Evangelieharmoni: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Opretter fra http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0621.html -- sammenstilling af de evangeliske beretninger som en fortløbende skildring af Jesu liv -- En anden opstilling er synoptisk
 
ordret
Linje 1:
En '''evangelieharmoni''' er en sammenstilling af de [[Evangelium|evangeliske]] beretninger som en fortløbende skildring af [[Jesus|Jesu liv]], udarbejdet, sådan at de parallelle afsnit kun gengives én gang, og fortællinger og episoder fra de forskellige evangelier flettes ind i hinanden.
På den måde adskiller en evangelieharmoni sig fra en synopse [[Synoptiske evangelier|(de synoptiske evangelier)]], hvor de beslægtede beretninger i de tre første evangelier af: [[Matthæusevangeliet|Matthæus]], [[Markusevangeliet|Markus]] og [[Lukasevangeliet|Lukas]] − og lejlighedsvis også beretninger fra det fjerde evangelium af [[Johannesevangeliet|Johannes]] − aftrykkes i parallelle kolonner.
 
Den ældste evangelieharmoni vi kender er udarbejdet ca. 160 e.Kr. af syreren [[Tatian]] (Tatianus). Den kaldes ''Diatessaron'' (διά τεσσάρων "ved fire") der enten sigter til de fire benyttede evangelier eller er et musikalsk kunstudtryk: "akkord", "harmoni" eller lignende. Det er omstridt om den oprindelig var på [[Græsk (sprog)|græsk]] eller [[Syrisk (sprog)|syrisk]]. Indtil ca. 400 var det den gængse form for overleveringen om Jesus i [[Den syrisk-ortodokse kirke|den syriske kirke]].
Den ældste evangelieharmoni vi kender til er udarbejdet ca. 160 e.Kr. af syreren
[[Tatian]] (Tatianus). Den kaldes ''Diatessaron'' (διά τεσσάρων "ved fire") der enten sigter til de fire
benyttede evangelier eller er et musikalsk kunstudtryk: "akkord", "harmoni" eller lignende. Det er omstridt om den oprindelig var på [[Græsk (sprog)|græsk]] eller [[Syrisk (sprog)|syrisk]]. Indtil ca. 400 var det den gængse form for overleveringen om Jesus i [[Den syrisk-ortodokse kirke|den syriske kirke]].
 
Tatians værk er gået tabt og kan kun tilnærmelsesvis rekonstrueres.
På grundlag deraf fremkom imidlertid både en arabisk og en latinsk evangelieharmoni.
Den sidste lod biskop Victor af Capua (Victor Capuanus) indføre i det nytestamentlige håndskrift ''[[Codex Fuldensis]]'' fra 546, og den vandt stor udbredelse i [[Middelalderen]]. På [[Reformationen|reformationstiden]] udarbejdede [[Andreas Osiander]] i Nürnberg sin ''Harmoniæ evangelicæ libri IV Græce et Latine'' (Basel 1537), hvorhvori navnet evangelieharmoni forekommer for første gang.
 
En art evangelieharmoni er også den fremstilling af Kristus'Kristi lidelseshistorie, som kan findes i nogle salmebøger.
[[Peder Palladius]] oversatte [[Johannes Bugenhagen]]s harmoni af [[Lidelseshistorien|lidelses- og opstandelseshistorien]], som kom 1523 på latin og 1525 på tysk.