Politik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m →Dansk politik: tilføjer intern reference |
Flertydige WL: akademi → Universitet, funktionalisme → Funktionalisme (sociologi) |
||
Linje 4:
Der skelnes således mellem de politiske handlinger (en:politics), de politiske institutioner (en:polity) og det politiske indhold (en:policy)<ref>Denne sondring findes ikke som sprogligt adskillelige termer på dansk</ref>
På trods af, at betegnelsen sædvanligvis anvendes inden for [[stat]]ens ramme, kan politik observeres i alle menneskelige gruppeinteraktioner, inklusive [[virksomhed]]er samt [[
Fagene ''[[Statskundskab]]'' og ''[[politologi]]'', (dvs. politiske studier) har studiet af politiske processer som fokusområde og undersøger anvendelsen af [[politisk magt]]. I bredeste forstand inddrager begrebet ''politik'' såvel landenes organisatoriske opbygning fra [[statsoverhoved]]et over [[parlament]]et ned til borgeren som politiske fænomener internationalt.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}
Linje 83:
=== System og aktørperspektivet ===
Det afgørende spørgsmål i en [[system]]analyse er at kortlægge, hvilke samfundsinteresser, der tilgodeses i systemets strukturelle forhold. Systemanalysen anvendes til at kortlægge formelle strukturer og udlede de krav, som opgaveløsningen stiller, hvis den skal foregå rationelt og ideelt. Forenklet udtrykt angiver systemanalysen, hvorledes det politiske indhold i de politiske institutioner ville forme sig, hvis de politiske handlinger alene afspejlede rationel sagsbehandling. Et system er derfor en [[idealtype]], hvis grundlæggende strukturer udgør et [[
Forskellen er således perspektivet, forskeren anlægger. Hvis denne sætter fokus på systemet, vil analysen omfatte dets opbygning, funktion og opgaveløsning. Aktøranalyser vil derimod koncentrere sig om interesse - varetagelse , magtforhold og aktørernes [[kompetence]]r. [[Stat]]en kan både opfattes som et system og som en aktør. I en systemanalyse af det danske politiske system vil man ofte inddrage overvejelser over, hvilket niveau, der er relevant som udgangspunkt for analysen.<ref>(Staten, regionerne eller kommunerne</ref>. Hvis analysen har staten som aktør som perspektiv vil den opfattes som repræsentant for den fælles interesse <ref>fx den danske nationale interesse i forhold til beslutningsprocesserne i [[EU]] eller [[FN]]</ref>.
| |||