Forskel mellem versioner af "Pierre Bourdieu"

28 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Flertydige WL: subjektsubjekt (filosofi), autonomautonomi
(Flertydige WL: subjektsubjekt (filosofi), autonomautonomi)
[[File:Pierre Bourdieu.jpg|thumb|Pierre Bourdieu]]
'''Pierre Bourdieu''' ([[1. august]] [[1930]] – [[23. januar]] [[2002]]) var en bredt anerkendt [[Frankrig|fransk]] [[sociolog]] og [[Antropologi|antropolog]] hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra [[filosofi]] og [[litteraturteori]] til [[sociologi]] og [[antropologi]]. Bourdieus værk er så omfattende, at det kan diskuteres, hvad der er hans hovedværk. To skiller sig ud: ''La distinction'' fra 1979 og ''La misère du monde'' fra 1993. I førstnævnte forsøgte han at forbinde [[æstetik|æstetiske]] domme til positioner i det sociale rum. Det mest bemærkelsesværdige i Bordieus teori er udviklingen af [[metodologi]]er som kombinerer både [[teori]] og [[empiri]]ske data i forsøget på at opløse nogle af de mest besværlige [[antagonisme]]r i teori og forskning. Blandt andet forsøgte han at skabe sammenhæng i forståelsen af [[subjekt (filosofi)|subjekt]]er inden i objektive strukturer (i processen et forsøg på at skabe sammenhæng mellem struktur og [[aktør]]).
 
Bourdieu var pioner og lancerede nye begreber som har varig indflydelse i socialvidenskaben som fx [[kulturel kapital|kulturel]], [[social kapital|social]] og [[symbolsk kapital]] samt begreberne [[habitus]], [[felt]] og [[symbolsk vold]]. Bordieu lagde vægt på praksis og inkorporering i sociale dynamikker. Hans værker bygger blandt andet på teorier af [[Ludwig Wittgenstein]], [[Maurice Merleau-Ponty]], [[Edmund Husserl]], [[Georges Canguilhem]], [[Karl Marx]], [[Gaston Bachelard]], [[Max Weber]], [[Emile Durkheim]] og [[Norbert Elias]]. Desuden den franske filosof [[Blaise Pascal]] hvis påvirkning tydeligt anerkendes af Bourdieu selv i værket ''Méditations pascaliennes''.
''“Det primære i den sociologiske forskning er felter. … Det er frem for alt gennem viden om det felt, individerne er placeret i, man kan begynde at forstå, på hvilke punkter de udskiller sig som noget særligt … For at få adgang til et felt skal den enkelte være udstyret med bestemte kvalifikationer og egenskaber. Et af målene med den sociologiske forskning er at finde ud af, hvilke træk og egenskaber der giver adgang og gennemslagskraft, det vil sige hvilke specifikke kapitalformer der har gyldighed på hvilke områder.”'' (Bourdieu & Wacquant 1996)
 
Felterne kan ifølge Bourdieu ses som forholdsvist [[autonomautonomi|autonome]]e arenaer, hvor der hersker hver deres love, værdier og interesser. Det er forskellige typer egenskaber og ressourcer, der er anerkendt i hvert felt. I det kunstneriske felt er det uddannelse og kulturel viden, der giver prestige, mens økonomisk succes negligeres (Bourdieu 1994: 64,161). Feltet indeholder tillige regler for, hvad der er rigtigt eller forkert,kaldet dets [[doxa]]. Disse regler fastholdes gennem rekrutteringen til feltet, hvorigennem nytilkomne socialiseres og tilpasses doxaen (Bourdieu 1994: 137f). Dette kan dog aldrig ske fuldstændigt, og der vil derfor til stadighed herske en kamp om magten til at definere hvilke regler og værdier, der gør sig gældende i feltet (Bourdieu 1994: 56). Bourdieu bruger sine kapitalbegreber til at forklare, hvordan ulige adgang til materielle, sociale og kulturelle ressourcer skaber og reproducerer bestemte magt- og ulighedsformer i de sociale felter.
 
== Kapitalformer ==