Versionen fra 24. aug. 2016, 17:51 redigér PHansen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 15.943 edits Opretter fra http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0621.html -- sammenstilling af de evangeliske beretninger som en fortløbende skildring af Jesu liv -- En anden opstilling er synoptisk		Versionen fra 25. dec. 2016, 05:02 redigér fjern redigering 188.179.123.130 (diskussion) ordret Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''evangelieharmoni''' er en sammenstilling af de [[Evangelium\|evangeliske]] beretninger som en fortløbende skildring af [[Jesus\|Jesu liv]], udarbejdet, ~~sådan at~~så de parallelle afsnit kun gengives én gang, og fortællinger og episoder fra de forskellige evangelier flettes ind i hinanden. På den måde adskiller en evangelieharmoni sig fra en synopse [[Synoptiske evangelier\|(de synoptiske evangelier)]], hvor de beslægtede beretninger i de tre første evangelier af: [[Matthæusevangeliet\|Matthæus]], [[Markusevangeliet\|Markus]] og [[Lukasevangeliet\|Lukas]] − og lejlighedsvis også beretninger fra ~~det fjerde evangelium af~~ [[Johannesevangeliet\|Johannes]] − aftrykkes i parallelle kolonner. Den ældste evangelieharmoni vi kender er udarbejdet ca. 160 e.Kr. af syreren [[Tatian]] (Tatianus). Den kaldes ''Diatessaron'' (διά τεσσάρων "ved fire") der enten sigter til de fire benyttede evangelier eller er et musikalsk kunstudtryk: "akkord", "harmoni" eller lignende. Det er omstridt om den oprindelig var på [[Græsk (sprog)\|græsk]] eller [[Syrisk (sprog)\|syrisk]]. Indtil ca. 400 var det den gængse form for overleveringen om Jesus i [[Den syrisk-ortodokse kirke\|den syriske kirke]].▼ ~~Den ældste evangelieharmoni vi kender til er udarbejdet ca. 160 e.Kr. af syreren~~ ~~[[Tatian]] (Tatianus). Den kaldes ''Diatessaron'' (διά τεσσάρων "ved fire") der enten sigter til de fire~~ ▲benyttede evangelier eller er et musikalsk kunstudtryk: "akkord", "harmoni" eller lignende. Det er omstridt om den oprindelig var på [[Græsk (sprog)\|græsk]] eller [[Syrisk (sprog)\|syrisk]]. Indtil ca. 400 var det den gængse form for overleveringen om Jesus i [[Den syrisk-ortodokse kirke\|den syriske kirke]]. Tatians værk er gået tabt og kan kun ~~tilnærmelsesvis~~ rekonstrueres. På grundlag deraf fremkom imidlertid både en arabisk og en latinsk evangelieharmoni. Den sidste lod biskop Victor af Capua (Victor Capuanus) indføre i det nytestamentlige håndskrift ''[[Codex Fuldensis]]'' fra 546, og den vandt stor udbredelse i [[Middelalderen]]. På [[Reformationen\|reformationstiden]] udarbejdede [[Andreas Osiander]] i Nürnberg sin ''Harmoniæ evangelicæ libri IV Græce et Latine'' (Basel 1537), ~~hvor~~hvori navnet evangelieharmoni forekommer for første gang. En art evangelieharmoni er ~~også~~ den fremstilling af ~~Kristus'~~Kristi lidelseshistorie, som kan findes i nogle salmebøger. [[Peder Palladius]] oversatte [[Johannes Bugenhagen]]s harmoni af [[Lidelseshistorien\|lidelses- og opstandelseshistorien]], som kom 1523 på latin og 1525 på tysk.

Evangelieharmoni: Forskelle mellem versioner