Mogens Friis: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Scm (diskussion | bidrag) m ændret henvisning til Greve |
Amjaabc (diskussion | bidrag) m En række mindre sproglige tilretninger samt lidt link-tilpasning |
||
Linje 1:
'''Mogens Friis''' ([[7. september]] [[1623]] på Skumstrup - [[9. juli]] [[1675]] i [[København]]), [[Gehejmeråd]] og [[Greve (rang)|Greve]].
Han var var søn af [[Niels Friis]] til [[Favrskov]] og ''Skumstrup'' ([[Vilhelmsborg]]) (af den gamle [[adelsslægt]] med et rødt egern i [[adelsvåben|våbenet]]) og dennes første hustru, Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne til [[Restrup]].
== Ungdom og uddannelse ==
Han fik en omhyggelig opdragelse, først i hjemmet, senere hos [[Holger Rosenkrantz til Frøllinge]] og [[Laxmand Gyldenstjerne]] til [[Bjersgård]], og kom [[1634]] til [[Herlufsholm]], hvor han tilbragte hele 7 år, indtil han gik til [[Sorø akademi|akademiet]] i [[Sorø]]; efter 1 1/2 års forløb, i [[1643]], tog han afsked med dette i en latinsk tale ▼
''«Encomion Soræ»'' og begav sig nu efter sin fars ønske udenlands for at afslutte sin uddannelse. I [[Nederland]]ene slog han sig til ro i [[Leiden]]; men allerede [[1644]] bevægede krigsurolighederne hjemme ham til at opgive videre rejseplaner. Ved sin hjemkomst fik han en sekretærpost i [[Danske Kancelli]], men meldte sig for øvrigt straks ved fanerne for at kæmpe for sit fædreland. I [[1645]] var han i de danske [[gesandt]]ers følge ved [[fredsforhandling]]erne i [[Freden ved Brömsebro|Brømsebro]]. [[1646]] forlod han [[Kancelli]]et for at fuldende sin afbrudte rejse og gjorde nu et 14 måneders ophold i [[Paris]], hvorefter han gennemrejste det meste af [[Frankrig]], da et brev fra hans far fik ham til at vende tilbage til [[Danmark]], som han nåede tids nok til at deltage i kong [[Christian 4.]]s begravelse.
▲i hjemmet, senere hos [[Holger Rosenkrantz til Frøllinge]] og [[Laxmand Gyldenstjerne]] til [[Bjersgård]], og kom [[1634]] til [[Herlufsholm]],
==Embedsmand og ægteskab==
De følgende år tilbragte Friis hjemme, stadig beskæftiget i kancelliet og dertil formodentlig optaget af at styre de landejendomme, der vare tilfaldet ham efter hans mor, deriblandt,
som det synes, Skumstrup, indtil han [[1650]] blev udset til at ledsage Grev [[Christian Rantzau]] på dennes diplomatiske rejse til [[kejserhof]]fet i [[Wien]] og forskellige tyske [[fyrste]]r. Da han kom tilbage, holdt han [[5. september]] [[1652]] bryllup med [[kansler]] [[Christian Thomesen Sehested]]s datter Anne (f. [[29. april]] [[1631]]). Kort før sit bryllup var Friis blevet [[Len|forlenet]] med [[Helgeland]] i [[Norge]], hvortil [[1656]] endnu føjedes det såkaldte [[Tønsberg]] [[Provsti]]. Samme år blev han sendt til [[Jylland]] som [[landkommissarius]], for hvilken tjeneste han belønnedes med et [[prælatur]] i [[Viborg]]. Snart skulle imidlertid et større felt for hans virksomhed åbnes: [[1657]] blev han kongelig [[rentemester]], og de påfølgende vanskelige år havde han nok at se til, især da han fungerede som [[generalkommissarius]] ved de allieredes hære, et arbejde han udførte med stor dygtighed. Han var i disse år næsten aldrig hjemme, og mens han var i [[Malmø]], hvortil han var blevet sendt som medlem af den [[kommission]], der forhandlede med [[svensker]]ne om ordningen af
[[Bornholm]]s forhold, døde hans hustru i København [[30. august]] [[1661]].
