Julius Cæsar: Forskelle mellem versioner

Crassus blev dræbt i [[53 f.Kr.]] i kamp med [[Partherriget|partherne]], hvorefter der udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt. I [[50 f.Kr.]] blev Cæsar af [[Det romerske senat|senatet]] beordret til at opløse sin [[hær]]. Men Cæsar nægtede, og [[borgerkrig]] brød ud. Han krydsede floden [[Rubicon]] den 10. januar [[49 f.Kr.]] med ordene "terningen er kastet" (latin: ''[[jacta est alea]]'') og forfulgte derefter Pompejus til [[Brundisium]] i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i [[Grækenland]]. Den 10. juli [[48 f.Kr.]] undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved [[Pharsalos]] i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til [[Egypten]], hvor han blev snigmyrdet af en officer under befaling af [[Ptolemaios 13. af Ægypten]].

 

[[Fil:Jean-Léon_Gérôme_-_The_Death_of_Caesar_-_Walters_37884.jpg|thumb|Cæsars død i senatet, 44. f.Kr.<br />Malet af [[Jean-Léon Gérôme]] i 1867]]