Hurtigbus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Hurtigbusserne der ikke kom
Planskitsen
Linje 29:
Fra starten havde linje 42 en for den tid noget iøjnefaldende bestemmelse, som det fremgik af Københavns Sporvejes information til det kørende personale:
"''Ifølge brandvæsenets bestemmelse er tobaksrygning samt anden brug af åben ild eller lys i linje 42-omnibusserne forbudt på hele strækningen. Det påhviler chaufføren at påse, at denne bestemmelse overholdes.''"<ref>Intern information til det kørende personale fra Københavns Sporveje, 28. marts 1955. Gengivet i Busfronten 187/2005, s. 28-30.</ref>
I almindelighedNormalt var det ellers tilladt at ryge i busser indtil 1. marts 1964,<ref>Opslag om 1964 i ''Farvel Sporvogn'' af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. ISBN 87-87589-21-4</ref> men på Prøvestenen opbevaredes store mængder [[benzin]] (øen kaldes også Benzinøen), hvorfor enhver form for åben ild udgjorde en risiko.
 
=== Farvel til hurtigbusserne ===
Begrebet hurtigbusser kom imidlertid ikke til at vare ret længe i denne omgang., Alleredeidet fradet sommerkøreplanenforsvandt derved trådteindførelsen iaf kraftsommerkøreplanen 7. maj 1956 forsvandt begrebet tillige med de farvede skilte på busserne. De tre linjer kørte dog foreløbigt videre uændret, og det skete heller ikke umiddelbart ændringer, når det gjaldt takster og billetter. Linje 37 og 42 fik som nævnt normale forhold i 1963, mens Gladsaxe-taksten forblev på linje 38, indtil linjen i 1968 blev afkortet til Mellemvangen ved Bellahøj og således ikke længere passerede kommunegrænsen.
 
Af de tre nu tidligere hurtigbuslinjer forsvandt linje 38 som den første. Ved etableringen af [[Hovedstadsområdets Trafikselskab]] (HT) i 1974 kom Københavns Sporvejes og Forenede Rutebilers linjer under samme hat, og der var således ikke længere behov for at holde sidstnævnte ude. Ved vinterkøreplanen 1974 forlængedes linje 168 således til Rådhuspladsen under det nye linjenummer 68, mens linje 38 reduceredes til myldretidslinje. Ved den efterfølgende sommerkøreplan 1975 blev den så lagt sammen med linje 163 til linje 63 mellem Bagsværd og Rådhuspladsen.
Linje 55:
Københavns Sporveje var dog ikke færdig med hurtigbusser. I november 1959 oprettedes således hurtigbuslinjerne 81 og 82 i myldretiden, begge med Holmens Bro som udgangspunkt. Linje 81 supplerede sporvejslinje 10, i det den kørte mod sydvest ad bl.a. [[Ingerslevsgade]] og [[Gammel Køge Landevej]] til [[Vigerslev (Københavns Kommune)|Vigerslev]] med endestation ved [[Stakhaven]]. Linje 82 supplerede sporvejslinje 5 og 7 med kørsel ad bl.a. [[Guldbergsgade]], [[Mimersgade]] og [[Frederikssundsvej]] til [[Husum Torv]]. Køreplanen var lidt speciel, i det der kørtes koncentreret i 5-minuttersdrift i et par omgange både morgen og eftermiddag, dog tre omgange om eftermiddagen på linje 82. Takstmæssigt betaltes en betydelig overpris på 1 kr. både med og uden omstigning, hvor de almindelige takster på det tidspunkt var 70 øre med omstigning og 55 øre uden. Ved omstigning fra andre linjer til 81 og 82 skulle der betales 30 øres tillægstakst.
 
De to linjer blev dog ingen succes, og allerede i juli 1960 blev de indstillet på grund af manglende passagerer. Selvom der kun stoppedes ved tværgående linjer, var der ikke meget besparelse at hente ved køretiden. Linje 82 var således kun ca. 6 minutter hurtigere end linje 5 på turen fra [[Nørreport Station|Nørreport]] til Husum.<ref>''Linje 5'' af Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1972. S. 40.</ref>
 
{| {{prettytable}}
Linje 65:
| 82 || [[2. november]] [[1959]] || [[18. juli]] [[1960]] || Husum Torv – Frederikssundsvej – Mimersgade – Guldbergsgade – > Gothersgade >(< Købmagergade <) - Holmens Bro || Myldretidslinje.
|}
 
== Planskitse og langtidsplan ==
Et par år efter det mislykkede forsøg gjorde Københavns Sporveje sig atter tanker om hurtigbusser, denne gang i rapporten ''En planskitse for sporvejene''. Baggrunden var at der var sket en stor udflytning til omegnskommunerne med følgende øget behov for forbindelser derfra og til centrum. De fandtes ganske vist til en vis grad i form af det voksende [[S-tog]]snet, men på vejene var der kun direkte linjer fra centrum til Gentofte, Gladsaxe og det sydlige Amager. Etablering af flere linjer ville imidlertid kræve koncessioner og forhandlinger med de berørte kommuner og private rutebilejere, så det var kun i begrænset omfang muligt at komme med konkrete forslag. Derudover kunne det tænkes, at nogle af linjerne i stedet skulle være almindelige linjer, eller at eksisterende linjer skulle forlænges. Umiddelbart tænkte man sig dog at der kunne etableres forbindelser fra centrum til blandt andet [[Bagsværd]], [[Herlev]], [[Rødovre]], [[Hvidovre]] og [[Vestamager (bydel)|Vestamager]].<ref name="planskitse">''En planskitse for sporvejene''. København Sporveje, 1962.</ref>
 
