Johanne af Kastilien: Forskelle mellem versioner

oversat
Content deleted Content added
m →‎Barndom: Retter flertydige links (Fransk)
oversat
Linje 1:
[[Fil:Meister der Magdalenenlegende 002.jpg|thumb|Johanne af Kastilien.]]
'''Johanne af Kastilien''' ([[6. november]] [[1479]] - [[12. april]] [[1555]]) var dronning af [[Kongeriget Castilien|Kastilien]] og [[Kongeriget Aragonien|Aragonien]] i det senere [[Spanien]]. Hun var sindssyg det meste af livet{{kilde mangler|dato=juli 2016}}, og kaldes derfor også '''Johanna den Vanvittige''' ({{lang-es|Juana la Loca}}). Johanna var den sidste hersker af [[huset Trastámara]], og med hendes ægteskab med [[Filip den Smukke af Kastilien|Filip]] (den smukke) af [[Burgund]] begyndte [[Huset Habsburg|habsburgernes]] regeringstid i Spanien. Hun var moder til [[Elisabeth af Habsburg]].
 
== Barndom ==
[[Fil:Juan de Flandes 003.jpg|thumb|Johanne som ung.]]
Johanna blev født i [[Toledo (Spanien)]], hovedstaden i [[kongeriget Kastilien]]. Hun var datter af [[Isabella 1. af Kastilien]] og [[Ferdinand 2. af Aragonien]] (begge af huset Trastámara). Hun var et intelligent barn, og lærte sig alle de iberiske sprog såvel som [[Fransk (sprog)|fransk]] og [[latin]]. Samtidig var hun en fin og reserveret ung kvinde i en sådan grad, at det vakte opmærksomhed.
 
== Ægteskab ==
[[Fil:Huwelijkscontract.Filips de Schone en Johanna van Castilië.JPG|thumb|left|200px|Ægteskabskontrakten mellem Johanna og Filip (fra 1496).]]
Seksten år gammel blev hun forlovet med Filip af Burgund, og i 1496 giftede de sig. Med Filip fik hun seks børn;: to blev kejsere og fire blev dronninger. Johanna skal have elsket sin ægtemand meget, og hans sidespring og forsøg på at frarøve henne arveretten gik hende stærkt på.
 
Da hendes to ældre søskende, Johan (fyrste af [[Asturien]]) og Isabella (dronning af Portugal) døde, og derefter også Isabellas søn Miguel døde, blev Johanna arving til de spanske kongeriger. Hendes to yngre søskende var [[Maria af Aragón|Maria]] (dronning af [[Portugal]]) og [[Katarina af Aragón|Katarina]] (dronning af [[England]]). Den kastilianske [[Cortes]] anerkendte i 1502 Johanna som arving til Kastiliens trone, og hun fik titlen fyrstinde avaf Asturias. Samme år sværgede den aragonske Cortes troskab til henne.
 
== Dronning af Kastilien ==
[[Fil:PhillippeJeanne.jpg|right|200px|thumb|Portræt af Filip og Johanna, malet i Flandern omkring 1500]]
Da hendes mor, Isabella I, døde i november 1504, blev Johanna regerende dronning af Kastilien. Filip blev konge ''[[iure uxoris]]'' (det vil sige i kraft af sitsin ægteskabhustru). Johannas fader, Ferdinand II, ophørte samtidig med at være konge af Kastilien, men Isabellas testamente gav ham ret til at styre, når Johanna måtte værevar fraværende eller uden vilje til selv at herske, frem til Karl I, den fremtidige [[Karl V af det tysk-romerske rige]], blev 20 år. Ferdinand ignorerede dette og titulerede sig selv konge af Kastiliena, med sin datter Johanna som dronning. I 1505 fik han Cortes med til at gøre ham til formynder for den stadig mere sindssyge Johanna, men han mødte modstand fra Filip. De prægede begge mønter med sig selv som konge af Kastilien og Johanna som dronning.
 