Året efter, [[12. november]] indgik Friis nyt ægteskab, med [[Anna Maria v. Offenberg]], datter af [[Christoffer v. Offenberg]] til [[Lykkesholm]] og [[Marie Lützow]]. Som rentemester blev han [[kammerråd]] og medlem af [[Skatkammerkollegiet]], i hvilket han havde sæde til [[1672]]. [[1664]] fik han [[Lister Amt|Lister]] og [[Mandals Amt]]er i stedet for Helgeland; [[1668]] var
han sendt til [[Tønder]] som medlem af den kommission, der havde til opgave at bilægge grænsestridighederne mellem Kongen og [[Gottorp]]erne.▼
▲til opgave at bilægge grænsestridighederne mellem Kongen og [[Gottorp]]erne.
==Godsejer og greve==
I den årrække, der var forløbet, siden Friis vendte hjem fra sin store rejse, havde han været meget virksom i offentlige anliggender, men ikke mindre i sine private. Til de ejendomme,
han arvede efter sine forældre, Skumstrup og Favrskov, føjede han i årenes Løb ved en række køb og [[mageskifte]]r et betydeligt antal [[herregård]]e og meget gods, til hvis erhvervelse hans
første hustrus vistnok betydelige [[arv]] hjalp godt. Da Bornholm efter freden [[1660]] skulle løskøbes fra [[Sverige]] med 8000 tønder [[Hartkorn]] i [[Skåne]], var Friis blandt dem, der afstod deres derværende ejendomme mod vederlag i Danmark. Herved fik han udlagt en mængde gods i [[Jylland]] med ret til af de gamle nedlagte [[hovedgård]]e [[Torup]] og [[Ormstrup (Sahl Sogn)|Ormstrup]] (Friisholt) at indrette frie [[sædegård]]e. [[1662]] erhvervede han [[Hagsholm]], [[1664]] [[Boller]], [[1665]] [[Jernit]], [[Lyngballegård]] og [[Tulstrup (Sall Sogn)|Tulstrup]] mm., [[1673]] [[Møgelkjær]]; i en periode ejede han desuden [[Mosgård]], [[Østergård]], [[Palstrup]] og [[Løjstrup]].
Som ejer af dette uhyre godskompleks var han selvskreven til at være blandt de første, [[Christian 5.]] ophøjede i [[Greve (rang)|grevestanden]] [[1671]]. I stedet for Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergård godser oprettede han det følgende år [[Grevskabet Frijsenborg]] og af Torup [[baroni]]et [[Frijsenvold]], hvorimod de andre godser forblev uden for [[len]]ene. Med berettiget stolthed kunde Friis i et brev, hvori han beder [[Griffenfeld]] negotiere sine affærer hos Kongen og sender [[jordebog|jordebøgerne]] over begge lenene (3001 og 1012 tønder hartkorn), kalde det ''«et anselig Stykke Gods og saa vel samlet, at ingen af alle Greverne her i Riget mig det enten før heller efter haver gjort, heller muligt skal gjøre»''. Som Griffenfeld her stod ham bi, således også ved andre lejligheder; i sit testamente ([[1675]]) takker Friis ham for beviste tjenester.
Samme år, Friis var blevet greve af [[Frijsenborg]], var han mellem de første, Kongen hædrede med [[Dannebrogordenen]] ved dennes oprettelse; [[1673]]-[[1674]] fungerede han i [[statskollegiet]], blev gehejmeråd og [[assessor]] i [[højesteret]]; 1674 udnævntes han til
[[stiftsbefalingsmand]] over [[Århus Stift]] samt [[amtmand]] over [[Havreballegård Amt|Havreballegård]], [[Kalø Amt|Kalø]] og [[Stjernholm Amt]]er, men anvendtes dog 1675 til sammen med tre andre Gehejmeråder at forhandle med en ekstraordinær svensk ambassadør. Han var da svagelig, havde tidligere søgt helbredelse ved [[kurbad|badet]] i [[Pyrmont]], og [[9. juli]] samme år døde han i sin gård i København. Han begravedes med usædvanlig pomp i [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]], hvor hans enke, der døde [[1690]], rejste ham et pragtfuldt gravmæle.
Man får det indtryk, at Friis har været en arbejdsom og dygtig mand, der ikke skånede sig, når det gjaldt fædrelandets eller Kongens bedste; han havde dertil megen litterær sans og interesse for [[videnskab]]erne, hvorom hans smukke bibliotek, der siden er havnet i det kongelige, bærer vidne.
{{DBL|http://runeberg.org/dbl/5/0443.html}}
| |||