Viggo Bentzon (jurist): Forskelle mellem versioner

2.380 bytes fjernet ,  for 5 år siden
retter lidt til
m (der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB)
(retter lidt til)
'''Viggo Bentzon''' (født [[15. august]] [[1861]] i [[København]], død [[1937]]) var en dansk retslærd[[jurist]].
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
Han blev [[cand.jur.]] i 1884 og opnåede den juridiske [[doktorgrad]] i 1890 ved afhandlingen "Begrebet vis maior i romersk og nordisk Ret med særligt Hensyn til Reders Ansvar for Ladning". Han blev ansat i et professorat ved [[Københavns Universitet]] i 1892 indenfor [[søret]] og [[retslære]].
'''Viggo Bentzon''' (født [[15. august]] [[1861]] i [[København]], død [[1937]]) var en dansk retslærd.
 
Efter professor [[J.H. Deuntzer]] blev udnævnt til [[konseilspræsident]] 1901, overtog Bentzon dennes professorrat indenfor [[privatret]]ten.
<!-- Bentzon blev Student 1879, cand. jur. 1884, Dr. jur. 1890 (»Begrebet vis maior i
romersk og nordisk Ret med særligt Hensyn til Reders Ansvar for Ladning«), 1891 Docent i
Søret, 1892 Prof. ved Univ. (Alm. Retslære og Søret). 1899 udgav han, der tidligere havde
offentliggjort forsk. Afh. i »Ugeskrift for Retsvæsen« og »Tidsskrift for Retsvidenskab«, »Den
danske Søret. Forelæsninger«, en Fremstilling af den paa Søloven af 1. Apr. 1892 grundede
Ret, med stærk Fremdragen af Sørettens praktiske Grunde og Retsreglernes reale
Virkninger. I Retsfilosofien, hvor han særlig har studeret Forskere som Jhering, Bierling og
Trendelenburg, har han forfattet »Alm. Retslære. Til Brug ved Forelæsninger« (1. Hæfte 1904) og
»Skøn og Regel« (Universitetsprogram 1914). Fortolkningslæren og Problemet om
Retsvidenskabens Metode er B.’s videnskabelige Kærlighed; han forkaster de Teorier, som ser
Retsfilosofiens Opgave i en Fremstilling af den ideale Ret, en friere, mere produktiv-skønsmæssig
Metode staar for B. som Maalet. I »Tilskueren« (1899) skrev B. Afh. »Hvilke »utugtige Skr« bør
straffes«. Efter Prof. Deuntzer’s Udnævnelse til Konseilspræsident 1901 overtog B. Privatretten,
»Civilret I« og skrev »Den danske Personret paa Grundlag af Prof., Dr. jur. J. H. Deuntzer’s
Personret« (1897, 3. Udg. 1904), »Retskilderne. Til Brug ved Forelæsninger« (1.—3. H. 1900 [1. H. 2.
Opl. 1911] 1905 og 1907), »Den danske Arveret« (1910) og »Den danske Familieret paa Grundlag
af J. H. Deuntzer’s Familieret« (1910) under Medvirkning af H. G. Bechmann. B.’s
pædagogiske Interesser, der litterært har sat Frugt i Artiklen »De jur. Eksaminer i Tyskland og
Danmark« (»Ugeskrift for Retsvæsen« [1900], ogsaa som Særtryk), har tillige givet sig
Udslag i Arbejde for den Reform af det jur. Studium, der fik Statens Sanktion ved Anordningen
1. Decbr 1902. I Forarbejderne for Univ.’s ny Forfatning af 6. Septbr 1902 tog han livlig Del.
B. udarbejdede L. af 30. Marts 1894 om Oplagsbeviser og Garantibeviser, der oplægges i Kbhvn’s.
Frihavn, og er bl. a. Formand for Kommissionen for Dispachøreksamen og for de særlige
Patentkommissioner, Medlem af Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart, var Medlem af
Kommissionen af 1899 ang. Lov om Tilsyn med Dampfartøjer, Medlem af og senere Formand for den
alm. Søfartskommission 1901—03, 1903 Formand for det i H. t. L. af 15. Maj s. A. oprettede
Overskyldraad og som saadan tillige fra 1. Apr. 1914 adjungeret Medlem af Landsoverskatteraadet.
Han deltog 1909 i Sthlm i den præliminære Konference ang. et fælles skandinavisk Lovarbejde paa
Familierettens Omraade, beskikkedes 1910 til Medlem af, 1912 som Formand for den danske Komité. -->
== Kilder ==
 
Opl.Bentzon 1911]udgav 1905i og1910 1907),værkerne »"Den danske Arveret« (1910)" og »"Den danske Familieret paa Grundlag af J. H. Deuntzer’s Familieret".
 
== Kilder ==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|2|0997.html Bentzon, Viggo}}
 
135.552

redigeringer