Hafnia Forsikring: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Billede |
ordret |
||
Linje 6:
== Finansielt supermarked ==
I [[1980'erne]] etablerede forsikringsselskaberne [[Baltica]] og Hafnia
Forsikringsselskaberne i Hafnia blev herefter ejet af Hafnia Holding, der også ejede Hafnia Erhvervsbank, som i [[1986]] var købt fra en række [[sparekasse]]r, samt Hafnia Bank som specialiserede sig i formueforvaltning. Hafnia
Hafnia Holding fulgte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af [[1990'erne]] under direktør [[Per Villum Hansen]], der havde været
Gennem flere år havde Hafnia belejret [[Baltica|Baltica Holding]] i et forsøg på overtagelse. I november [[1991]] købte Hafnia Holding
== Hafnia-sagen ==
Hafnia-koncernen offentliggjorde [[9. april]] 1992 et dårligt årsregnskab for 1991 og oplyste samtidig, at der var etableret kontakt mellem Hafnia og det svenske forsikringsselskab Skandia om en fusion af de to selskaber med Skandia som den overtagende part.
På generalforsamlingen valgtes en ny bestyrelse
I forlængelse heraf kontaktede [[Lønmodtagernes Dyrtidsfond]] (LD) og [[Kommunernes Pensionsforsikring]] (KP), der var aktionærer i Hafnia, en række andre Hafnia-aktionærer. De pågældende aktionærer afholdt en række møder og fandt ikke ombytningsforslaget fra Skandia tilstrækkelig attraktivt. LD og KP foreslog i stedet - og var initiativtagere til gennemførelsen af - en kapitaludvidelse for at videreføre Hafnia som selvstændig virksomhed (den ”danske løsning”).
De væsentligste aktører i Hafnia-emissionen var Hafnia Holding, et emissionskonsortium (Den [[Danske Bank]], den franske bank [[Paribas]] og LD's fondsmæglerselskab Bjørnskov & Co), et garantikonsortium (Den Danske Bank, Paribas, Bjørnskov & Co samt [[Bikuben]]), nogle undergaranter (LD og en række andre Hafnia-aktionærer)
Den Danske Bank fremsendte den [[14. maj]] 1992 anmodning til LD om underskrivelse af bindende tegningstilsagn. LD blev gjort opmærksom på, at rammeaftalen af 8. maj 1992 mellem Hafnia Holding og Den Danske Bank bl.a. indeholdt følgende passus (utilrådelighedsklausulen):
Linje 53:
Den Danske Bank indrykkede i [[1996]] annoncer i dagspressen, hvor banken under overskriften ”Svar på tiltale” forsvarede sig mod beskyldninger om at have søgt kapital tilført Hafnia for at gavne sin egen stilling som kreditor.
Derimod dannede mellem 800 og 900 utilfredse Hafnia-aktionærer to investorforeninger omkring to private aktionærer og stævnede Den Danske Bank, Hafnias ledelse samt revisorerne [[KPMG]], [[C. Jespersen]] og [[Grothen & Perregaard]] på baggrund af prospektet, som opfattedes som misvisende. I [[1999]] dømtes Den Danske Bank og Hafnias revisorer af [[Sø- og Handelsretten]] til at erstatte de godt 28.000 kr., som de to investorer havde tabt. Ledelsen blev derimod frikendt. De dømte ankede sagen. På baggrund af Sø- og Handelsrettens dom stævnede LD og KP Hafnias konkursbo, Hafnias revisorer og Den Danske Bank med et krav om erstatning på hhv. 416 og 332 mio. kroner.
| |||