Bosnien-Hercegovina: Forskelle mellem versioner

'''Bosnien-Hercegovina''' ([[bosnisk (sprog)|bosnisk]], [[kroatisk (sprog)|kroatisk]] og [[serbisk (sprog)|serbisk]] ([[Latinske alfabet|latinsk alfabet]]): ''{{lang|bs|Bosna i Hercegovina}}'', [[bosnisk (sprog)|bosnisk]] og [[serbisk (sprog)|serbisk]] ([[Kyrilliske alfabet|kyrillisk alfabet]]): {{lang|bs|Боснa и Херцеговина}}) er et land på [[Balkanhalvøen]] omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til [[Adriaterhavet]]. Grænselandene er [[Kroatien]] i vest, [[Montenegro]] og [[Serbien]] i øst. Landet var tidligere en republik i [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]].

I oldtiden var området en del af [[Illyrien]], siden tilhørte Bosnien skiftevis de slaviske middelalderriger og [[Østrig-Ungarn]]. Fra år 9 e.Kr. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne [[Dalmatia]] og [[Pannonien]]. I 300- og 400-t.tallet blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere, som gjorde hele området homogent slavisktalende. I 600–1100-t.tallet forsøgte [[Ungarn]], [[Serbien]], [[Kroatien]] og [[Det Byzantinske Rige]] at opnå herredømmet over området. [[Ban Kulin]] (1163-12041163–1204), der regerede fra 1180 til 1204, grundlagde en selvstændig, bosnisk stat, og en unik [[bosnisk kirke]] af [[bogomiler|bogomilsk]] tilsnit. Hans styre huskes som Bosniens guldalder, og han er en fælles helt i bosniske nationale folkeeventyr. [[Tvrtko Kotromanić|Tvrtko 1. Kotromanić]] (1338–1391) var en vigtig, indfødt regent af middelalderens Bosnien, der omdannede landet fra et selvstændigt fyrstendømme (banat) til et uafhængigt [[kongerige]]. Tvrtko 1. var en stor erobrer, og hans rige udviklede sig til et Storbosnien, som ved hans død i 1391 ud over det nuværende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien samt dele af Montenegro og Serbien.

FraI [[1415]]-[[1878]] under det [[Osmanniske Rige]], der gradvist havde erobret det, blev Bosnien en vigtig del af det osmanniske rige, især pga.på grund af dets geografiske placering. Den høje Port{{Forklar}} tilførte Bosnien en del indvandrere fra andre egne af det Osmanniske rige. I tiden efter den tyrkiske erobring konverterede en stor del af den bosniske befolkning til islam; de fleste af konvertitterne havde tilhørt den bogomilske bosniske kirke. I Bosnien omfattede omvendelsen til islam større procentdele af befolkningen end tilfældet var i andre lande, som osmannerne havde erobret på Balkanhalvøen.

Bosniske muslimer klarede sig godt i det Osmanniske Rige og leverede militære ledere, storvesirer og diplomater til dette. I 1800-tallet var der en del revolter mod det Osmanniske Rige som kulminerede med kort selvstændighed under [[Husein-kapetan Gradaščević]] (Dragon of Bosnia).

I [[1878]] blev [[Bosnien (region)|Bosnien]] og [[Hercegovina]] i kølvandet på den[[Den Russiskrussisk-tyrkiske krig (1877-1878)]] underlagt [[Østrig-Ungarn]], selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige, men aftalen gav Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området som et protektorat. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien og besejrede Bosniakkerbosniakkerne (muslimer) efter en kortvarig krig. Den tredjedel af befolkningen, som var serbere, modsatte sig senere den østrig-ungarske magt senere på grund af forbitrelse i Serbien, hvor man havde forestillet sig, at området skulle være serbisk, når tyrkernes herredømme på Balkan endelig brød sammen.

Bosnien-Hercegovina blev den mest mishandlede del af Jugoslavien under [[2. verdenskrig]]. Det var her, de kommunistisk ledede partisaner under [[Tito]] fik opbygget deres magtbasis. I [[Jajce]] i Bosnien dannedes den 29.11. november 1943 grundlaget for en jugoslavisk forbundsrepublik baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne. Under krigen erobrede den fascistiske kroatiske stat under [[Ante Pavelić]] næsten hele Bosnien-Hercegovina og indledte en udryddelseskrig mod den store serbiske befolkningsgruppe i området. Derfor udviklede 2. verdenskrig sig i Bosnien Hercegovina sig til en todelt krig, hvor der både udkæmpedes en befrielseskrig imod den udefrakommende besættelsesmagt og en borgerkrig imellem Jugoslaviens etniske og politiske grupper. DenGrupperne var den kroatiske ustasjabevægelse, den serbiske tjetnikbevægelse, tysk-bosniakkiske SS-divisioner Divisioner([[SS Handschar]]), og de kommunistiske partisaner ledet af Tito, som vandt til sidst støttet af alle etniske grupper i Bosnien -Hercegovina. Bosnien-Hercegovina blev i 1945 en af seks nye, jugoslaviske republikker inden for grænserne fra før 1918 med enkelte justeringer. Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhørsforhold.

Først i 1971 blev betegnelsen <dfn>muslimani</dfn> (muslimer) brugt som officiel statistisk kategori. Indtil da måtte bosnierne selv finde ud af, om de ville betragte sig kun som serbere eller kroater. <q>Muslimerne</q> blev nu Bosnien-Hercegovinas største befolkningsgruppe, mens serberne indtogvar andenpladsenden næststørste. Den nye etniske kategori spillede dog ingen rolle, så længe det kommunistiske parti styrede Bosnien.

Bosnien var ikke i forgrunden under de politiske og senere militære kampe, som førte til Jugoslaviens reelle opløsning i 1991. Krigen brød ud i forbindelse med EU-landenes anerkendelse af Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat 6.4. april 1992. Der fandt omfattende etniske udrensninger sted, og hvad, der reelt var en krig mod civilbefolkningen, gav sig også udslag i de værste massakrer i Europa siden 2. verdenskrig, bl.a.blandt andet i [[Srebrenica]], belejringog belejringen af Sarajevo. Ved den amerikansk-mæglede [[Daytonaftale]] i november 1995 enedes den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident om et udadtil forenet Bosnien-Hercegovina, indadtil opdelt i to politisk-administrative enheder.

* '''[[Bosnien (region)|Bosnien]]''' – området er på 42.115 km² (en anelse mindre end [[Danmark]]).

* '''[[Hercegovina]]''' – området er på 9.449 km² og omfatter området syd for [[Byer i Bosnien-Hercegovina|landets største by]], [[Sarajevo]], og nedud til [[Adriaterhavet]].