Sandhed: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Sandhed som begreb: Habermas' begreber
ordret
Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 26, 2011}}
'''Sandhed''': Ordet bruges i [[logik]]ken, i [[matematik]]ken, i [[religion|religiøs]]-e og [[filosofi]]ske sammenhænge, i [[fiktion]]en og i hverdagsdagligdags tale løst om om både [[subjektiv]]e, [[objektiv]]e og [[absolut]]te begreber og begivenheder. [[Leibniz]] skelnede mellem ''faktuelle sandheder'' og ''rationelle sandheder''.<ref name="HendricksV2002Moderne">[[Vincent F. Hendricks]] og [[Stig Andur Pedersen]], ''Moderne elementær logik'', [[Høst & Søns Forlag]], København, 2002</ref> Det Græske ord for "Sandhed" er ''alē′theia'', som betyder "hvordan en sag virkelig forholder sig". Dette betyder, at sandheden findes ved at iagttage foreliggende beviser. Sandheden kan både være det, der stemmer med kendsgerningerne og det, der [[norm|normativt]] er ret og rigtigt.
 
[[Leibniz]] skelnede mellem ''faktuelle sandheder'' og ''rationelle sandheder''.<ref name="HendricksV2002Moderne">[[Vincent F. Hendricks]] og [[Stig Andur Pedersen]], ''Moderne elementær logik'', [[Høst & Søns Forlag]], København, 2002</ref> Det Græske ord for "Sandhed" er ''alē′theia'', som betyder "hvordan en sag virkelig forholder sig". Dette betyder, at sandheden findes ved at iagttage foreliggende beviser. Sandheden kan både være det, der stemmer med kendsgerningerne og det, der [[norm|normativt]] er ret og rigtigt.
De fleste ordbogsdefinitioner af sandhed nævner en form for overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Et af mange mulige krav til sandhed er [[kausalitet|slutning fra årsag til virkning]]. Sandhed forstås da som den logiske eller tidsmæssige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen globalt accepterede definitioner af sandhed blandt videnskabsfolk, og en lang række teorier om sandhedskriterierne bliver fortsat debatteret bredt.
 
De fleste ordbogsdefinitionerdefinitioner af sandhed nævner en form for overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Et af mange mulige krav til sandhed er [[kausalitet|slutning fra årsag til virkning]]. Sandhed forstås da som den logiske eller tidsmæssige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen globaltglobale accepteredevidenskabelige definitioner af sandhed blandt videnskabsfolk, og en lang række teorier om sandhedskriteriernesandhed bliver fortsat debatteret bredt.
Indenfor logikken betegnes et [[udsagn]] der er sandt "i alle situationer" for en [[tautologi]].<ref name="HendricksV2002Moderne"/> I korthed kan man sige, at en tautologi er et sandhedsudsagn, man ikke bliver klogere af, selv om det er rigtigt. Det matematiske udtryk x = x er således et simpelt eksempel på en tautologi. Et udsagn som: "Hans er ældre end Mette, fordi Mette er yngre end Hans", er også en tautologi, idet der her bliver sagt præcis det samme to gange, om end på to forskellige måder.
 
IndenforInden for logikken betegnes et [[udsagn]] der er sandt "i alle situationer" for en [[tautologi]].<ref name="HendricksV2002Moderne"/> I korthedMan kan man sige, at en tautologi er et sandhedsudsagn, man ikke bliver klogere af, selv om det er rigtigt. Det matematiske udtryk x = x er således et simpelt eksempel på en tautologi. Et udsagn som: "Hans er ældre end Mette, fordi Mette er yngre end Hans", er også en tautologi, idet der her bliver sagt præcis det samme to gange, om end på to forskellige måder.
 
== Sandhed som begreb ==
Sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, og manvi bliver ikke klogere af at få det forklaret. Et helt andet spørgsmål er at afgøre, om en given antagelse er sand eller falsk (i overensstemmelse med sandheden eller ej). For vi kan nemt uden at vide det være ofre for illusioner og bedrag.
 
Sandhed som begreb er en underforstået forudsætning for al videnskab og debat, al efterforskning, alle forklaringer og al undervisning. Det gælder om at finde frem til, hvad sandheden består i, eller udtrykt på andre måder "finde frem til sandheden" om dette eller hint, eller "afdække sandheden", "afsløre den" etc.. (Se [[Sherlock Holmes]]). Et grundlæggende princip, hvis man søger sandheden, er at være åben, skeptisk, undersøgende og nysgerrig og ikke tro på det første det bedste, man får fortalt eller læser et sted.
 
[[Jürgen Habermas]] stillede følgendetre kriterier op i sine krav til "den herredømmefri samtale":
# ''sandhed'' (at tale i overensstemmelse med de kendte fakta),
# ''sandfærdighed'' (at udtrykke sig i overensstemmelse med sin opfattelse af, hvordan verden bør være) og
# ''rigtighed'' (at udtrykke sig i overensstemmelse med sine følelser).
 
== Den subjektive sandhed ==
Den subjektive sandhed er den mest benyttede, men også den mest utroværdige. SelvomSelv om subjektive sandheder senere kan bevises som absolutte (eller objektive), er de altid baseret på overbevisning. Et eksempel kan være et vidne til en ulykke eller forbrydelse, der tolker det sete på baggrund på sine følelser eller andre indflydelser der er svære at måle.
 
== Den objektive sandhed ==
Et eksempel på objektiv sandhed er ordet "rund". Det er nemlig sandt at en [[CD]] (medie) er rund, og det er også sandt at en [[kugle]] er rund, selvom disse to objekter langtfra er ens. DetteDet skyldes, at [[definition]]en på ''rund'' er intentionel. Dvs., at udsagnet kun er sandt i kraft af en fælles forståelse af begrebet ''rundt'' som [[cirkel|cirkulært]] og i en grad, der tåler produkttolerancer eller unøjagtigheder, som man generelt ser bort fra.
 
== Den absolutte sandhed ==