Kareze: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 1:
[[Fil:Khettaras.jpg|thumb
[[Fil:Qanat-3.svg|thumb|320px|right|Principskitse af kareze]]▼
En '''kareze''' også kendt som ''kariz'' eller ''kareze'' (fra [[persisk]]: كاريز, brugt i Iran, [[Afghanistan]], [[Pakistan]] og [[Centralasien]], kommer fra persisk: كاهریز), ''kahan'' (fra persisk: کهن), ''khettara'' (brugt i [[Marokko]]), ''galeria'' (brugt i [[Spanien]]), ''falaj'' (brugt i [[De forenede arabiske emirater]] og [[Oman]]), ''kahn'' (brugt i [[Baluchistan]]) og ''foggara'' eller ''fughara'' (brugt i [[Nordafrika]]), ''qanat'' eller ''quanat'' (fra [[arabisk]]: قناة; brugt i [[Iran]], [[Syrien]] og [[Jordan]])<ref name="Nair">Nair, V. Sankaran (2004): [http://www.boloji.com/environment/24.htm ''Etymological Conduit to the Land of Qanat'']</ref> er et [[Kunstvanding|kunstvandingssystem]], som bruges til at skabe et pålidelig [[vandforsyning]]ssystem for menneskelige bosættelser og kunstig vanding i varme, [[Tørt klima|tørre]] og halvtørre klimaer. Alternative navne for qanat i Asien og Nordafrika er ''kakuriz'', ''chin-avulz'' og ''mayun''. Almindelige stavemåder/transliterationer af ''qanat'' på [[engelsk]] er blandt andet ''kanat'', ''khanat'', ''kunut'', ''kona'', ''konait'', ''ghanat'' og ''ghundat''. Nært beslægtet til sådanne strukturer er [[Turfan vandingssystem|vandingssystemet]] i [[Turfan]] i [[Folkerepublikken Kina|Kina]].
== Historie ==
[[Image:Insideqanat.JPG|thumb|En qanat-tunnel nær [[Isfahan]].]]
Teknologien skal efter alt at dømme have udviklet sig i oldtidens Iran,<ref>Hassan, Ahmad Y.: [http://www.history-science-technology.com/Articles/articles%2071.htm ''Transfer Of Islamic Technology To The West, Part II: Transmission Of Islamic Engineering'']</ref><ref> Beaumont, Peter; Bonine, Michael E.; Stanley, Keith: ''Qanat, Kariz and Khattara: Traditional Water Systems in the Middle East''</ref><ref>Wulff, Hans E.: ''The Traditional Crafts of Persia: Their Development and Technology'' </ref> og derefter spredt sig til andre kulturer via blandt andet [[Silkevejen]], men to opdagede falaj-systemer i al-Ain i De forenede arabiske emirater og Umm Safah i [[Sharjah]] er daterede til henholdsvis 1.000 f.Kr.<ref> Alsharhan, A. S.: ''Desertification in the third millennium: proceedings of an international'', s .377</ref><ref> Masood, Ehsan; Schaffer, Daniel: ''Dry: life without water'', s .182</ref> og [[jernalderen]].<ref>''Proceedings of the Seminar for Arabian Studies'', 31-32, s. 131</ref><ref>''Principles of Water Resources: History, Development, Management, and Policy'' بواسطة Thomas V. Cech</ref> Den tidligste skriftlige kilde stammer fra perioden 722 til 705 f.Kr. i en skildring af [[Sargon 2.|Sargon II]]s felttog.
Værdien af en qanat er direkte relateret til kvaliteten, volumet og regulariteten til vandstrømmen. Historisk set er en stor del af befolkningen i Iran og andre tørre lande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika afhængig af vandet fra qanater; befolkningsområderne korresponderede tæt med områder, hvor det var muligt at bygge sådanne vandingskanaler. Til trods for, at det var dyrt at bygge en qanat, var dens langsigtede værdi for samfundet, og derfor for gruppen som investerede i at bygge og vedligeholde den, af stor betydning.<ref name="Kheirabadi" />
== Tekniske egenskaber og virkemåde ==
Qanater bygges som en serie af [[brønd]]lignende [[skakt]]e, knyttede til hinanden ved hjælp af såvidt svage [[tunnel]]er. Qanater tappes ud i underjordisk vand på en måde, som effektivt leverer store mængder vand til overfladen, uden behov for pumpning. Vandet drænerer ved hjælp af [[tyngdekraften]], med destination på et lavere liggende område end kilden, som vanligvis er en højereliggende [[akvifer]]. Qanater gør det muligt at transportere vand over lange afstande i varme, tørre klimaer uden at tabe en stor procentandel af vandet gennem nedsivning og [[fordampning]].
