Robert Johnson: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lidt mere oversat fra en
Linje 27:
'''Robert Leroy Johnson''' ( [[8. maj]] [[1911]] – [[16. august]] [[1938]]) var en amerikansk [[blues]] [[musiker]], og blandt de berømteste [[Delta blues]] musikere. Johnsons ifølge rygterne lidelsesfulde, mangelfuldt dokumenterede karriere og død som 27-årig har affødt mange myter om ham.<ref name="blu"60"/>
 
Som ung fik han et barn med Vergie Mae Smith, inden han som tyveårig giftede sig med Caletta Craft i 1931. I 1932 boede parret i Clarksdale, Mississippi, hvor Caletta døde i barselssengen.<ref name="Pearson & McCulloch p. 7">Pearson, Barry Lee; McCulloch, Bill (2003), s. 7.</ref> Herefter bandt han sig ikke til en kvinde, men havde mange forskellige forhold til de kvindelige tilhørere efter sine koncerter.<ref>Guralnik, p. 24.</ref><ref>Gioia, p. 175.</ref>
Johnson fik ry som en fremragende live-musiker, hvis repertoire omfattede meget andet end blues. Han nåede blot at indspille 29 numre, som blev optaget i perioden november 1936 til juni 1937. De to albums solgte meget beskedent i hans levetid, og først efter en genudgivelse af hans indspilninger i [[1961]] på ''King of the Delta Blues Singers'', blev der skabt fornyet opmærksomhed om hans sange.<ref name="blu"60">Mørup (2008), s. 60</ref> Han nævnes af mange rockmusikere som en vigtig inspirator for deres musik. Hans epokegørende indspilninger fra 1936–1937 viser en bemærkelsesværdig kombination af sang- og guitarbeherskelse, og et talent for sangskrivning, der har inspireret generationer af musikere. Johnson blev optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]] ved den første prisuddeling i 1986, hvor hn blev krediteret for sin indflydelse på [[rock and roll]].<ref name="rockandroll_halloffame">[http://www.rockhall.com/inductees/robert-johnson "Robert Johnson Inducted at the 1986 Induction Ceremony"]. Rock and Roll Hall of Fame and Museum.</ref> I 2010 blev han udnævnt som nummer 5 i ''The 100 Greatest Guitarist of All Time'' i magasinet [[Rolling Stone]].<ref name="rs100">{{cite web |url=http://www.rollingstone.com/music/lists/100-greatest-guitarists-of-all-time-19691231/robert-johnson-20101202 |title=100 Greatest Guitarists |work=Rolling Stone |date=December 10, 2010 |accessdate=August 4, 2014}}</ref>
 
Johnson fik ry som en fremragende live-musiker, hvis repertoire omfattede meget andet end blues. Han nåede blot at indspille 29 numre, som blev optaget i perioden november 1936 til juni 1937. De to albums solgte meget beskedent i hans levetid, og først efter en genudgivelse af hans indspilninger i [[1961]] på ''King of the Delta Blues Singers'', blev der skabt fornyet opmærksomhed om hans sange.<ref name="blu"60">Mørup (2008), s. 60</ref> Han nævnes af mange rockmusikere som en vigtig inspirator for deres musik. Hans epokegørende indspilninger fra 1936–1937 viser en bemærkelsesværdig kombination af sang- og guitarbeherskelse, og et talent for sangskrivning, der har inspireret generationer af musikere. Johnson blev optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]] ved den første prisuddeling i 1986, hvor hn blev krediteret for sin indflydelse på [[rock and roll]].<ref name="rockandroll_halloffame">[http://www.rockhall.com/inductees/robert-johnson "Robert Johnson Inducted at the 1986 Induction Ceremony"]. Rock and Roll Hall of Fame and Museum.</ref> I 2010 blev han udnævnt som nummer 5 i ''The 100 Greatest Guitarist of All Time'' i magasinet [[Rolling Stone]].<ref name="rs100">{{cite web |url=http://www.rollingstone.com/music/lists/100-greatest-guitarists-of-all-time-19691231/robert-johnson-20101202 |title=100 Greatest Guitarists |work=Rolling Stone |date=December 10, 2010 |accessdate=August 4, 2014}}</ref>
 
==Karriere==
Fra 1932 til sin død i 1938 turnerede Johnson hyppigt i byer som [[Memphis (Tennessee)|Memphis]], [[Tennessee]], [[Chicago]] og Helena,[[Arkansas]], men også i mindre byer i [[Mississippi-deltaet]] og Arkansas.<ref>Pearson and McCulloch, p. 12.</ref><ref>Gioia, p. 172.</ref> Ved enkelte lejligheder spillede han sammen med bluesmusikeren [[Johnny Shines]] i Chicago, [[Texas]], [[New York City|New York]] og [[Kentucky]] samt [[Canada]]. <ref>Neff and Connor, p. 56.</ref>
 
I en række biografier har forfatterne ledt efter materiale, der kan dokumentere hans kortvarige karriere. Især ved at opspore udsagn fra personer, der havde et godt kendskab til ham: Shines, som fulgte ham på forskellige turneer. [[David "Honeyboy" Edwards]], hvis kusine Willie Mae Powell, Johnson havde et forhold til.<ref>Edwards, p. 100.</ref> Ud fra en række indbyrdes uenige kilder har biografierne forsøgt at skabe et troværdigt billede af Johnson.<ref>Schroeder, p. 22.</ref>
 
"Han havde gode manerer, talte pænt og var ubestikkelig".<ref>Guralnik, p. 29.</ref> "Det ser ud til at alle er enige om, at samtidig med, at han var venlig og åben over for sit publikum, var han også reserveret om sit privatliv og gik sin egen vej".<ref>Wald, p. 112.</ref> "Musikere, som kendte Johnson har tilkendegivet, at han var en fin fyr med et stort talent for musik, men havde en svaghed for whiskey og kvinder, samtidig med, at han var bundet til sine turneer."<ref>Pearson and McCulloch, p. 111.</ref>
 
Når Johnson nåede en ny by, spillede han ikke altid sine originale bluesmelodier, men forsøgte at fange publikum med populære sange fra forskellige genrer.<ref>{{cite news| url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9C0CE5D7113CF93BA15751C0A9629C8B63 | work=New York Times | title=Revisionists Sing New Blues History | first=Ben | last=Sisario | date=February 28, 2004 | accessdate=May 22, 2010}}</ref>
Shines var 17 år gammel, da han mødte Johnson for første gang i 1933. Han omtalte Johnson således:
 
{{quote|Robert var en meget venlig person, selv om han af og til kunne være i dårligt humør. Og jeg var sammen med Robert i flere år. for En aften forsvandt han pludselig. Han var egentlig en underlig fyr.(..) på et tidspunkt tjente vi penge nok, men alligevel forsvandt han og lod mig stå der alene, selv om vi skulle spille sammen. Og så så jeg ham ikke i to eller tre uger.<ref>Charters</ref>}}
 
== Originalitet ==