|
== Anvendelse hos Georg W. F. Hegel ==
{{Infoboks filosof
<!-- Rul ned for at redigere denne side -->
<!-- Filosoffens kategori -->
|region = Vestlig filosofi
|æra = Det 18. og 19. århundrede
|color = #B0C4DE
<!-- Billede og billednote-->
|billede_navn = Hegel portrait by Schlesinger 1831.jpg
|billede_note = G. W. F. Hegel
<!-- Information -->
|navn = Georg Wilhelm Friedrich Hegel
|født = [[27. august]] [[1770]]
|død = [[14. november]] [[1831]]
|skole_tradition = [[Kontinental filosofi]], [[tysk idealisme (filosofi)|tysk idealisme]] og grundlægger af [[Hegelianisme]]
|fagområde = [[erkendelsesteori|Epistemologi]], [[historiefilosofi]], [[metafysik]]
|inspirationer = [[Friedrich von Schelling|Schelling]]
|påvirket = [[Feuerbach]], [[Marx]], [[Engels]]
|betydningsfulde idéer = [[dialektisk idealisme]]
}}
I 1821 udgiver [[Hegel]] ''Grundtræk af retsfilosofien'', hvor han præsenterer en retsfilosofi, der hænger sammen med hans metafysik i et stort system. [[Metafysik]]ken baserer sig på en særlig [[logik]], der adskiller sig fra den klassiske logik derved, at den har et indhold. Den udsiger noget om, hvordan verden faktisk er og må være. Den klassiske logik er en formallogik i den forstand, at den kun beskæftiger sig med formelle strukturer – ikke med, hvordan verden faktisk er indrettet.
== Anvendelse hos [[Karl Marx]] ==
{{Infoboks filosof
<!-- Rul ned for at redigere denne side -->
<!-- Filosoffens kategori -->
|region = Vestlig filosofi
|æra = 19. Århundrede
|color = #B0C4DE
<!-- Billede og billednote-->
|billede_navn = Karl Marx.jpg
|billede_note =
<!-- Information -->
|navn = [[Karl Marx]]
|født = [[5. maj]] [[1818]]
|død = [[14. marts]] [[1883]]
|skole_tradition = [[Venstrehegelianisme]], [[Marxisme]]
|fagområde = [[Filosofi]], [[sociologi]], [[økonomi]]
|inspirationer = [[Hegel]], [[Feuerbach]], [[Charles Fourier|Fourier]], [[Charles Darwin|Darwin]]
|påvirket = [[Lenin]], [[Rosa Luxemburg|Luxemburg]], [[Adorno]], [[Sartre]], [[Derrida]]
|betydningsfulde idéer = [[Merværdi]], Fremmedgørelse, [[Socialisme|historisk materialisme]]
}}
Marx kritiserer Hegels tro på staten som et universaliserende fænomen. For Marx er staten blot et historisk resultat af styrkeforholdet i [[klassekamp]]en, og således under kapitalismen i det væsentlige borgerskabets våben i interessekampen. I det hele taget kritiseres Hegel for at overse de uforenede interessemodsætninger i den materielle verden.
| 