Merkur (planet): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Klogt nok du Tags: Hoar Visuel redigering |
m Gendannelse til seneste version ved 2.109.109.52, fjerner ændringer fra 5.179.88.226 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 42:
}}
[[Fil:Mercury Earth Comparison.png|thumb|320px|Sammenligning af Merkurs og [[Jorden]]s størrelse.]]
'''Merkur''' er planeten tættest på Solen og den mindste [[planet]] i [[Solsystemet]],<ref>[[Pluto (dværgplanet)|Pluto]] blev før betragtet som den mindste, men blev i 2006 omklassificeret til en [[dværgplanet]].</ref> med en omløbstid om [[Solen
▲[[planet]] i [[Solsystemet]],<ref>[[Pluto (dværgplanet)|Pluto]] blev før betragtet som den mindste, men blev i 2006 omklassificeret til en [[dværgplanet]].</ref> med en omløbstid om [[Solen|Solen på flere]] dage du kan tælle til fordi din mor er jo så stor. Merkurs kredsløb har den største [[excentricitet (matematik)|excentricitet]] af alle Solsystemets planeter og den mindste [[aksehældning]]. Planeten roterer tre gange om sin akse, for hver gang den laver to omløb om Solen. Merkurbanens [[perihelium]] præcesserer omkring Solen med en størrelse, der er større end 100000 [[buesekund]]er per århundrede; et fænomen, der blev forklaret i det 20. århundrede af [[Albert Einstein]]s [[Generelle relativitetsteori]].<ref name="wudka">{{cite web
|date=1998-09-24
|title=Precession of the perihelion of Mercury
Line 52 ⟶ 50:
|accessdate=2009-03-04}}</ref> Merkur er klar set fra [[Jorden]], varierende i [[Størrelsesklasse#Tilsyneladende størrelsesklasser|tilsyneladende størrelsesklasse]] fra −2,0 til 5,5, men den er ikke let at se, da den største vinkelafvigelse fra Solen kun er 28,3°. Da Merkur overstråles af Solens lys, kan den normalt kun ses i morgen- og aftenskumringen, medmindre der er [[solformørkelse]].
Forholdsvist lidt er kendt omkring Merkur; jordbaserede teleskoper afslører kun en oplyst 'halvmåne' med begrænsede detaljer. Den første af to rumfartøjer, der har besøgt planeten var [[Mariner 10|Mariner 10]], der kun kortlagde omkring 45 % af planetens overflade fra 1974 til 1975. Den anden er
Merkur ligner [[Månen]]: der er kraterfyldte områder og plane sletter, den har ingen måner og ingen atmosfære af betydning.
I modsætning til Månen har den dog en stor jernkerne, der frembringer et [[magnetfelt]] med en styrke på ca. 1 % af Jordens magnetfelt.<ref>{{cite web |url=http://www-spc.igpp.ucla.edu/personnel/russell/papers/merc_mag/|title=Mercury magnetic field|publisher=C. T. Russell & J. G. Luhmann|accessdate=2007-03-16}}</ref> Det er en usædvanlig tæt planet, da dens kerne er stor i forhold til hele planetens størrelse. Overfladetemperaturerne varierer fra 90 til {{nowrap|700 [[Kelvin|K]]}} (−173 °C til 427 °C),<ref name="ESAs&t">{{cite web|url=http://sci.esa.int/science-e/www/category/index.cfm?fcategoryid=4586|title=Background Science|publisher=European Space Agency|accessdate=2008-05-23}}</ref> idet punkterne nærmest ækvator er de varmeste og bunden af kraterne nær polerne er de
De ældste optegnede observationer af Merkur dateres tilbage til det første årtusinde f.Kr.
Før det 4. århundrede f.Kr. troede de græske astronomer at planeten var to adskilte objekter: ét der kun var synligt ved
Det danske navn for planeten kommer fra det gamle Rom, som opkaldte den efter den romerske gud [[Merkur (gud)|Merkur]], som de ligestillede med den græske [[Hermes]]. Det astrologiske symbol for Merkur er en stiliseret version af Hermes' stav.<ref>{{cite book|title=Astronomy: A Textbook|first=John Charles|last=Duncan|year=1946|publisher=Harper & Brothers|pages=125|quote=The symbol for Mercury represents the Caduceus, a wand with two serpents twined
around it, which was carried by the messenger of the gods.}}</ref>
| |||