Mary Westenholz: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q3432256 |
småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Mary Westenholz.png|thumb|<center>Mary Westenholz</center>]]
[[Fil:Mary Westenholz Folketinget 19august 1909.jpg|thumb|Mary Westenholz i Folketinget 19. august 1909]]
'''Mary Bess Westenholz''' (pseudonym '''Bertel Wrads''') ([[13. august]] [[1857]] på [[Mattrup Gods]], [[Tyrsting Sogn]] – [[8. maj]] [[1947]] på [[Folehavegaard]], [[Hørsholm Sogn]]) var datter af [[godsejer]] og [[politiker]] [[Regnar Westenholz]] ([[1815]]-[[1866]]) og [[Mary Lucinde Hansen]] ([[1832]]-[[1915]]), søster til [[Regnar Westenholz (1855-1925)|Regnar]], [[Ingeborg Dinesen|Ingeborg]] og [[Aage Westenholz]] - og moster til [[Karen Blixen]].
Mary Westenholz udgav
Fra sin tidligste ungdom var Mary Westenholz, under påvirkning af moderen, [[Unitarisme|unitar]]. Hun blev i [[1900]] medstifter af [[Det fri Kirkesamfund]] (DfK), og kastede sig straks med brændende iver ind i det kirkepolitiske arbejde, idet hun kæmpede for enhver kirkereform, der efter hendes opfattelse kunne fremme personlig sandhed i folks religiøse liv. ▼
▲Fra sin tidligste ungdom var Mary Westenholz
Ved en [[Højesteret]]sdom af [[25. juni]] [[1908]], der blev støttet af en erklæring fra landets [[biskop]]per, blev det slået fast, at unitarismen og folkekirken var i modstrid med hinanden, og hun blev derfor udelukket af [[folkekirken]]. Hun fortsatte i ledelsen af Det fri Kirkesamfund, hvor hun blev formand og sad indtil [[1925]], og var samtidig redaktør af kirkesamfundets blad ''[[Protestantisk Tidende]]'' fra [[1905]] til [[1918]].▼
▲Ved en [[Højesteret]]sdom af [[25. juni]] [[1908]], der blev støttet af en erklæring fra landets [[biskop]]per, blev det slået fast, at unitarismen og folkekirken var i modstrid med hinanden, og hun blev
Mary Westenholz var nationalsindet idealist og aktivist, hvilket hun viste da hun i harme over [[Peter Adler Alberti|Alberti-skandalen]] og en tyskvenlig sikkerhedspolitik under [[I. C. Christensen|J.C. Christensen]], [[19. august]] [[1909]] skaffede sig adgang til [[Folketinget]]s talerstol, hvor hun holdt en brandtale mod magtens mænd:▼
▲Mary Westenholz var nationalsindet idealist og aktivist, hvilket hun viste, da hun i harme over [[Peter Adler Alberti|Alberti-skandalen]] og en tyskvenlig sikkerhedspolitik under [[I. C. Christensen|J.C. Christensen]]
{{citat|Her sidder I danske mænd og sjakrer i jeres magtbrynde og egennytte om landets ve og vel, men det skal siges fra denne talerstol, at Danmarks kvinder foragter jer og brændemærker jer som en hob fædrelandsløse lejesvende der forråder Danmarks ære.| – Mary Westenholz, 19. august 1909<ref>''Dansk Politik A-Å leksikon'' af Kaare R. Skou 2005, Aschehougs forlag ISBN 87-11-11652-8</ref>}}▼
▲{{citat|Her sidder I danske mænd og sjakrer i jeres magtbrynde og egennytte om landets ve og vel, men det skal siges fra denne talerstol, at Danmarks kvinder foragter jer og brændemærker jer som en hob fædrelandsløse lejesvende, der forråder Danmarks ære.| – Mary Westenholz, 19. august 1909<ref>''Dansk Politik A-Å leksikon'' af Kaare R. Skou 2005, Aschehougs forlag ISBN 87-11-11652-8</ref>}}
Mary Westenholz blev ikke straffet for sin handling, men til gengæld blev der afholdt en kvindepolitisk demonstration foran hendes og moderens domicil i [[Hørsholm]], hvor man støttede kvinders deltagelse i politik. ▼
▲Mary Westenholz blev ikke straffet for sin handling, men
▲Mary Westenholz udgav allerede i [[1895]] under pseudonymet Bertel Wrads [[essay]]samlingen ''Fra mit Pulterkammer'', hvor hun bl.a. skrev om [[ægteskab]], [[kvindesag]] og andre nationale spørgsmål.
== Kuriosum ==
| |||