For enkelte linjer gik man dog lidt mere i detaljer. Den daværende sporvognslinje 8 mellem Christianshavn og Bellahøj, der i forvejen var forudsat omstillet til busdrift, foresloges således forlænget ad Hareskovvej eller Horsebakken til et projekteret boligkvarter i Gladsaxe, det senere [[Høje Gladsaxe]]. Tilsvarende havde man tanker om et par hurtigbuslinjer i forbindelse med planer om en gennemgribende omlægning af linjerne i Vigerslevområdet. Her kunne en af dem gå fra det på det tidspunkt projekterede [[Hvidovre Hospital]] ad for eksempel Folehaven - Gammel Køge Landevej - Sønder Boulevard til centrum. Den anden kunne gå fra Gammel Køge Landevej ad Ellebjergvej og linje 22's rute langs Sydhavnen og efterfølgende videre under Langebro og Knippelsbro til Kongens Nytorv.<ref name="planskitse" />
 
UmiddelbartDet blev derdog ikke etableretumiddelbart andretil hurtigbuslinjer,noget menmed hurtigbusser i den omgang, og da for eksempel linje 8 blev bus kom den til [[LangtidsplanenTingbjerg]] i stedet. Tankerne om hurtigbusser dukkede imidlertid op igen i ''Langtidsplan for Københavns Sporveje'' fra 1965. nævnes,Her hed det at det ervar en "''presserende opgave at få etableret gennemgående, hurtige buslinjer mellem de nærmeste omegnskommuner og centrum. Dette gælder især sektorerne mellem S-banefingrene, altså de områder, der ikke er direkte betjent af S-tog.''" Planen skitsererskitserede efterfølgende forlængelser af flere eksisterende linjer, f.eks.for eksempel af ovennævnte linje 38 til [[Bagsværd]], og nye linjer til bl.a.blandt andet det kommende [[Hvidovre Hospital]], en "''eventuelt kommende bebyggelse syd for Brøndbyøster''" og det planlagte boligkvarter [[Urbanplanen]] på [[Vestamager (bydel)|Vestamager]]. Det fremgik ikke af planen hvilke linjer, der skulle have haft hurtigbusser, og i praksis blev de nye linjer da også på papiret, mens de forlængelser der senere skete blev som almindelige linjer.<ref>''Langtidsplan for Københavns Sporveje'', Københavns Sporveje, 1965.</ref>
 
== 1964 - 1974 ==
Ude åri eftervirkeligheden kom der dog atter hurtigbusser i København om end i noget mere beskedent format men til gengæld med længere varighed. 15. december 1964 indsattes der forsøgsvis hurtigbusbusser som gennemgående vogne på linje 33 mellem [[Dragør]] og Rådhuspladsen med fire afgange i morgenmyldretiden mod Rådhuspladsen og tilsvarende fire afgange i eftermiddagsmyldretiden mod Dragør. Mellem Dragør og [[Englandsvej]]/[[Løjtegårdsvej]] standsedes ved de almindelige stoppesteder, mens der på resten af turen til Rådhuspladsen kun standsedes ved [[Vinkelhusene]] ved Sneserevej. I første omgang var de nye hurtigbusser ikke optaget i køreplanen, men det blev de fra sommerkøreplanen 1. maj 1966.<ref>''Amagerbanens Omnibusruter'' af Per Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 2001. ISBN 87-87589-74-5 S. 200, 204.</ref>
 
Linje 33 blev ligesom linje 30, 32, 34 og 35 drevet i samarbejde mellem Københavns Sporveje og [[Amagerbanen]], der stod for busdriften i [[Tårnby Kommune|Tårnby]], [[Store Magleby Kommune|Store Magleby]] og [[Dragør Kommune]]r. Det betød for linje 33's vedkommende, at der var en takstgrænse på Englandsvej ved Nordregård ved grænsen mellem Københavns og Tårnby Kommuner, og passagerer der krydsede denne måtte derfor have billet eller kort til begge selskaber.
 
Umiddelbart blev der ikke etableret andre hurtigbuslinjer, men i [[Langtidsplanen]] fra 1965 nævnes, at det er en "''presserende opgave at få etableret gennemgående, hurtige buslinjer mellem de nærmeste omegnskommuner og centrum. Dette gælder især sektorerne mellem S-banefingrene, altså de områder, der ikke er direkte betjent af S-tog.''" Planen skitserer efterfølgende forlængelser af flere eksisterende linjer, f.eks. af ovennævnte linje 38 til [[Bagsværd]], og nye linjer til bl.a. det kommende [[Hvidovre Hospital]], en "''eventuelt kommende bebyggelse syd for Brøndbyøster''" og det planlagte boligkvarter [[Urbanplanen]] på [[Vestamager (bydel)|Vestamager]]. Det fremgik ikke af planen hvilke linjer, der skulle have haft hurtigbusser, og i praksis blev de nye linjer da også på papiret, mens de forlængelser der senere skete blev som almindelige linjer.<ref>''Langtidsplan for Københavns Sporveje'', Københavns Sporveje, 1965.</ref>
 
== 1974 - 1989 ==
Line 135 ⟶ 140:
== Kilder ==
* ''Amagerbanen, Københavns Sporveje, NESA - Omnibusser, Trolleybusser'' af Kim Thinggaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1993.
* Køreplaner fra Københavns Sporveje og HovedstadsområdetHovedstadsområdets Trafikselskab.
* Løbende oversigter over linjeændringer i [[Busfronten|''Nyt fra Busfronten'']].
* ''Ændret busbetjening i København'', [[BYtrafik]] 3/1986, s. 96-109.