Hadsten: Forskelle mellem versioner

Den 3. september 1862 regnes som byens fødsel. Det var denne dag, hvor [[Grevinde Danner]] og [[Frederik 7.]] indviede Den Østjyske Længdebane. Som enhver anden stationsby i [[Danmark]], voksende der i skyggen af stationen et rigt kultur og erhvervsliv.

{{Citat|Som en vifteformet buket med kønne afstemte farver, omgivet af grønne bøge og med den klare å slynget som et sølvrent bånd, har vi om sommeren Hadsten liggende foran os, når vi fra bakkerne mod syd nærmer os byen...| A. Chr. Juncher, Over Hadsten i ''Jydske byer og deres mænd (1917)''}}

 

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "''Byen Hadsten (1432: Halstiern) — delt i Over- og Neder H. —, ved Landevejen, med Kirke og Skole samt, i Galten Sogn, Ungdomsskole (opr. 1876), Fattiggaard (opr. 1875, Pl. for 40 Lemmer), Apotek, Læge- og Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 1898; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 1085, Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 16), Dampmølle, Fællesmejeri, Købmandhdl., Kro, Markedsplads (Marked i Marts, Apr., Sept. og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0145.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 127]</ref>