|
Akt 1
Scene 1: Et grovt,forrevet klippefyldt landskab
Tamino,Den en smuksmukke prins, derTamino er faret vild i et fjernt land,. Han forfølges af en slange og beder guderne om hjælp (kvartet: "Zu Hilfe Zu Hilfe!"). Han besvimer, og tre damer, ledsaget af Nattens Dronning, viser sig med tre damer og dræber slangen. De finder den besvimede prins yderst attraktiv, og hver af demde forsøger at overbevisefå de to andre to omtil at gå. EfterDe diskussionenender beslutter de sigmed modstræbende for at forlade prinsen sammen.
Tamino vågner. Papageno kommer ind klædt som en fugl. Han beskriver sit liv som fuglefænger og klager over, at han ingen kone eller kæreste har (arie: "Der Vogelfänger bin ich ja"). Tamino præsenterer sig for Papageno, som han tror havdehar dræbte slangen. Papageno tager glad æren -: han hævder stolt, at han kvalte den med de bare næver. De tre damer dukker pludseligt op igen og sætter en hængelås for hans mund som en advarsel ommod ikke at lyveløgne. De giver Tamino et portræt af Nattens Dronnings datter Pamina, hvemsom Tamino øjeblikkeligt forelsker sig i.
Nattens Dronning ankommer.
Damerne vendevender tilbage og fortæller Tamino, at Pamina er blevet taget til fange af Sarastro, en angiveligt ond troldmand. Tamino sværger, at han vil redde Pamina. Nattens Dronningen viser sig og lover Tamino, at Pamina vil blive hans kone, hvis han vil redde hende fra Sarastro (Recitativ og arie: "O zittre nicht, mein lieber Sohn" / Åh, bæv ikke, min kære søn!). Dronningen beder damerne fjerne hængelåsen fra Papagenos mund med en advarsel om ikke at lyve mere. De giver Tamino en tryllefløjte. De beder Papageno om at følge med Tamino og giver Papageno et klokkespil til beskyttelse. Damerne indfører tre barneånder, som skal føre Tamino og Papageno til Sarastros tempel.
Scene 2: Et værelse i Sarastros palads
Pamina trækkes ind af Sarastros slaver -, efter at hun tilsyneladende har forsøgt at flygte. Monostatos, morian og overslave, beordrer slaverne til at forsvinde og lade dem være alene. Papageno, der er sendt videre af Tamino for finde Pamina, træder ind (Trio: "Du feines Täubchen, Nur heri!"). Monostatos og Papageno er rædselsslagne over hinandens mærkelige udseende og flygter. Papageno vender tilbage og meddelersiger Pamina, at hendes mor har sendt Tamino for at redde hende. Pamina fryder sig ved at høre, at Tamino er forelsket i hende. Hun giver håb til Papageno, der længes efter en kone. De synger over glæder og hellige pligter i en ægteskabelig kærligheds duet. (duet: "Bei Männern Welche Liebe fühlen").
Finale. Scene 3: En lund foran et tempel
De tre damer fører Tamino til Sarastros tempel og lover, at hvis han er tålmodig, klog og standhaftig, vil det lykkes ham at redde Pamina. Tamino nærmer sig venstre indgang og nægtes adgang af stemmer indefra. Det samme sker, da han går til indgangen til højre. Men i indgangen i midten viser en gammel præst sig og lader Tamino gå ind. (Den gamle præst er en sangrolle.) Han fortæller Tamino, at Sarastro er velvillig, og slet ikke ond, og at han ikke skulle have vist tillid til Nattens Dronning tillid. Tamino spiller på sin magiske fløjtetryllefløjte i et forsøg på at finde Pamina. Dyr flokkes om ham og er begejstrede for hans musik. Tamino hører Papagenos bjælder klinge og skynder sig ud af scenen for at finde ham.
Papageno og Pamina leder efter Tamino. De fanges igen af Monostatos og hans slaver. Papageno spiller på sit magiske klokkespil, og Monostatos og hans slaver begynder at danse og afslutter scenen med at danse, hypnotiseret af skønheden i musikken ("Das klinget so herrlich"). Papageno og Pamina hører Sarastros følge nærme sig. Papageno er bange og spørger Pamina, hvad de skal gøre. Hun svarer, at de skal sige sandheden. Sarastro kommer ind med en flok tilhængere.
Pamina knæler for Sarastro og indrømmer, at hun forsøgte at flygte, fordi Monostatos havde påtvunget hende sin opmærksomhed. Sarastro modtager hende venligt og forsikrer hende om, at han kun ønsker hendes lykke. Men han nægter at sende hende tilbage til hendes mor, som han beskriver som en stolt, stædig kvinde, med en dårlig indflydelse på hende. Pamina, siger han, skal styres af en mand.
Monostatos bringer Tamino ind. De to elskende ser hinanden for første gang og omfavner hinanden, og det vækker harme blandt Sarastros tilhængere. Monostatos fortæller Sarastro, at han fangede Papageno og Pamina under flugtforsøg og kræver en belønning. Men Sarastro straffer Monostatos for hans lystne adfærd overmod Pamina og sender ham væk. Han siger, at Tamino skal gennemgå forsøg medlære visdom for at blive værdig som Paminas mand. Præsterne erklærer, at dyd og retskaffenhed vil helliggøre liv og gøre dødelige til guder ("Wenn Tugend und Gerechtigkeit").
== Akt 2 ==
|
