Sankt Stefan: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Koelner Dom - Bayernfenster 02.jpg|thumb|200px|Mosaikvindue i [[Kölnerdomen]]: Steningen af Stefanus.]]

'''Stefanus''' ([[Græsk (sprog){{lang-el|græsk]] ''Stephanos''}}, [[latin]] ''{{lang-la|Stephanus''}}) eller '''Sankt Stefan''', død ca. [[35]] e.Kr., var en [[Kristendom|kristen]] [[diakon]], [[helgen]] og den første kristne [[martyr]]. Han nævnes i [[Apostlenes Gerninger]] 6,1-8,3.<ref>{{bib|ApG|apg|6}}, {{bib|ApG|apg|7}} og {{bib|ApG|apg|8|1}}</ref>.

Foruden ''... tjenesten ved bordene'' (ApG 6,2) ''... gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket.'' (ApG 6,8). Derfor pådrog han sig nogle græske jøders vrede, og enden på det blev, at blev han dømt af det jødiske råd og stenet til døde, mens han bad for sine mordere: ''Herre, tilregn dem ikke denne synd!'' (ApG 7,54-60).<ref>{{bib|ApG|apg|7|54}} – 60</ref>. Én af dem, som var med til at stene Stefanus, var ''Saulus'', der senere nævnes som [[Paulus (Bibelen)|Paulus]].

Sankt Stefan er [[skytshelgen]] for heste, [[kusk]]e, staldrengestalddrenge og desuden for [[stenhugger]]e, [[skrædder]]e, [[væver]]e og [[tømrer]]e. Han anråbes ved besættelse, hovedpine og for en salig død.

I Jylland har man op til nutiden haft traditioner for at lave særlige staldrelaterede løjer på Sankt Stefans dag. Man stod tidligt op og sneg sig ind og mugede ud i naboen stald. Senere om aftenen lavede man løjer så som at stjæle møgbører, lægge fælder i form af møg op ad døre og i øvrigt stjæle løsøre som havelåger etc. I lidt ældre tider var der forlovelses- og bryllupsridt til kirken denne dag. Myten om Stefan Stalddrengs hestevanding m.v. har ikke belæg i Bibelen. Derimod er det nok et kristent alibi for at fortsætte meget gamle hedenske hestefester 2. juledag til frugtbarhedsguden [[Frej]]s ære.{{km}}