Københavns Kommune: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 87.56.118.134 (diskussion | bidrag)
Linje 705:
Borgerrepræsentationens status over for magistraten blev afklaret i 1857. Magten blev forskudt i retning af borgerrepræsentationen, der overtog nogle resortområder fra gamle direktioner og kommissioner. Samtidig skulle magistratens medlemmer nu fremover vælges af borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af kongen. Den nye magistrat var sammensat af fire borgmestre, der blev valgt for livstid, og fire rådmænd, der blev valgt for seks år ad gangen. Overpræsidenten, der fremdeles blev kongeligt udpeget, var fortsat formand for magistraten.
 
Gruppen af kommunale valgberettigede blev gradvist udvidet i mere demokratisk retning. Det skete i [[1861]], [[1865]] og i [[1908]]. Samtidig blev kommunens areal tredoblet, da den indlemmede distrikternekvartererne i [[Sundbyerne]], [[Valby]] og [[Brønshøj]] m.fl. i [[1902]]. Som en konsekvens af dette blev borgerrepræsentationen i 1902 udvidet til 42 medlemmer og i [[1913]] til 55, hvilket er det antal, forsamlingen stadig har. Efterhånden som de politiske partier opstod, begyndte borgmestrene ikke kun at optræde som embedsmænd, men som politikere. I [[1903]] erobrede [[Socialdemokratiet]] med [[Jens Jensen (fagforeningsmand)|Jens Jensen]] i spidsen finansforvaltningen (Magistratens 2. Afdeling) og dermed reelt magten i byen.
 
Magistratsstyret betød, at magten stadig lå i mange kommissioner, udvalg og bestyrelser, og helt op til nutiden har disse vellønnede poster været lige så politisk attraktive som selve borgmesterposterne. Det har bl.a. gennem tiden været bestyrelsesposter i [[Københavns Havn]], [[Københavns Frihavn]], [[Ny Carlsberg Glyptotek]], [[Ørestadsselskabet]], [[Nordgroup|Kommunekemi]], [[Københavns Energi]], [[Hovedstadens Sygehusfællesskab]], [[Hovedstadens Udviklingsråd]], [[Byfornyelsesselskabet København]], [[R98]], [[Thorvaldsens Museum]], [[Kommunernes Lønningsnævn]], kommunale boligselskaber etc.