækkene i svaret bør være rimeligret åbenlyse for enhver som har læst [[Eric Raymond|Eric S. Raymond]]'s kendte essay om open source -bevægelsen, "[http://www.catb.org/~esr/writings/cathedral-bazaar/ The Cathedral and the Bazaar]." Husk at hvis vi kan redigere enhver side, så kan vi redigere hinandens værker. Vi kan opdage hinandens fejl og glæde os over at kunne rette dem.
 
:Så vi overvåger konstant de [[Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer|seneste ændringer]]. Hvis en særling kommer forbi og vandaliserer en side, repareres den næsten øjeblikkeligt. (Vi gemmer kopier af alle sider, og disse er meget nemt tilgængelige.) Vi (altså os [[Wikipedia:Wikipedianere|wikipedianere]]) arbejder på en masse forskellige sider, og mange af os føler et kollektivt ansvar for hvordan de ser ud. Vi rydder konstant op efter hinanden og nye folk.
Linje 130:
 
 
'''Det er rart, men hvorfor skulle ''højt kvalificerede'' mennesker involvere sig i Wikipedia? DetDen bliver ikke peer-reviewed. Så er det ikke lidt overfladisk? Hvorfor skulle en seriøs forsker bekymre sig om det? Hvorfor skulle nogen kunne stole på det? Wikipedia har et rart fællesskab, men det har ikke meget bredde, dybde eller pålidelighed; så hvis man vil have seriøs information bør man gå til Encyclopedia Britannica.'''
 
:Hvis wikipedianerne troede på det, så ville vi droppe hele projektet. Vi mener at vi - gradvist - er ved at udvikle en pålidelig ressource. Så hvad kan vi svare til de ovenstående bekymringer?
 
:En del af svaret er allerede givet: Wikipedias selv-rettelsesproces (Wikipedias medstifter Jimmy Wales kalder det "selvhelbredelse") er meget robust. Der er en betydelig værdi i denne ''åbne og offentlige'' undersøgelsesproces som altid er igangi gang på Wikipedia - en værdi som det er meget nemt at undervurdere for dem som ikke har oplevet den tilstrækkeligt.
 
:En anden del af svaret er at vi kun har været her siden januar 2001 (den danske version februar 2002). Britannica har haft et par århundreders forspring. Wikipedia er siden vokset konstant - både i antal af artikler, kvalitet, antal besøgende og antallet af højt kvalificerede bidragydere. Så det virker meget rimeligt at tro at indenfor de næste få år vil projektet overgå Britannica i både bredde og dybde. I september 2007 passerede den engelske version af Wikipedia milepælen ved de 2.000.000 artikler, den danske version fik sin artikel nr. 100.000 i august 2008, og alt tyder på at udviklingen fortsætter. Ydermere vokser Wikipediafællesskabet lige så hurtigt, og artiklernes kvalitet bliver konstant forbedret.
 
:En tredje del af svaret er, at Wikipedia yder gratis, ubegrænset serverplads og veldesignede sideværktøjer til enhver som har brug for at gøre noget som passer ind i Wikipedias mission og som er ligeglad med ejerskab af informationerne; en beskrivelse som passer på prototypen på en akademisk forsker.
 
:Indrømmet, Wikipedia er langt fra den pålidelige ressource som Britannica er. Men den er ved at vokse over enhvers forventninger med tiltagende hastighed. Mange mener at Wikipedia snart vil Wikipedia kunne prale med en bredde, dybde og pålidelighed som kan stå mål med en hvilken som helst anden generel encyklopædi i verden.
 
:Så vil vi prøve at få dybden og pålideligheden fra et helt henvisningsbibliotek fuldt af specialiserede encyklopædier - noget ingen generel encyklopædi i verden har gjort før.