Apostlen Johannes: Forskelle mellem versioner

En anden tradition vil, at han udvandrede til [[Efesos]] (formodentlig først efter [[Paulus]]' død) hvor han stadig levede omkring år [[100]]. Denne opfattelse støttes af biskop [[Irenæus]], der var discipel af [[Polykarp]], der igen skulle have været elev af Johannes i Efesos. Denne version har størst tilslutning. Mens Jerusalem og [[Antiokia]] var den ældste kirkes midtpunkter, blev det nu også Efesos og [[Rom]]. I år [[95]] skal den aldrende apostel være blevet arresteret af kejser [[Domitian]]. Ifølge en helt utroværdig [[legende]] fik Domitian Johannes ført til Rom. Efter at have udsat ham for grusom [[tortur]], skal kejseren have befalet, at Johannes skulle kastes i en kedel med kogende olie, som i stedet forvandlede sig til et forfriskende bad. Beretningen om dette under bredte sig raskt, og Domitian blev så skræmt, at han løslod Johannes og forviste ham til Patmos. Mindet om dette [[mirakel]] ved Porta Latina (''ante Portam Latinam'') blev fejret [[6. maj]]. (I virkeligheden har det drejet sig om indvielsesfesten for en Johanneskirke på dette sted.) Johannes sad angiveligt på Patmos "''for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld.''" (Åbenbaringen, 1:9). Her skal han ifølge denne tradition have forfattet sin [[apokalypse]]. Efter Domitians død i [[96]], da kejser [[Nerva]] havde overtaget, blev [[kristenforfølgelse]]rne indstillet, og Johannes kunne atter vende hjem til Efesos. Her efterfulgte han biskop Timotheos, som var død, og skal have skrevet det fjerde evangelium og sine tre breve. <ref>http://www.katolsk.no/biografier/historisk/johannes</ref>