Versionen fra 12. jan. 2017, 12:11 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat note ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. jan. 2017, 12:18 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m sprogret Gå til næste forskel →
Linje 18: ”Gentofte-status” indebar desuden, at sognekommunerne kunne indrette deres skolevæsen på samme måde som i købstadskommuner. Endvidere måtte de anvende reglerne for købstæder i forbindelse med folkeregistre, næringslovgivning, landvæsensretter og vandløbslovgivning. I [[1952]] indførtes Gentofte-status for [[Ballerup-Maaløv Kommune\|Ballerup-Måløv]], [[Birkerød Kommune\|Birkerød]], [[Brøndbyernes Kommune\|Brøndbyerne]], [[Dragør Kommune\|Dragør]], [[Farum Kommune\|Farum]], [[Gladsaxe Kommune\|Gladsaxe]], [[Glostrup Kommune\|Glostrup]], [[Herlev Kommune\|Herlev]], [[Herstedernes Kommune\|Herstederne]], [[Hvidovre Kommune\|Hvidovre]], [[Høje-Tåstrup Kommune\|Høje-Tåstrup]], [[Hørsholm Kommune\|Hørsholm]], [[Rødovre Kommune\|Rødovre]], [[~~St.~~Store Magleby Kommune\|~~St.~~Store Magleby]], [[Søllerød Kommune\|Søllerød]], [[Tårnby Kommune\|Tårnby]], [[Vallensbæk Kommune\|Vallensbæk]] og [[Værløse Kommune\|Værløse]] kommuner.<ref>Betænkning, s. 107</ref> Bestemmelserne om Gentofte-status kan opfattes som en forløber for den egentlige kommunalreform gennemført i 1970, som ophævede adskillelsen mellem sogne- og købstadkommuner til fordel for den nye kommunetype kaldet primærkommunen. Karakteristisk nok skete der ved [[kommunalreformen i 1970]] ingen ændring i udstrækningen af de fleste [[omegnskommune]]r i [[Københavns Amt]], hvilket var udtryk for, at disse med hensyn til både indbyggertal og styre allerede levede op til de målsætninger, som kommunalreformen tilsigtede.

Sogneråd: Forskelle mellem versioner