=== Striden om kronen ===
Ferdinand forsøgte at vinde fransk støtte ved at gifte sig med [[Germaine de Foix]], [[Ludvig XII af Frankrig|Ludvig XIIs]] niece, men dettedet gjorde bare Filip mere populær. I januar 1506 forlod han [[Flandern]] sammen med sin kone, og drog mod Kastilien. De forliste ud for kysten af [[England]] og opholdt sig der som [[Henrik VIII af England|Henrik VIII]] og Katarina af Aragóns gæster. De rejste ikke videre før 21. april, og kom hjem til en gryende borgerkrig. Filip kan have planlagt at gå i land i [[Andalucía]] for at samle støtte mod Ferdinand blandt adelen der, men valgte i stedet [[La Coruña]] på nordvestkysten af [[den iberiske halvø]]. Her gik den kastilianske adel over på Filips side, og da denne endelig mødte sin svigerfader den 20. juni 1506, frasagde Ferdinand sig kravet på Kastilien. De blev enige om at udelukke Johanna fra statsstyret på grund af hendes svigtende mentale tilstand. Imidlertid gik Ferdinand straks fra aftalen, og selv om han trak sig ud af Kastilien, holdt han fast på retten til at gribe ind på sin datters vegne.
 
=== Filips død ===
Den 9. juli 1506 blev Filip og Johanna kronet til konge og dronning af Castilla og León. 25. september samme år døde Filip pludselig af [[tyfus]], mens han opholdt sig i [[Burgos]] (det gik rygter om, at han skulle være blevet forgiftet på Ferdinands ordre). Johanna var da svanger med deres sjette barn. Hun forsøgte at styre landet selv, men uroen voksede; et regentkoncil under [[Francisco Ximenes de Cisneros|Ximénes de Cisneros]], ærkebiskoppen af [[Toledo]], kunne ikke bringe landet under kontrol. [[Hungersnød]] og [[pest]] tog livet af store dele af befolkningen, måske så mange somendda halvdelen. Kong Ferdinand vendte tilbage til Kastilien i juli 1507; hans indtog sammenfaldt med, at pesten og hungersnøden aftog i styrke, hvorfor mange fik indtryk af, at hans genkomst havde bragt landet held.
 
=== Ferdinand IIs forstanderskab ===
Ferdinand mødte Johanna i [[Hornillos]] 30. juli 1507. Han pressede henne til at give magten over Kastilien fra sig, hvilket hun modstræbende gik med til, men hun nægtede at underskrive afståelsen. Her efterHerefter fungerede hun som dronning alene af navn, som blev rigsforstander af Kastilien i 1510. Johanna blev sendt til Santa Clara-klostret i [[Tordesillas]], hvor hun ifølge enkelte kilder medbragte sin afdøde husbonds legeme.
 
== Dronning af Castilien og Aragón ==
Linje 32:
 
== Comunerosoprøret ==
I 1520 brød [[Comunerosoprøret]] ud. Oprørerne modsatte sig det, de opfattede som en fremmed hersker. For at give oprøret legitimitet vendte de sig til Johanna, som formelt fremdeles var den egentlige herskerindehersker. Hun var ikke uden velvilje, men af frygt for, at en støtteerklæring til oprørerne ville skade både landet og hendes søn, afstod hun fra at give nogenen sådan støtte. Året efter sejrede Karl I i [[slaget ved Villalar]], og med det var oprøret ovre.
 
== Senere liv ==
[[Image:Atrio de las Claras.jpg|thumb|300px|Santa Clara-klostret i Tordesillas.]]
Karl lod sin moder være indespærret i Santa Clara-klostret resten af hendes liv. Opholdet tærede hårdt på hendes mentale og fysiske helbred. Hun frygtede, at nogen af nonnerne ville tage livet af henne (en beskyldning som hverken har ladet sig bevise eller modbevise),hende og havde blandt andet problemer med at spise, sove, bade og klæde sig på.
 
Mod slutningen af livet var hendes helbred meget dårligt, og hun havde svært ved at bevæge sig. Langfredag, 12. april, 1555 døde hun, 75 år gammel. Hun blev gravlagt i det kongelige kapel i [[Granada]] sammen med sine forældre, sin ægtemand og sin nevø Miguel de la Paz.
 
I Tordesillas kan man i dag besøge klostret, hvor hun blev holdt indespærret i 50 år af sit liv, og der findes også en statue af hennehende.
{{Autoritetsdata}}
 
Anonym bruger