Frådsten: Forskelle mellem versioner

'''Frådsten''', '''kildekalk''' eller '''travertin''' <ref>http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=travertin</ref> er et [[mineral]], der opstår ved [[aflejring]] af kalkholdigt vand i [[Kilde (vand)|kilder]] og vandløb, når vandet breder sig over [[vegetation]]en. Den er en [[porøs]] [[kalksten]], dannet ved [[Kilde (vand)|kilder]] med et højt indhold af [[bikarbonat]] eller Ca(HCO₃)₂. Når vandet kommer op i fri luft, damper CO₂ væk, og tilbage bliver vand og kalk. (Når det samme sker ved kogning af [[postevand]], kaldes kalkaflejringen for [[kedelsten]].) Det er uopløseligt og aflejres som frådsten. Den er blød indtil den hærdes af luften, porøs med hulrum efter blade og plantedele, og gråhvid eller gullighvid af [[farve]]. Firkantede blokke kan skæres ud, og er ikke tunge at transportere. I frisk og våd tilstand er stenen let at forarbejde, men når den bliver tør, er den hård og vejrbestandig.

Frådsten findes især ved skrænterne i de store dale på egnen omkring [[Roskilde]] -og [[Holbæk]], ved [[Broby]] på [[Fyn]] og i de østjyske [[tunneldal]]e mellem [[Haderslev]] og [[Århus]]. I disse egne findes flertallet af de ca. 100 danske middelalderkirker, som helt eller delvist er bygget af frådsten. I den findes bladaftryk fra [[dværgbirk]] og netpil, som vidner om, at udfældningen af kildekalk begyndte lige efter [[istiden]], inden [[skov]]en indvandrede til Danmark. Omkring [[1840]] begyndte landmænd ved [[Jelling]] at grave frådsten nede ved [[Grejs Å|Grejsåen]], og fra kunne [[1920]] kunne bønderne på andre gårde i Jelling og nabosognene købe kildekalk fra grave i Grejs Ådal til [[gødskning]]. Kalkindholdet i kildekalken var meget højere (75-93 pct) end i [[mergel]] (15-20 pct). Der blev gravet kalk syd for Jelling Skov indtil begyndelsen af 1970'erne. I dag er kildekalksgravene i Grejs Ådal groet til med pilekrat. <ref>http://vejle.lokalavisen.dk/istiden-efterlod-kalk-i-grejs-/20140323/artikler/703229889/2086</ref>

Frådsten var sandsynligvis et ret almindeligt og let tilgængeligt byggemateriale i tidlig [[middelalder]], nok især i [[Østjylland]], hvor isen for 10.000 år siden efterlod et stærkt kuperet landskab med en stærkt kalkholdig [[jordbund]]. Her har frådsten været udbredt, mens det i dag er sjældent at se i landskabet. Sandsynligvis er det opbrugt til byggeri. Det kan være sket meget tidligt i middelalderen, og måske en årsag til, at man i stedet begyndte at opføre kirker[[kirke]]r i [[kvadersten]]. <ref>http://www.geolex.dk/news.php?readmore=87</ref> I dag kan frådsten dog stadig ses i [[natur]]en, hvis man tager til [[Grejsdalen]] nord for [[Vejle]], hvor frådstensklipperne er omkring tre meter høje og dannet ved, at kalkholdigt kildevand har [[cement]]eret en [[grus]]et [[smeltevand]]saflejring. Dette har efterladt en hård bjergart, som har været anvendt som byggemateriale til flere af egnens kirker. <ref>http://www.geolex.dk/articles.php?article_id=332</ref> Der er også bevaret et frådstens-profil nedenfor Jelling Skov.

Frådsten er anvendt til byggemateriale i nogle af Danmarks ældste [[kirke (bygning)|kirker]]; især i Østjylland (se [[Vor Frue Kirke (Århus)]]) og omkring [[Roskilde Fjord]], hvor der fandtes et frådstensleje ved [[Vintre Møller]] inderst i [[Holbæk Fjord]]. En af de ældste og mest interessante er [[Veng Kirke]] 7 km nord for [[Skanderborg]]. <ref>http://www.geolex.dk/news.php?readmore=87</ref> [[Tveje Merløse Kirke]] er ligeledes rejst af frådsten.