Versionen fra 15. jun. 2016, 12:35 redigér Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.348 edits m Lidt sprogret mm. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. jan. 2017, 23:13 redigér fjern redigering Hartmut Haberland (diskussion \| bidrag) 264 edits m stavefejl rettet Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 9: == Karakteristik == Kilderne til Frigg er sparsomme, men i dem, der findes, beskrives hun som Odins hustru og den den fremmeste af [[asynje]]r. ~~hun~~Hun er Odins ligeværdige i relation til visdom, hun har kendskab til menneskenes [[Skæbne i nordisk kultur\|skæbne]], men i modsætning til sin mand, så tier hun. Friggs status fremgår f.eks. af prosaindledningen til digtet ''[[Grímnismál]]'', hvor hun i lighed med Odin knyttes til kongemagten. Kilderne viser også, at hun blev opfattet som ægteskabets og moderskabets gud.<ref>Steinsland (2005) s. 237-239</ref> Moderrollen kommer tydeligst frem i myterne omkring Balders død; da det var blevet spået at Balder skulle dø, fik Frigg alle levende væsner, herunder planter og dyr, til at love at de ikke ville skade ham. Den eneste, der ikke blev taget i ed var [[Almindelig Mistelten\|misteltenen]], og derfor blev han dræbt af en pil fremstillet af en mistelten. Derefter får Frigg fremtvunget af [[Hel (Lokes datter)\|Hel]], at hvis alle levende væsener vil græde over Balders død, vil han få lov at vende tilbage fra [[Hel (dødsrige)\|Hel]]. Og alle levende væsener græder, undtagen en. Da Frigg spørger [[Loke]], der har forklædt sig, så hun ikke genkender ham, om han vil græde for Balder svarer han nej! – og Balder må derfor blive i Hel til [[Ragnarok]]. Moderrollen (den grædende) er en parallel til de sørgende gudinder, [[Ishtar]], [[Isis]] og [[Jomfru Maria]], fra Middelhavsområdet.<ref name=steinsland237 /> Der er imidlertid ældre levn, der tyder på, at hun tidligere ikke kun har været opfattet som modergudinde, men i stedet har haft en mere udvidet betydning som kærlighedsgudinde eller frugtbarhedsgudinde generelt. F.eks. fremgår det af navnet ''Fredag'', at man i det sydgermanske område sammenlignede Frigg med [[Venus (gudinde)\|Venus]] og ikke [[Juno (gudinde)\|Juno]], der i den romerske mytologi var moderskabets gud. [[Anne Holtsmark]] mener, at det kunne tyde på, at hun har skiftet funktion.<ref name=holtmark96>Holtsmark (1989) s. 96</ref> Et andet levn er navnet på hendes bolig, ’’Fensale’’, der muligvis skal oversættes med ’’Mosesalen’’. Det kan tolkes som et levn fra en gammel forbindelse mellem hende og de frugtbarhedsgudinder, der i den germanske kultur var knyttet til vådområder. [[Gro Steinsland]] foreslår, at det måske har været hende man ofrede til i mosen i jernalderen.<ref name=steinsland237 /> Linje 33: == Toponymer == Flere steder i Norden findes der [[stednavn]]e, der indeholder Friggs navn. Det bliver i reglen anset som en indikation på, at en gud blev [[ritualer i nordisk religion\|dyrket]] på stedet, når dets navn indeholder gudens navn. I [[Västergötland]] findes fx en sted, der kaldes Friggeråker.<ref name="etym"/> Et engelsk charter fra 936 e.v.t. omtaler navnet ''Frigedoone'', hvilket betyder "Frigs dal". Det kan være identisk med [[Friden (Derbyshire)\|Friden]] i [[Derbyshire]], England.<ref name=DAVIDSONROLESOF>{{cite book \|title= Roles of the Northern Goddess \|last= Davidson \|first= Hilda Ellis \|authorlink= Hilda Ellis Davidson \|year= 1998 \|publisher= [[Routledge]]\|url=http://books.google.com/books?id=9IAyyYi0OC4C&printsec=frontcover&dq=Roles+of+the+Northern+Goddess#v=onepage&q=&f=false \|isbn= 0415136113 \|pages= 20}}</ref> Byerne [[Froyle]] ("Friggs høj") og [[Freefolk]] ("Friggs folk") i [[Hampshire]], England, kan også være opkaldt efter Frigg.<ref name="GRIGSBY44">[[John Grigsby\|Grigsby, John]] (2005). ''[[Beowulf and Grendel (book)\|Beowulf & Grendel: The Truth Behind England's Oldest Legend]]'', page 44. Sterling Publishing Company, Inc. ISBN 1-84293-153-9</ref> == Frigg i folkloren ==

Frigg: Forskelle mellem versioner