Komma: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Kommaets historie.
→‎Se også: Komma i en retssag
Linje 97:
 
Kommaet i sin moderne skikkelse udviklede sig fra en skråstreg (/) benyttet fra 1200- til 1600-tallet for at beskrive en pause. Skråstregen (/) sank med tiden længere ned (<sub>/</sub>), og endte med at stå lidt under midterniveauet, som vi stadig ser det i dag på et komma (,). Det moderne komma blev først benyttet af [[typograf]]en '''Aldus Manutius''' (født i [[1450]] i Sermoneta ved [[Rom]], død i februar [[1515]] i [[Venedig]]), og kaldes iblandt "halvcirkulært komma". <ref>"The full stop had already arrived as the mark to end a sentence so a comma could not simply be a dot on the line, but, by the addition of a tail, Aldus gave the world a punctuation mark that the world has seen fit to keep. Aldus’s comma, sometimes called the ‘semicircular comma’, was a flexible and useful shape," citeret fra: http://www.englishproject.org/april-and-comma</ref>
 
== Komma i en retssag ==
I [[1916]] blev den irske [[separatist]] [[Roger Casement]] dømt til døden for [[landsforræderi]] og [[Henrettelse|henrettet]] ved [[hængning]]. Han stod tiltalt for at have brudt ''Treason Act'' fra [[1351]]. Gennem årene var det ældgamle [[pergament]] åbnet og foldet så mange gange, at [[dommer]]ne ikke helt kunne skelne, hvad der var pennestrøg, og hvad der var brudlinjer. Casements [[sagfører]]e hævdede, at loven ikke kunne anvendes mod ham, men kun omhandlede [[kup]]forsøg planlagt på [[De britiske øer]]. (Casement havde opholdt sig i [[Tyskland]], da planerne for oprøret i [[Dublin]] blev lagt, og var dermed ingen landsforræder ud fra lovens ordlyd.) Denne argumentation var baseret på, at et mærke i lovteksten var et komma, der formede sætningen, så denne tolkning fremkom. Mod retssagens slutning sad to dommere i flere timer og studerede med [[lup]] to udgaver af den originale lovtekst, men konkluderede med, at forsvarerne måtte have taget fejl: "''Vi tror, der var et afbrud, ikke markeret med en pen, men som et resultat af sammenfoldning gennem seks århundreder.''" <ref>Bjørn Godøy: ''Dobbeltspil'' (s. 213), forlaget Spartacus, Oslo 2016, ISBN 978-82-430-1040-6</ref>
 
== Se også ==