Det er meget almindelig ved bygningen af en qanat, at vandkilden allerede findes under bakken ved foden af en række forbjerge af bjerge, hvor vand [[grundvand]]sspejlet er nærmest overfladen. Fra dette punkt opretholdes hældningen på qanaten nærmere vandret end fladen over, før vandet til sidst render ud af qanaten over bakkeniveau. For at nå en akvifer må qanaterne ofte strække sig over lange afstande.<ref name="Kheirabadi">{{Cite book|author= Kheirabadi, Masoud |title= Iranian Cities: Formation and Development |publisher= University of Texas Press |year=1991 |isbn=0-292-78517-8}}</ref>
Nogen gange deles qanater ind i et underjordisk distributionsnetværk bestående af mindre kanaler, som bliver kaldt ''kariz''. Akkurat som qanaterne blev disse små kanaler byggede under bakken for at undgå forurening. I nogen tilfælde lagres vand fra en qanat i et reservoir, vanligvis for lagring af vandstrøm om natten for senere brug om dagen. Et [[Ab Anbar]] er et eksempel på et traditionelt reservoir for drikkevand fra Persiens storhedstid, som tilføres vand fra en qanat.
Qanat-systemet har den fordel, at det er modstandsdygtigt mod naturkatastrofer som jordskælv og oversvømmelse og mod bevidst ødelæggelse i krig. Videre er det nærmest ufølsomt for nedbørsmængder og leverer en vandføring med blot mindre variationer fra våde til tørre år.
== Brugsområder ==
Qanat-teknologien bruges mest i områder med følgende egenskaber:
* Mangel på større elver med helårsvannføring tilstrekkelig til å støtte irrigasjon.
* Potentielle frugtbare områder i nærheden af nedbørsrige bjerge eller bjergkæder.
* Tørt klima med stærk fordampning fra overfladen, således at overfladereservoirer og -kanaler vil føre til høje tab.
* En akvifer i det potentielle frugtbare område, som er for dyb for nyttig brug af enkle brønde.
== Noter ==
{{reflist|2}}
== Litteratur ==
* English, Paul Ward (21. juni 1968): [http://www.jstor.org/stable/986162 «The Origin and Spread of Qanats in the Old World»] i: ''Proceedings of the American Philosophical Society'', Vol. 112, No. 3, s. 170-181, (i [[JSTOR]])
* Motiee H, Mcbean E, Semsar A, et al. (December 2006): [http://www.ingentaconnect.com/content/routledg/cijw/2006/00000022/00000004/art00005 «Assessment of the Contributions of Traditional Qanats in Sustainable Water Resources Management»] i: ''Journal of Water Resources Development'' '''22''' (4), s. 575–88. doi:[http://dx.doi.org/10.1080/07900620600551304 10.1080/07900620600551304].
* Madani K (2008): [http://scitation.aip.org/vsearch/servlet/VerityServlet?KEY=ASCERL&smode=strresults&maxdisp=25&possible1=Madani%2C+Kaveh&possible1zone=author&OUTLOG=NO&aqs=true&viewabs=ASCECP&key=DISPLAY&docID=1&page=0&chapter=0&aqs=true «Reasons behind Failure of Qanats in the 20th Century»] i: ''World Environmental and Water Resources Congress 2008'': 1–8. doi:[http://dx.doi.org/10.1061/40976(316)77 10.1061/40976(316)77].
* Hadden, Robert Lee (2005): [http://handle.dtic.mil/100.2/ADA444101 ''Adits, Caves, Karizi-Qanats, and Tunnels in Afghanistan: An Annotated Bibliography''], US Army Corps of Engineers, Army Geospatial Center.
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.waterhistory.org/histories/turpan/ Artikel om kareze i Turfan, Xinjiang, Folkerepublikken Kina] – waterhistory.org {{en sprog}}
* [http://www.livius.org/q/qanat/qanat.html Qanat] – livius.org {{en sprog}}
* [http://www.destinationiran.com/kariz-qanat-in-iran.htm Qanater i Iran] – destinationiran.com {{en sprog}}
* [http://books.google.com/books?as_brr=1&id=SFkLAAAAIAAJ&vid=ISBN1422371476&dq=achaemenid&jtp=170 The origin and spread of qanats in the Old World] {{en sprog}}
{{Commonskat|Qanat}}
{{autoritetsdata}}
| |||